Fremtidens sundhedsvæsen: Med en baggrund som lægesekretær er Gitte Hundtofte et særsyn i sin stilling som sekretariatschef/funktionsleder i psykiatrien i Odense, hvor hun leder flere forskellige faggrupper. Og hun er overbevist om, at tværfaglighed i ledelse bidrager til større sammenhæng i patienternes forløb.
Hun ville nok ikke selv formulere det sådan, men Gitte Hundtofte er mønsterbryder i sundhedsvæsnet. Med en baggrund som lægesekretær er hun i dag funktionsleder for tre lokalpsykiatriske teams på Psykiatrisk Afdeling Odense – Universitetsfunktion samt sekretariatschef for hele det administrative område med 45 lægesekretærer og en teamleder. De tre lokalpsykiatriske teams tæller omkring 30 ansatte i alt og omfatter sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgivere, fysioterapeuter, diætister og en enkelt pædagog.
Og det er et særsyn i det regionale system, at en ikke-kliniker leder klinikere. Dog stadig med en overlæge som fagligt ansvarlig og leder af lægerne.
Gittes nærmeste lederkolleger er to oversygeplejersker, som begge også er funktionsledere.
– For mig er det spændende at lede så mange forskellige faggrupper. Men jeg indrømmer, at det ikke var uden ondt i maven, da jeg startede – for hvordan ville de tage imod mig og det ikke at have en faglig leder, som de plejede. Men det er heldigvis gået fint, og jeg har et rigtig godt samarbejde med både overlægen på afdelingen og de to andre funktionsledere.
Gitte Hundtofte er ganske bevidst om, at hun ikke har en klinisk eller anden sundhedsfaglig baggrund. Derimod er hun leder med stort L.
– Netop fordi jeg ikke er sundhedsfaglig, men har en administrativ baggrund, kan jeg fokusere på at være leder. Jeg kan sagtens tale med om udredningsforløb og behandlingsret, digitalisering, videosamtaler, ventetider og meget mere – det gør ingen forskel, om man er oversygeplejerske eller noget andet, mener jeg, siger hun.
Kan skabe bedre sammenhæng
Hvorfor det er interessant, at en tidligere lægesekretær leder sundhedsfaglige medarbejdere, vender vi tilbage til. Først runder vi Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger.
– De rummer mange spændende tanker, men når jeg ser efter det ledelsesmæssige, er der ikke meget, som vedrører mit niveau eller andre ledelsesniveauer under direktionen. Det er ærgerligt.
Hvad angår sektorgrænserne, mener Gitte Hundtofte, at samarbejdet mellem region og kommune rummer plads til forbedring.
– Sammenhængen i patientforløbene kan jeg godt se, at vi kan gøre bedre. Det udbygges dog hele tiden. Fx kunne man sagtens lægge mange flere administrative opgaver ud til lægesekretærer og koordinatorer, som kender de administrative systemer godt, og i stedet lade sygeplejerskerne og andre sundhedsfaglige tage sig af det mere patientnære. Men der er en tendens til at tænke de administrative stillinger til dem og akademikere.
Både når det handler om ledelse af det tværfaglige personale og tværfaglighed i ledelse, er der et stykke vej at gå endnu, mener Gitte Hundtofte.
– Jeg kan ikke se, at ens faglige baggrund betyder så meget, når man leder på vores niveau og så bredt i faggrupper. Her har lægesekretærer så meget erfaring i hospitalsregi, at de også kan varetage flere af disse stillinger, hvis de vel at mærke tager lederuddannelser. Men systemet er stadig sådan, at jeg aldrig kan søge en stilling som afdelingsleder. Det skal være en læge eller en sygeplejerske, og det, synes jeg, er både ærgerligt og mærkeligt. For i den samlede ledelsesgruppe betyder min baggrund, at jeg måske kan byde ind med et anderledes perspektiv på tingene end klinikerne. Og det, at vi kan spille ind med forskellige fagligheder og perspektiver, betyder noget for det samlede resultat. Vi løfter jo alle ledelsesopgaven på forskellig vis.
Baner vejen for de næste
Og det, er Gitte Hundtofte helt sikker på, kommer patienterne til gavn i sidste ende.
– Netop fordi jeg ser i helheder og har det administrative perspektiv med, ved jeg, hvad der kan lade sig gøre, og kan bidrage til at skabe større sammenhængskraft i patientforløbet. Derfor ærgrer det mig, at jeg af og til føler, at jeg på grund af min baggrund skal kæmpe mere, være bedre og bevise, at jeg godt kan bestride min stilling. Men jeg er meget bevidst om, at jeg er med til at bane vejen for dem, som kommer efter mig.