Ledelse i en digitalt forurenet verden: Skab sunde vaner og sørg for mange små pauser

Ledelse i en digitalt forurenet verden: Skab sunde vaner og sørg for mange små pauser

De seneste 10-15 års massive digitale udvikling påvirker vores biologiske, psykologiske og sociale behov markant, viser både undersøgelser og erfaringer fra praksis. Så hvordan håndterer du som leder bedst de mulige skadesvirkninger hos dine medarbejdere? Hør speciallægen og digital bestsellerforfatters bud.

Af Imran Rashid

Er digitaliseringen overhovedet sund?

For nogle år siden udviklede jeg en dyb interesse for teknologi og kastede mig derfor sideløbende med min lægegerning ud i tech-iværksætteri med udvikling af adskillige apps og digitale platforme til følge. Det førte mig til jobbet som innovationschef på et privathospital, hvor jeg dels lavede sundhedsfaglige digitaliseringsstrategier og dels varetog helbredsundersøgelser hos top- og mellemledere fra nogle af landets største virksomheder. 

Denne vekselvirkning mellem klinisk og teknologisk indsigt gav mig et unikt indblik i, hvordan tusindvis af ledere egentlig havde det. Og samtidig gjorde mine digitale erfaringer mig i stand til at observere klare, problematiske sammenhænge mellem brugen af smart teknologi og mental trivsel. I 2017 udgav jeg derfor bogen SLUK, som i høj grad var med til at sætte gang i debatten om, hvorvidt den ukritiske digitalisering, vi alle har oplevet de seneste 10-15 år, nu også er sund for os? 

Det problematiske regnestykke er nemlig ret enkelt: Smart teknologi forbruger – udover strøm – menneskers mentale ressourcer. Vi klikker, trykker og swiper i et væk, hvorved vores tid, fokus og opmærksomhed kommer til at udgøre både brændstoffet og råstoffet i den digitale transformation i samfundet. Et regnestykke, der også nemt forklarer, at hvis vi mister kontrollen over vores ressourceforbrug, ender vi hurtigt med at opleve de symptomer, en stor del af mine patienter dengang ofte kom til mig med: søvnbesvær, koncentrationsbesvær, følelsen af altid at være på og aldrig at kunne koble af.

Konkret handler vaneændringer ikke om hvad, du ved, men om hvad, du gør. De fleste forsøg på vaneændringer fejler, når vi prøver at bruge vores vilje til at tvinge vanerne igennem på lang sigt.
IMRAN RASHID, LÆGE OG FORFATTER

Vi er også udsat for digital forurening

Da jeg i tiden efter udgivelsen af SLUK begyndte at holde foredrag om emnet, blev det hurtigt klart for mig, at der manglede brugbare forklaringsmodeller og forståelige termer til at forklare problemerne ved et skadeligt, digitalt overforbrug. For det første er det jo langtfra al brug af teknologi, der er problematisk. Meget af den er vi jo ganske enkelt nødt til at kunne anvende for at kunne fungere som moderne mennesker. 

Men på samme måde som vi kan vurdere lys, lyd eller luft ud fra, hvordan de påvirker vores trivsel og arbejdsevne, kan vi også lære at skelne mellem andre sunde og usunde påvirkninger. I dag ved vi fx at luftkvaliteten, lydniveauet og lyskilden skal være hensigtsmæssig, da vi ellers let udvikler symptomer som fx hovedpine, åndedrætsbesvær eller støjgener. Disse skadelige, miljømæssige påvirkninger kalder vi så typisk for lyd-, lys eller luftforurening og kan derefter begynde at udvikle rådgivning, forebyggelse, grundige vejledninger, målepunkter til APV’er osv. 

Ud fra samme logik begyndte jeg at bruge betegnelserne ’digital forurening’, som for mig at se kan inddeles i to vigtige aspekter, der på hver sin måde er er problematiske. 

Vi har brug for mikropauser

Det ene aspekt handler om den mængde af information, vi udsættes for gennem de digitale medier. De medfører et overload af information og de nedsætter den tid, vi restituerer mentalt. Hvis hver en pause, vi har – på toilettet, i supermarkedskøen eller i bussen – bliver brugt på at scrolle gennem endeløse SoMe-feeds eller tjekke arbejdsmails, så får vi aldrig de mikropauser, der giver os ro nok til at kunne trives mentalt. 

Det andet aspekt er på mange måder endnu mere bekymrende, da det omhandler den vanedannende effekt, som brugen af en del digitale platforme har på os. En effekt, der ofte er en direkte konsekvens af såkaldt ’digitalt adfærdsdesign’, der har til hensigt gennem bestemte designmetoder at få os til at miste kontrollen over brugen af en given platform. 

