Der er lang vej, inden ledelse bliver måden at styre den offentlige sektor på, og inden knytnæven perforerer væggene mellem siloerne, var konklusionen på flere debatter på Folkemødet om Ledelseskommissionens anbefalinger. Men én ting stod helt klar: Det kræver mod at tage lederopgaven på sig.
Af journalist Tina Juul Rasmussen // tina@juul-kommunikation.com
Folkemødet var vært for adskilligedebatter om og med Ledelseskommissionen og deres nyudgivne anbefalinger. I en af de første fandt repræsentanter for de største fagforbund sammen og hev luppen frem i søgen efter svar på, om Ledelseskommissionens anbefalinger reelt kan bruges til noget. Om bedre ledelse kan bidrage til mere kvalitet og sammenhæng i de offentlige tilbud.
For kommissionens formand Allan Søgaard Larsen er det helt centrale i anbefalingerne at arbejde med effekten for borgerne – derfor bærer de også overskriften ’sæt borgeren først’.
– Ledere skal mere end bare holde styr på økonomien og skabe ro på bagsmækken. Arbejdet med effekten er en opgave, både den politiske ledelse og topledelsen må tage på sig. Og ledelse kræver, at man tør læne sig frem og vise retning, sagde han, men erkendte også, at det kan være risikofyldt, hvis lederen ikke har opbakning, eller hvis ledelsesrummet er udfordret – som det er i den offentlige sektor, set med kommissionens øjne.
– Det gør, at man som leder nogle gange trækker sig. Derfor peger vi på, at politikerne skal have større tillid til lederne, så vi kan komme ud af det styringsregime, vi er endt i, sagde han.
– Ja, vi skal øve os i, at svaret er ledelse – ikke styring. Og den fælde er politikerne gået i i diskussionerne, supplerede Solvejg Schultz-Jakobsen, sekretariatschef i Kommunernes Landsforening.
Ledere på alle niveauer skal gribe ledelsesrollen – ellers vil de ikke slå igennem overfor deres medarbejdere.
Kræver mod at sætte faglig retning
Henning Thiesen, forholdsvis nyvalgt formand for Djøf, glædede sig især over kommissionens fokus på den faglige driftsledelse.
– Det er en kæmpe styrke i rapporten at sætte fokus på driftsledelsen, lederidentitet og beskæftige sig med alle led i ledelseskæden. For ledere på alle niveauer skal gribe ledelsesrollen – ellers vil de ikke slå igennem overfor deres medarbejdere.
Nanna Højlund, næstformand i LO hæftede sig ved anbefalingernes kobling mellem mod og ledelse.
– Jeg kommer selv fra daginstitutionsverdenen, og her ville vi jo aldrig være i tvivl om, at alt det vi gjorde, skulle handle om børnene og deres forældre. Så det er godt at have modet som leder til at være faglig leder og sætte retning på vegne af faget. Det er med til at fjerne modsætningen mellem ledelse og medarbejdere, sagde hun.
Når det bliver brugt rigtigt, er MED-systemet et af de flotteste ledelsesredskaber, vi har.
Oprør over MED-serviceeftersyn
På særligt ét område har Ledelseskommissionens anbefalinger imidlertid skabt oprør i faglige kredse. Det handler om forslaget om et serviceeftersyn og en forenkling af samarbejdssystemet – dvs. overenskomsterne og MED-systemet. Kommissionen peger på, at de faglige organisationer skal ”bidrage til at modernisere og forenkle overenskomster og arbejdstidsregler for dermed at muliggøre en lokalt forankret, tværfaglig, fleksibel og effektiv tilrettelæggelse af arbejdet til gavn for borgerne”.
– Når det bliver brugt rigtigt, er MED-systemet et af de flotteste ledelsesredskaber, vi har. Der, hvor folkeskolen, ældreplejen og dagtilbuddet bliver allerbedst, er, når tillidsforholdet mellem ledelse og medarbejdere er til stede, sagde Nanna Højlund.
Men, mente Allan Søgaard, når kommunerne bruger 2.000 årsværk på MED, skal man være sikker på, at det virkelig har værdi for borgerne.
– Det handler ikke om, at lederne skal have mere magt, eller om, at medarbejderne ikke skal inddrages. Det er vi om nogen optaget af, det kan man også se af den måde, vi har arbejdet på. Men det, vi siger, er, at samarbejdssystemerne er udtænkt i tider, hvor der var ’onde’ arbejdsgivere. Og sådan er det jo ikke længere. Så kan vi ikke finde ud af en bedre måde at gøre det her på?
Ledere skal mere end bare holde styr på økonomien og skabe ro på bagsmækken.
Ved ikke, hvad der skal ske
– I snakker og snakker – men hvad skal der ske, ville Lisbeth Knudsen, direktør hos Mandag Morgen og vært for debatten gerne vide?
