Der er generel opbakning til ekspertgruppens anbefalinger for fremtidens beskæftigelsesindsats fra ledere og bagland i både HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening. Men samtidig en bekymring for, at årtiers gode erfaringer og resultater skylles ud med badevandet.
Knopskydning på knopskydning og et regelsæt, indsatsmuligheder, målgrupper og ydelseskategorier, der er vokset som et vildt tjørnekrat. Sådan har beskæftigelsesområdets lovgivning udviklet sig, og det er der et gevaldigt behov for at få tyndet ud i. Derfor hilser Troels van Dijk, afdelingsleder i Jobcenter Slagelse og medlem af Chefbestyrelsen i HK Kommunal, anbefalingerne fra ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats velkomne.
– Samlet set er der mere godt end skidt i dem. Området har været igennem en vanvittig udvikling siden 1990’erne, hvor det hele har udviklet sig til at blive mere end komplekst. Derfor er det en god idé at luge ud og tænke nyt, siger han.
Trænger til nyt ’brand’
Anbefalingerne lyder bl.a. på at nedlægge jobcentrene og frisætte den kommunale beskæftigelsesindsats – vel at mærke med en vis andel af opgaverne til private aktører og a-kasser, men som udgangspunkt at bevare opgaven i kommunalt regi. Også her bakker Troels van Dijk op.
– Jeg synes, det er forfriskende, at man bevarer og beskytter beskæftigelsesindsatsen, men vælger at strukturere den anderledes. Jeg mener, at jobcentrenes brand er slidt. Vi trænger til et nyt. Og som jeg har sagt til mine medarbejdere, siden politikerne bebudede, at jobcentrene skulle nedlægges: ”Vi har verdens bedste beskæftigelsesindsats. Så der er nok stadig brug for os, selv om de lukker jobcentrene”, og jeg håber, at frisættelsen vil betyde, at indsatsen kan deles op og knyttes til de dele af kommunen, som i forvejen er i kontakt med de ledige borgere, fx social- og sundhedsforvaltningerne.
– Jeg sidder med sygedagpenge, og her er det måske en god idé at slå det sammen med sundhedscentret. Eller koble kontanthjælpsmodtagerne tættere sammen med socialforvaltningen … Hvis vi får lov selv at organisere indsatsen ud fra, hvad vi mener har bedst effekt for den enkelte ledige – og uden alle mulige proceskrav knyttet til – så er jeg med!
Det store forbehold, understreger Troels van Dijk, er selvfølgelig, hvad politikerne ender med at foreslå.
– Hvis de fastholder et behov for central styring og ikke vil lade vores ekspertise og erfaring definere, hvad vi mener er bedst for den enkelte ledige, er vi lige vidt.
Flueben kvæler faglighed
I Thisted Kommunes jobcenter er teamleder Cita Thinggaard Nielsen, som også er medlem af Ledersektionens bestyrelse i Dansk Socialrådgiverforening, i det store og hele enig med sin kollega i Slagelse. Ja tak til forenkling af målgrupper, krav og lovgivning. Men hun er samtidig skeptisk over for, om det reelt bliver fagligheden, som får lov at styre beskæftigelsesindsatsen.
– Vi har tidligere set, at styring med proceskrav og flueben kvæler fagligheden, så jeg er spændt på at se, hvor vi ender. Frisættelsen, tvivler jeg på, vil gøre den store forskel – jeg tror, vi kommer til at lave meget af det samme som nu på det faglige plan, for hvis du er ledig, skal du jo have et sted at gå hen og få hjælp. Så der vil være brug for os – i en eller anden form. Dog kan jeg godt blive bekymret for, at der ikke er ensartethed kommunerne imellem, hvis vi selv får lov at definere indsatsen. Men jeg synes også, det er positivt, hvis vi får lov at rykke tættere sammen i forvaltningerne og anlægge et større helhedssyn i indsatsen.
Cita Thinggaard Nielsen er enig med Troels van Dijk i, at jobcentrenes ansigt skal fornys.
– Der har været nogle negative historier, som gør, at vi skal ændre vores image. Derfor er vi nødt til at få et nyt brand. Så det, håber jeg, vil gøre en forskel i sig selv. Men ellers er jeg optaget af, at uddannelse er skrevet frem i anbefalingerne – det er positivt. Det, jeg mangler, er en forståelse for, at vi som jobcenter kan presses af faktorer udefra, fx når vi får en lægeerklæring med en vurdering af, at der ikke er et beskæftigelsesrettet perspektiv hos borgeren. Det sætter os skatmat – uden at vi kan give vores faglige vurdering af sagen. Det helhedssyn mangler stadig.
Usikkerhed påvirker jobglæde
Som leder har Cita Thinggaard Nielsen også måttet håndtere medarbejdernes usikkerhed om fremtiden og de frustrationer, som følger i kølvandet på den massive kritik af jobcentrenes arbejde.
– Usikkerheden har bl.a. betydet, at vi har haft svært ved at rekruttere nye medarbejdere. Men det, der har slået hårdest, er omtalen af, at vi yder uværdig sagsbehandling. Det kan jeg slet ikke genkende. Mine sagsbehandlere gør et fantastisk arbejde hver dag. Den retorik er dybt uordentlig, og det har vi haft mange samtaler om. Som leder har jeg italesat det, som er kommet, og har forsøgt at anskueliggøre, at nogle tænker anderledes end os. Jeg kan ikke tage magtesløsheden fra dem i, at de ikke kan forsvare sig selv, men jeg kan anerkende og rumme den – fordi jeg også selv oplever den.