Ny tendens: Velkommen til supervision version 2.0

Den traditionelle supervision har udviklet sig til også at kunne være fagligt fokuseret, have afsæt i små videofilm fra samtalen med borgeren eller i et undervisningsforløb på arbejdspladsen. I alle tilfælde skal lederen på banen for at vurdere behovet og deltage i planlægningen.

Af Sara Dalgaard Christoffersen og Annemette Matthiessen

Normalt spiller du som leder sikkert en tilbagetrukket rolle, når det gælder dine fagprofessionelle medarbejderes supervision, fordi de selv definerer indholdet ud fra deres sager på bordet. 

Formålet med supervision har da også historisk set været at udvikle den enkeltes faglige kompetencer og højne trivslen i det daglige arbejde med borgerne. I de senere år er der imidlertid opstået nye former for supervision, som retter sig direkte mod bl.a. implementeringsprocesser og faglige og strategiske mål på arbejdspladsen. Og det kræver, at lederen i langt højere grad kommer på banen, fordi første, vigtige skridt er at vurdere og beslutte, hvilke typer supervision afdelingen eller organisationen kunne have brug for lige nu, hvis det strategisk set skal understøtte en faglig retning. 

Læringsmål indgår i supervisionen 

Arbejdspladser på fx det sociale og specialpædagogiske område eller i jobcentrene har tradition for at tilbyde medarbejderne supervision med en ekstern supervisor. De nye supervisionsformer ligner den klassiske supervision i den forstand, at man arbejder med dialog, refleksion, feedback, feedforward mv. Men til forskel fra klassisk supervision kan de nye former knytte sig til fx særlig viden på et område med bestemte læringsmål for øje. 

Det kan også være begreber eller metoder fra et program eller et projekt, afdelingen arbejder med lige nu. Supervisorens opgave er at finde og hjælpe med at udfylde huller i eller uddybe medarbejdernes viden. Det forudsætter, at supervisoren har faglig kompetence og viden inden for det område, man arbejder med i supervisionen. 

Det er din opgave som leder at vurdere og afgøre: Hvad kan bedst understøtte den strategiske og faglige retning, afdelingen eller organisationen arbejder i lige nu?
Sara Christoffersen og Annemette Matthiessen, Københavns Professionshøjskole

Denne form for supervision med udtalte læringsmål sætter organisationens behov forrest, koblet med medarbejdernes faglige udfordringer. Og det skaber mulighed for konkret at arbejde med at forankre og udvikle det daglige arbejde med kerneopgaven.

Video, undervisning eller klassisk supervision?

De nye former for supervision kalder vi ’fagligt fokuseret supervision’, ’undervisningssupervision’ og ’direkte videosupervision’. Her er de placeret i en matrix med afsæt i selvdefinerede behov, læringsmål og praksisafsæt.

 

I den ’fagligt fokuserede supervision’ fungerer supervisoren som en slags kvalitetskonsulent og supplerer den klassiske supervision med kortere oplæg. De enkelte sessioner bliver kombineret med undervisning i faglig viden, tilgange eller dele af metoder. Det egner sig særlig godt til arbejdspladser, som netop har arbejdet med en metode eller tilgang i længere tid, og som derfor har brug for løbende at kvalitetssikre og udvikle deres praksis. 

I ’undervisningssupervision’ ligger fokus på at oversætte og forbinde ny viden til den konkrete, daglige praksis. Supervisionen foregår med afsæt i et undervisningsforløb, fx et kursus eller et diplommodul. Formålet er at understøtte en fælles praksis hos deltagerne, og det samlede forløb veksler mellem undervisning og supervision, hvor man bearbejder og omsætter tilgange og nøglebegreber fra undervisningen. 

’Direkte videosupervision’ kan foregå med udgangspunkt i små film, som deltagerne selv optager på tablets eller mobiltelefoner af deres samtaler – fysiske eller virtuelle – med borgere. Sammen med supervisor kan deltagerne undersøge deres praksis: Hvordan virker samtalen på borgeren, og hvad sker der undervejs? Supervisoren hjælper med at finde egne styrker og med at undersøge, hvor der kan handles anderledes. På den måde få supervisionen et meget konkret udbytte, fordi deltagerne bliver støttet i videre praksis og opdager små, helt konkrete måder til at forbedre sin praksis på.

Lederen skal sikre den rigtige supervisionsform  

De tre grundlæggende mål med supervision – støtte, styring og læring – indgår i alle formerne. Men hvor målet om støtte er centralt i den klassiske supervision, spiller målet om læring og styring en vigtigere rolle i de nye supervisionsformer. Styring skal her skal forstås som opmærksomhed på, at fagpersoner lever op til etiske og professionelle normer i deres arbejde.

Og det er her, du som leder kommer ind i billedet. For den enkelte supervisionsform afhænger af det formål, den skal opfylde. Det er din opgave at vurdere og afgøre: Hvad kan bedst understøtte den strategiske og faglige retning, afdelingen eller organisationen arbejder i lige nu? Derfor kan du med fordel overveje: 

  • Er formålet med supervision først og fremmest at vedligeholde og forbedre den nuværende faglige praksis eller er det at tilføre ny faglig viden til arbejdspladsen? 
  • Spiller deltagerne hovedrollen, når indholdet i supervisionen skal fastlægges, eller skal der også arbejdes med eksterne læringsmål i supervisionen? 
  • Skal supervisionen kombineres med andre faglige indsatser, fx undervisningsforløb?

Med andre ord: De nye supervisionsformer på det velfærdsprofessionelle område inviterer dig som leder langt ind i planlægningsrummet og giver dig en vigtig rolle, når supervisionen skal forankres organisatorisk.

FAKTA

Supervision for nybegyndere

Supervision er en metode til at støtte fagprofessionelle, der arbejder med borgere i udsatte positioner. I supervisionen hjælper en supervisor deltagerne til at reflektere over og se nye handlemuligheder i deres arbejde. Det sker i en struktureret samtale, faciliteret af supervisoren. 

Supervision bidrager til:

  • nye forståelser og perspektiver i den fagprofessionelle indsats ift. den enkelte borger
  • nye handlemuligheder og faglig inspiration
  • faglig kvalitet og gennemskuelighed i forhold til valg og dispositioner
  • implementering af specifikke faglige elementer eller metoder
  • et sundt arbejdsmiljø.

Kilde: Sara Christoffersen og Annemette Matthiessen, Københavns Professionshøjskole

EKSPERTER I SUPERVISION 2.0

Sara Christoffersen er cand. mag. i pædagogik og konsulent ved Videreuddannelsen, Københavns Professionshøjskole. Arbejder med kompetenceudvikling og uddannelse af fagprofessionelle, der beskæftiger sig med udsatte børn, unge og familier samt supervision på det socialfaglige område. 

Annemette Matthiessen er cand.scient. pol. og master i voksnes læringsprocesser og lektor på Videreuddannelsen, Københavns Professionshøjskole. Arbejder med uddannelses- og udviklingsprojekter samt diplomuddannelse på det socialfaglige område.  

Scroll til toppen