Udfordringen: Nogle medarbejdere har trivedes og præsteret fint hjemmefra under coronakrisen og ser ikke nødvendigvis frem til at vende tilbage til kontoret fem dage om ugen. Andre har haft det svært med isolation og sociale restriktioner og kan næsten ikke vente med at vende tilbage til arbejdspladsen og kollegaerne igen. Hvordan tackler du som leder de modsatrettede behov og samtidig tilgodeser hensynet til opgaveløsningen?
Af journalist Tina Juul Rasmussen // tina@juul-kommunikation.com
”En klassisk problemstilling mellem introverte og ekstroverte”. Sådan karakteriserer Stig Kjerulf, erhvervspsykolog og Offentlig Ledelses faste coach, denne måneds udfordring. Og konstaterer dermed også, at for mange ledere er det ikke en ny, stor konflikt at forholde sig til.
– Det er lidt ligesom med storrumskontorer. Nogle elsker det, andre hader det. Men alle lever med det i en eller anden forstand.
Bliver nørdede af at arbejde hjemme
For de medarbejdere, som har blomstret under coronakrisens hjemsendelse, vil det være en omvæltning og overvindelse at skulle møde ind igen på arbejde, anerkender Stig Kjerulf. Men han mener også, at det i bund og grund er godt for dem.
– Det er ikke en ubetinget succes at have de introverte derhjemme. De bliver meget nørdede af at være isoleret, og over tid vil deres præstationer gå ned. Derfor er det vigtigt at få dem med i teamet igen. Jo, man kan godt overveje, om de skal have deres eget kontor – eller en ekstra hjemmearbejdsdag om ugen. Men mere end det ville jeg virkelig stille mig tvivlende overfor, fordi det også splitter både teamet og opgaven ikke at have folk samlet.
Processer mellem mennesker kan være komplicerede, og her skal du som leder helst være helt tæt på for kognitivt at kunne fornemme, hvad der foregår.
Ledelsen bliver fragmentarisk
Det er også vigtigt for ledere at have sine medarbejdere tæt på, mener Stig Kjerulf.
– Jeg kører selv 3D-coaching med mennesker i Houston, USA, og det opleves næsten som at være i samme rum, så det kan fint fungere i en periode. Men processer mellem mennesker kan være komplicerede, og her skal du som leder helst være helt tæt på for kognitivt at kunne fornemme, hvad der foregår. Som leder er du også en bærer af kulturer på arbejdspladsen, og derfor vil det lige så stille blive normen, hvis medarbejderne får lov at blive mere hjemme, fordi de trives bedre med det. Din ledelse vil blive fragmentarisk, og det kan i min optik ødelægge arbejdsmiljøet i afdelingen over tid.
En anden dimension i konstruktionen med meget hjemmearbejde er, at grænsen mellem arbejde og fritid bliver mere flydende, påpeger Stig Kjerulf. De faste strukturer fordamper, og mange ender med at arbejde mere for at være sikre på, at de laver ’nok’.
– Men det kan helt sikkert være fremmende for trivslen at give folk en ekstra hjemmearbejdsdag om ugen eller en arbejdsuge på fire dage, som vi ser det i bl.a. Odsherred Kommune.
De ekstroverte kan være ’farlige’
De medarbejdere, som har været negativt påvirket af hjemsendelsen, skal have en anden hjælp til at komme i gang igen, påpeger Stig Kjerulf.
– For de kan næsten være lidt ’farlige’ at have gående rundt. De vil elske at komme tilbage, vil gå fra kontor til kontor for at tale med de kollegaer, de har savnet og kan derfor være svære smittespredere. Det skal du som leder hjælpe dem med at have styr på. Alle retningslinjer om afstand, renlighed osv. skal overholdes. Her kan du med fordel holde et start-up-møde, når folk kommer tilbage og tale om, hvordan de har oplevet coronakrisen, tale retningslinjer og forventninger – og langsom finde tilbage til de gamle arbejdsrytmer.
For, mener Stig Kjerulf, inden længe vil alt være som før coronakrisen på arbejdspladserne.
– De rammer og rutiner, vi som mennesker og medarbejdere har haft i mange år, har krystalliseret sig og vil hurtigt føles velkendte igen. Så personligt er jeg meget tøvende overfor, om vi vil se de store forandringer – min forventning er, at vi om nogle få måneder er tilbage til den samme måde at arbejde og agere på i og uden for arbejdspladsen som før coronakrisen.