Det påvirker atmosfæren på arbejdspladsen massivt, hvis der er sten i skoen, som ikke bliver fjernet. En tilstedeværende leder kan gøre forskellen, mener eksperter i atmosfære, arbejdskultur og psykisk arbejdsmiljø.
Af journalist Thomas Davidsen // thomas.davidsen61@gmail.com
Når vi taler om, hvordan medarbejdere og ledere trives, fungerer og præsterer på en arbejdsplads, taler vi som regel om ’det psykiske arbejdsmiljø’. Vi ser bl.a. på omfanget af sygefravær, stress og trivselsmålinger for at danne os et indtryk af, hvor god organisationen er at arbejde i.
Men begreber som ’arbejdspladskultur’ og ’atmosfære’ kan også give indikationer på, hvor godt vi trives i og med vores arbejde. Og faktisk afhænger vores sundhed og sågar vores levetid signifikant af, om vi arbejder i en god atmosfære, præget af hjælpsomhed og gode relationer. Det viser internationale undersøgelser.
Gå efter den langtidsholdbare, udviklende atmosfære. Læs her hvordan
’Atmosfæren på arbejdspladsen’ er imidlertid en anden størrelse end det psykiske arbejdsmiljø, som til en vis grad er målbart. Atmosfæren i rummet, i luften, eller hvor den nu befinder sig, er sværere at bedømme på en skala fra 1 til 10. Det samme gælder ’arbejdskultur’, som psykolog, ph.d. Tanja Kirkegaard fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning har forsket i. Ifølge hende er den mest markante markør for en god eller en dårlig atmosfære måden, et team tackler hverdagens arbejdsmæssige udfordringer på.
– Vi taler ikke nødvendigvis om, hvor fantastisk heldige vi er, hvis der ikke er problemer på arbejdet. Men hvis der er store udfordringer, som der ikke er en løsning på, taler vi om det hele tiden. Det påvirker atmosfæren massivt, hvis der ligger sten i skoen, som ikke bliver fjernet. Er der et sted at gå hen? Er der ventiler i fællesskabet? Hvis medarbejderne ikke føler, at de kan handle, når de har problemer på arbejdet, er det gift for atmosfæren, siger Tanja Kirkegaard.
“Offentlige ledere skal være synlige indadtil og udadtil. Indadtil for medarbejdere gennem nærvær og tilstedeværelse. Udadtil for borgere og interessenter ved at være tilgængelige og opsøgende”.
Lederen skal have medarbejdernes ryg
Hun opfatter det som positivt, at Ledelseskommissionen skærper kravene til lederens tilstedeværelse over for medarbejderne. Hendes egen forskning har nemlig vist, hvor afgørende ledelsen er for den komplicerede ligning, der udgør atmosfæren og arbejdskulturen.
– At være til stede kan hjælpe lederne med at forstå og forholde sig til de udfordringer, der kan være i arbejdsmiljøet. Men forståelse er ikke nok. Det, der virkelig tæller i hverdagen er, når der handles på eksisterende udfordringer. For hvis medarbejderne har en grundlæggende følelse af, at lederen ’har deres ryg’ og er parat til at kæmpe for dem opad i systemet i vanskelige situationer, skaber det loyalitet og gåpåmod den anden vej.
Og omvendt – gemmer lederen sig bag en lukket dør og blot slår ud med armene i en ’det kan jeg ikke gøre noget ved, jeg er bundet på hænder og fødder’-attitude, inviterer det til en dårlig atmosfære, siger Tanja Kirkegaard, som i sin ph.d. om kollektiv stress konkluderede, at forekomsten af stress intensiveres markant, hvis medarbejderne ikke oplever ledelsen som støttende og handlende, når de oplever arbejdspres.
Hvis medarbejderne har en grundlæggende følelse af, at lederen ’har deres ryg’ og er parat til at kæmpe for dem opad i systemet i vanskelige situationer, skaber det loyalitet og gåpåmod den anden vej.
Fokuser på meningsfuldhed
Det offentlige har dog alle forudsætninger for at arbejde effektivt med at skabe en god atmosfære. Det mener Alexander Kjerulf, direktør i konsulentvirksomheden Arbejdsglæde nu.
– Men offentlige arbejdspladser lider ofte af mindreværdskomplekser over for private virksomheder. ”Vi kan ikke give det samme i løn”, ”vi har ikke råd til at skabe de optimale fysiske betingelser” osv., hører vi ofte.
– Det er muligvis også rigtigt, men dur ikke som undskyldning for en dårlig atmosfære. For løn og fysiske vilkår er ganske vist delelementer i en god atmosfære, men de er aldrig de vigtigste. Det er derimod, om den enkelte medarbejder kan se en mening med arbejdet.
Hvis du arbejder i en kommune, er du måske med til at skabe en bedre by, en bedre skole, støtte udsatte borgere osv. Det er pr. definition meningsfuldt arbejde, pointerer Alexander Kjerulf.
– Derfor burde der i det offentlige være langt mere fokus på den dybe meningsfuldhed, som er iboende kerneydelsen. Man har forsømt at sætte tingene i perspektiv for medarbejderne ved at tydeliggøre den forskel, de gør for borgerne.