Det havde panelet ingen klare svar på, men KL’s Solvejg Schultz-Jakobsen bød ind med temamøder i efteråret, hvor anbefalingerne skal diskuteres og svarene findes.
– Vi skal i hvert fald ikke ende i en styringslogik med mål, vi skal rende efter og måle på, sagde hun.
– Jeg mener ikke, at vi skal ofre alt på ledelsesaltret og smide al styring overbord. Men vi skal have mere ledelse, konkluderede Djøf-formand Henning Thiesen.
Hør Ledelseskommissionens formand, Allan Søgaard Larsen, gå i rette med kritikken af anbefalingerne her i et videointerview med Mandag Morgen.
Vil perforere siloerne
Ledelseskommissionens anbefalinger er et af fire ben i den sammenhængsreform, regeringen vil præsentere i en række delreformer i efteråret. Derfor var anbefalingerne også afsæt for en Folkemøde-debat om, hvordan vi skaber en sammenhængende offentlig sektor
– Borgerne er ligeglade med, hvilken forvaltning de er i kontakt med. Derfor er sammenhæng vigtig, og derfor skal vi sætte borgeren i centrum i af ledelse og styring, sagde professor ved Aarhus Universitet, Lotte Bøgh Andersen, som har siddet med i kommissionen.
Det kræver, at lederne træner og udvikler lederskabet sammen med både deres medarbejdere og chefer, fordi det er dem, man skal løse opgaverne sammen med på tværs, påpegede hun.
– Her er spiller lederens egen leder en rolle. Så jer, som er ledere af ledere – I skal lægge jer særligt frem i selen for at understøtte, at jeres ledere har mulighed for tilskyndelse til at løse opgaverne på tværs. Det duer ikke at tænke ‘det er din kasse, det er min kasse’.
Jakob Bundsgaard, formand for KL og borgmester i Aarhus Kommune, hilste anbefalingerne velkomne og mente, at de kunne bruges til at diskutere, hvordan vi styrer i den offentlige sektor.
– Især det med mindre styring og mere ledelse ser vi frem til debatten med ministre og politikere om. For det er det, vi ønsker – at perforere siloerne i vores egne organisationer, men også i lovgivningen, som bliver lavet i sektorministerier.
Det duer ikke at tænke ‘det er din kasse, det er min kasse’.
Forebyggelse og indlæggelse trækker hver sin vej
Den melding kunne Sophie Hæstorp Andersen, formand for Region Hovedstaden, helt tilslutte sig.
– Styring er en ting, men der er også nødt til at være en dialog i dag-til-dag-arbejdet, hvis det skal lykke at skabe sammenhæng for borgeren. Og det er både ledernes og den politiske ledelses opgave at initiere den debat. For incitamenterne trækker i forskellige retninger, fx forebyggelse og den kommunale medfinansiering i sundhed. Hvis der kommer færre borgere på sygehusene som følge af bedre forebyggelse, skal vi fyre medarbejdere. Men kommer der flere patienter (fordi forebyggelsen ikke virker, red.), skal kommunerne betale mere. Det hænger ikke sammen.
Innovationsminister Sophie Løhde gjorde opmærksom på, at man fra politisk side allerede er i gang med at fjerne nogle af de strukturelle barrierer, bl.a. med den nye regionale økonomiaftale. Men der ligger stadig et stort benspænd i alle de indikatorer og mål, politikerne opfinder. Det er ikke medarbejderne, som modarbejder sammenhængen.
– Ingen går på arbejde for at gøre det sværere for dem, som har det allersværest. Men når man fx i Esbjerg må udstyre sygeplejerskerne med gule og orange veste, som de skal skifte imellem, når de både arbejder for kommunen og regionen, er det jo indlysende galimatias. Borgeren er jo ligeglad, hvor sygeplejersken kommer fra, sagde hun.
Inddrag borgerne i de politiske beslutninger
Ser det her anderledes ud om to år, bad ordstyrer Lisbeth Knudsen fra Mandag Morgen deltagerne spå om. Eller er det bare gode intentioner?
– Det afhænger om, at Sophie Løhde og de andre politikere laver det til endnu flere streger på et papir, eller om de tør gå ud og pege på, præcis hvad problemerne er fremfor at hænge fast i et økonomisk styringsparadigme i kommunen, sagde Sophie Hæstorp Andersen.
– Vi har et budget på 36 mia. kr. Region Hovedstaden. Kunne man forestille sig, at det kunne blive en demokratisk proces sammen med borgerne at finde ud af at bruge dem, frem for kun at uddanne borgmestre og andre i den politiske ledelse …?
Læs Ledelseskommissionens anbefalinger her
- Borgeren skal i centrum
- Politikerne skal have tillid til ledelse
- Samarbejdssystemet skal forenkles
- Forvaltningscheferne skal lede driften og udviklingen af driften
- Ledere skal sætte retning
- Ledere skal sætte holdet
- Ledere skal udvikle sig
Læs Ledelseskommissionens anbefalinger i en pixi-version her