Antallet af ledere med stress er vokset de senere år. Men ofte står lederen alene med problemet, fordi cheferne på niveauerne over selv er pressede og ikke har tid til at fokusere på lederens trivsel. Læs eksperternes bud på, hvordan du undgår at bukke under mellem bunkerne.
AF JOURNALIST ANNETTE AGGERBECK | ANN. AGG@MAIL. DK
ILLUSTRATION: OLIVER STREICH
Stress er et stigende problem på de danske arbejdspladser. Det viser bl.a. tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra 2018, hvor socialrådgiverne er blandt de mest stressede lønmodtagere. En undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening samme år viser, at 44 % af socialrådgiverne på børneområdet har oplevet stress hele tiden eller ofte inden for de seneste to uger. Det samme gælder for 35 % af socialrådgiverne på jobcentrene. Til sammenligning er 14 % af lønmodtagerne generelt set stressede hele tiden eller ofte.
I mange år har fokus kun været rettet mod medarbejdernes stress, og først i de senere år er stress blandt ledere blevet italesat. Lis Lyngbjerg er specialist i ledelse og stress gennem 17 år. Hun coacher både ledere individuelt og arbejder med hele organisationer om ledelse og udvikling. Hun skrev den første af fem bøger om ledelse og stress i 2002. Samme år viste en stor undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation, at 10-12 % af lederne var alvorligt stressede på kanten af en sygemelding. Det tal er siden steget til 16-18 %, viser den nyeste undersøgelse fra organisationen.
Det ser Lis Lyngbjerg som et stort problem:
– I mit arbejde møder jeg meget pressede ledere. De fortæller, at hele deres arbejdsdag er optaget af møder, så de har ikke tid til at svare på mails før om aftenen og i weekenden. De har alt for mange arbejdstimer, og der er mange opgaver, de slet ikke kan nå. Hos den øverste ledelse er der ofte ikke opmærksomhed på, at der sker mange fejl og træffes forkerte beslutninger på grund af et overvældende antal opgaver og/eller arbejdstimer for en del af lederne, siger Lis Lyngbjerg.
Læs også artiklen: Din stress smitter af på medarbejderne
Oplever ingen reel ledelse
Ledere har altid haft mange møder og opgaver, men det er nyt, at man ingen højeste arbejdstid har, og at man kan have svært ved at få tid med sin egen chef, mener Lis Lyngbjerg.
– Lederne forsøger at fange deres chef på gan- gen mellem to møder, selv om chefen ikke har tid til at snakke. Når chefen er utilgængelig, opstår flaskehalse, fordi der er ting, lederne ikke kan få afklaret. Man prøver så at klare det på anden måde, fx ved at udskyde eller undlade at træffe beslutning. Eller opgiver at få et spørgsmål afklaret og træffer en ’sikker’ eller en mere risikabel beslutning, som man så bekymrer sig over bagefter. At lederen ikke har adgang til sin egen chef ved tvivl, kan være af stor betydning for at udvikle stress, siger Lis Lyngbjerg.
Forskning tyder på, at topledere trives i deres job, fordi de i højere grad kan bestemme selv. I de næste lag nedad er der større problemer med trivsel. Ledere er typisk gode til at lede nedad og har fokus på medarbejdernes trivsel. Men lederne tager ofte ikke samme hensyn til deres egen trivsel, og der er ikke tradition for, at de øverste lag har fokus på ledernes stressniveau, er Lis Lyngbjergs erfaring. Og hun ser det også som et problem, at opfattelsen af, hvad der er ’normalt’, har ændret sig.
– Jeg var med til at udvikle Stressbarometer for år tilbage. Dengang var der en tendens til, at man troede, man var mere stresset, end testen viste. I dag er det modsat. Nu er der en tydelig tendens til, at man undervurderer sit stressniveau. Man tror, man ’bare har travlt’. At det er normalt at gå rundt med hovedpine og være irritabel.
Det er et stort problem, mener hun. For hvis man som leder slår sig til tåls med, at det nok er almindeligt at have en række stress-symptomer, og at man bare skal tage sig sammen, reagerer man ikke på det.
– Og så skal der ikke meget til, før det kan blive til alvorlig stress. Som mennesker er vi ikke bygget til at være overbelastede hele tiden. Når man så samtidig sover for lidt eller for dårligt, som mange gør, forstærker det en ond cirkel. Det er en misforståelse at tro, at det er normalt at have det lidt skidt, bare fordi man er leder.
Vi har fået grænseløst arbejde
Der er flere forklaringer på, at stress hos ledere vokser, mener Lis Lyngbjerg. I løbet af de seneste 20-30 år er der sket store ændringer på arbejdsmarkedet: Følelserne er kommet ind på arbejdspladsen, der er ingen højeste arbejdstid, og der er kommet et utal af tekniske hjælpemidler.
Det betyder, at især lederne kan arbejde ubegrænset i tid og sted. Der er ingen ydre rammer, som stopper dem. Der er kun lederens egen indre psykologiske dialog: Skal jeg holde fri i aften, eller skal jeg læse mails og forberede mig til i morgen? Skal jeg arbejde i weekenden eller holde fri?
– Arbejdet og ansvarsfølelsen vil ofte tage over, især når man er presset, fordi hjernens rationelle del lukker ned, og man dermed får svært ved at tænke fornuftigt, planlægge langsigtet og priori- tere. Ofte tager man det, der ligger ligefor og larmer mest. I de år, der er gået, siden man indførte ingen højeste arbejdstid, har det udviklet sig til, at der heller ingen grænser er for antallet af opgaver. Mange ledere tror, at det forventes, at de skal løse dem alle, siger Lis Lyngbjerg.
Som menneske er vi ikke bygget til at være overbelastede hele tiden. Når man så samtidig sover for lidt eller for dårligt, som mange gør, forstærker det en ond cirkel.
Vi deler ansvaret
Som menneske – og som leder – har man ansvar for sit eget liv og helbred, pointerer Lis Lyngbjerg. Man har fx et ansvar for at planlægge sin arbejds- tid, så der er plads til de nødvendige og vigtige opgaver. At sige nej til de opgaver, der ikke hører til i afdelingen. Og at tage hånd om sine stress-symptomer, når de dukker op.
– Jeg oplever, at der bliver lagt et meget stort pres på lederne ovenfra. Den øverste ledelse har et ansvar for, at krav og ressourcer passer sammen – at man ikke bliver syg af at gå på arbejde. Men jeg oplever også, at mange ledere kræver meget af sig selv, ikke vil bede om hjælp eller tage fri, fordi de tror, at det får dem til at virke svage. Det gør det måske nogle steder, men jeg kender mange topledere, der efterlyser, at lederne siger til – tidligere og højere, siger Lis Lyngbjerg og peger også på, at et interessant arbejde er stærkt vanedannende.
– Vi får skønne skud dopamin, når vi har travlt og får en masse fra hånden. Det er med til, at man ikke mærker, at man er træt, og man har i en periode lyst til bare at fortsætte. Men det er vigtigt at lægge pauser ind, passe på sin søvn og prioritere ferier og fritid. På dødslejet ønsker man ikke, at man havde arbejdet mere. Man ønsker, at man havde brugt mere tid på familie, børn, venner og interesser i stedet for kun at fokusere på arbejde, siger Lis Lyngbjerg.