En formel lederuddannelse kan give nye ledere den nødvendige ballast, som styrker deres personlige og faglige lederskab. Men også erfarne ledere har gavn af både at udvikle og uddanne sig igennem karrieren, fordi hverken lederjobbet og personligheden står stille, mener efter- og videreuddannelseschef Sine Nyeland Sandholt fra VIA University College.
Af journalist Tina Juul Rasmussen | tina@juul-kommunikation.com
Ingen forventer, at efter- og videreuddannelseschefen med ansvar for ledelse på en af landets uddannelsesinstitutioner, som udbyder lederuddannelser, vil sige, at de offentlige ledere har tilstrækkelig uddannelsesmæssig ballast til at udøve deres gerning. Det ville alt andet lige være at skyde sig selv i foden.
Sine Nyeland Sandholt fra VIA University College i Aarhus bekræfter alligevel uden tøven, at hun også oplever, at offentlige ledere i Danmark generelt er veluddannede. Og at ledere, som er nye i jobbet, gerne vil have en kompetencegivende uddannelse i ledelse.
– Fordi så står de stærkere som ledere. Men også fordi det i mange organisationer er et krav, at man har eller påbegynder en diplomuddannelse i ledelse, når man bliver ansat som leder, siger hun og fortsætter:
– Det er mit indtryk og også min erfaring fra min egen tid som kommunal leder, at man især som ny i lederjobbet er klar over, at man selvfølgelig har nogle kompetencer og personlige egenskaber, som ’rimer’ på leder. Men når man træder ind i lederjobbet, vil man stå i mange situationer, man ikke har fået viden om i sin oprindelige uddannelse.
Så her, mener Sine Nyeland Sandholt, kommer en lederuddannelse til sin ret:
– Man er nødt til at afklare: Hvem er jeg som leder, hvilke værdier og ståsteder har jeg, hvordan reagerer jeg under pres? Og: Hvad vil det sige at lede medarbejdere? Hvilke dynamikker er der, når vi skal forandre noget, hvorfor vil nogle og andre ikke …? Alt dette kan man gennem kompetenceudvikling og uddannelse få viden om, sat ord på og få redskaber til at håndtere. Derudover er der det organisatoriske, man som leder også skal forstå, påpeger hun:
– Det politiske niveau, styringskæder, og hvorfor beslutninger træffes, som de gør. Forståelsen af organisationen er ofte en forudsætning for at forstå ens egne rammer og vilkår som leder, og derudfra kan man så navigere. På de tre grundmoduler på diplomuddannelsen i ledelse arbejder man derfor i dybden med ens personlige lederskab tæt koblet med egen praksis, ledelse af medarbejdere samt organisation og udvikling.
Erfarne ledere er mættede
Når det kommer til de erfarne ledere og chefer, ser billedet imidlertid lidt anderledes ud, oplever Sine Nyeland Sandholt.
– Efter mange år i jobbet er de måske ikke helt så tilbøjelige til at søge efter- og videreuddannelse, som nye ledere er. Hos erfarne ledere, som har taget en ledelsesuddannelse, ser vi også en mæthed. ”Nu har jeg lige været igennem et langt forløb – nu skal jeg bare arbejde”. Men de har også behov for at kompetenceudvikle sig, selv om de har været ledere i mange år. Om ikke andet, så gennemgår de fleste en stor personlig udvikling i jobbet, som betyder, at det, man læste og lærte for 10-15 år siden, vil have en anden betydning, hvis man genlæser det senere i karrieren.
Derudover, pointerer Sine Nyeland Sandholt, er ledere i høj grad nødt til at følge med i samfundsudfordringerne, fordi verden hele tiden forandrer sig.
– Alene det, at generationerne af medarbejdere – x, y og z – er forskellige, gør, at man ikke kan praktisere den samme ledelsesstil over for de enkelte grupper. Så for at fastholde og rekruttere nye medarbejdere er lederne nødt til også at udvikle sig. Jeg synes også generelt, at man har en forpligtelse til løbende at holde sig opdateret på ledelsesfeltet og i forhold til de samfundsudfordringer, vi står med.
Det kræver en konstant refleksion over egen adfærd at være leder, og her kan ny ledelsesviden være både nyttig og nødvendig at tilegne sig.
Brug for faglige og generiske kompetencer
Sine Nyeland Sandholt fremhæver samtidig, at den ’moderne’ leder forventes at være interesseret i at udvikle sig, udvikle sine medarbejdere, lytte til og inddrage medarbejderne og se mennesker som hele mennesker med alt, hvad det indebærer.
– I dag vil vi ikke have de ’dygtige røvhuller’, som kan ramme tallene ved at lede gennem frygt. Vi vil have empatiske ledere, som er lyttende og inddragende. En hel del af det ligger i ens personlighed, men man kan samtidig godt arbejde med sine reaktionsmønstre i sit personlige lederskab. Det kræver en konstant refleksion over egen adfærd at være leder, og her kan ny ledelsesviden være både nyttig og nødvendig at tilegne sig.
Hvilke kompetencer har en offentlig leder og chef brug for i dag: Generiske ledelseskompetencer, fordi ledelse er et fag i sig selv, eller fag-faglige kompetencer, som kan understøtte den faglige ledelse, vi hører mange fagprofessionelle efterlyse?
– Den diskussion har jo kørt frem og tilbage i en del år. For 15 år siden var holdningen, at man kunne være leder for hvem som helst, fordi ledelse var et selvstændigt fag. Sådan er det ikke længere. Så snitfladen ligger der, mener jeg, at man føler, at man er leder af identitet og samtidig har en grundforståelse for, hvad det er, ens medarbejdere arbejder med, siger hun og uddyber:
– Et vigtigt aspekt i faglig ledelse er at bidrage til udviklingen af faglig viden i organisation igennem efteruddannelse og kurser. Faglig ledelse handler også om, at lederen skaber anledninger til, at medarbejderne reflekterer over deres praksis og bringer evidens i deres praksis. Det vil sige, at man som leder skaber rammer for faglige drøftelser.
Vi skal først og fremmest lytte
Hvilken rolle kan I som uddannelsesinstitution spille i at bidrage til, at vi har kompetente offentlige ledere og chefer?
– Vores allervigtigste opgave er at lytte til behovet ved at tale med ledere og chefer. Når de fortæller om deres hverdag, bliver vi klogere på deres behov. Og så har vi fora med andre uddannelsesinstitutioner og aktører, hvor vi løbende diskuterer behovene, som vi skal styre efter, når vi tilrettelægger vores efter- og videreuddannelse, og koble den tæt til praksis. Samtidig skal vi også holde os orienteret om samfunds-udfordringerne – hvad sker der, hvor bevæger vi os hen – og indarbejde det i uddannelserne.
Er efter- og videreuddannelseschef med ansvar for lederuddannelserne på VIA University College, Aarhus. Oprindeligt uddannet fysioterapeut suppleret med en grad i sundhedsvidenskab fra Aarhus Universitet, en master i offentlig kvalitet og ledelse, en diplomuddannelse i offentlig ledelse og færdiggør p.t. den fleksible masteruddannelse i offentlig ledelse. 14 års erfaring som leder, bl.a. på sundheds- og ældreområdet som leder af ledere, specialister, projektledere, konsulenter og fagprofessionelle.