Det kan være alt lige fra 

1) notifikationer, der får dig til 

2) at tjekke Facebook, der så viser dig 

3) andres likes, der får dig til 

4) at poste mere, som du derved 

5) får endnu mere lyst til at følge responset på  

til Netflix, der automatisk starter næste afsnit, så du ender med at se langt flere serier, end du havde tænkt dig. Lidt som at spise en burger færdig, hvorefter der så straks vokser en ny op lige ved siden af. Mon så ikke du ville spise en til? 

Telefonen sjæler vores tidsfornemmelse

For mange ledere kan det første skridt på vejen mod digital sundhed være at få indsigt i, hvordan vores digitale vaner egentlig påvirker vores arbejdsevne og mentale trivsel. Derfor udviklede jeg i 2019 sammen med pensionsselskabet PFA et survey-værktøj, du kan afprøve gratis på demo.sundedigitalevaner.dk 

Jeg har selv testet det på tusindevis af danske ledere og medarbejdere – og man må sige, at tallene taler deres tydelige sprog. Fx viste en afdækning af mere end 700 medarbejderes digitale vaner, at: 

  • 90 % mente, at de brugte mere tid på deres smartphone, end de var bevidste om.
  • 53 % fandt sig regelmæssigt siddende og stirrende på deres telefon uden at tænke over, hvad de lavede.
  • 61 % mistede deres tidsfornemmelse, når de brugte deres telefon.
  • 54 % mærkede såkaldte fantom-lommevibrationer.
  • 63 % ville ønske, at de brugte mindre tid på deres smartphone.
  • 62 % sov med tændt smartphone under puden eller ved sengen på regelmæssig basis.
  • 51 % var på deres telefon på alle tider af døgnet, selv når det forstyrrede det, de var i gang med.
  • 68 % oplevede, at deres smartphone mindsker deres koncentrationsevne.
  • 62 % følte en kraftig trang til at tage smartphonen op, når den ringede eller vibrerede.
  • 65 % fandt ofte sig selv i gang med at tjekke sin telefon flere gange efter hinanden, selvom de vidste, at der næppe var noget nyt eller vigtigt på den.
  • 92 % følte, at de selv bestemte mest i deres liv – kun 8 % følte, at det var telefonen.

Digital sundhed handler om sunde vaner

I disse tal ligger et enormt kontroltab i omgangen med digitale medier gemt – ofte uerkendt for de fleste, hvorfor det er ekstremt svært at gøre noget ved. Vejen til en sundere digital livsstil både for dig selv og dine medarbejdere er derfor at lære at skabe vaner, der hjælper din langsomme hjerne til at gøre det rigtige, selv når du er presset til det yderste. 

Konkret handler vaneændringer ikke om hvad, du ved, men om hvad, du gør. De fleste forsøg på vaneændringer fejler, når vi prøver at bruge vores vilje til at tvinge vanerne igennem på lang sigt. At bruge rationel tænkning til at løse vanemæssige adfærdsproblemer, der ofte udløses af følelser og ubevidste impulser, svarer lidt til at prøve at bruge et kosteskaft som styrepind på en motorcykel – eller med andre ord en usandsynlig dårlig strategi. 

Gør det, der føles rigtigt

Vaneændringer handler med andre ord mere om at flytte adfærd fra at være noget, du ønsker, tænker og husker på, ned i kroppen, så det over tid bliver noget, du gør, fordi det føles rigtigt – af den rette årsag. Vejen hertil kræver omhyggelige forberedelser, en tydelig indsigt i din motivation for at ville ændre adfærden og herefter en gradvis implementering af de nye adfærdsmønstre i hverdagen, så de bliver til regulære selvvalgte no-brainers.

Hvis du vil i gang med at skabe en sundere digital hverdag for dig selv, så er første skridt altså at opnå en større bevidsthed om dine egne vaner og se dem kritisk efter i sømmene. Lever du et liv, der passer med dine ønsker? Eller er du som de fleste, der godt kunne tænke sig at ændre dine vaner, men lige går og venter på, at det bliver mandag … igen? 

Imran Rashid, 43 år, er speciallæge i almen medicin og selvstændig konsulent i Sund Digital Aps, der rådgiver offentlige og private virksomheder om digital sundhed. Forfatter til bestsellerbøgerne SLUK, Offline, Tænd Fantasien & Sunde Vaner. Læs mere på www.digitalsundhed.dk

FAKTA

3 gode råd til ledere, der vil skabe sunde vaner med vilje

1. Begynd med at finde ud af, hvorfor du vil ændre din vane
Det er ofte den vigtigste forudsætning for, om du lykkes med en vaneændring. Tricket er, at indrestyret motivation skaber varige og holdbare dynamo-processer, mens ydrestyrede motiver ofte jagter resultater, som hele tiden kan flyttes. 
2. Start med små skridt, der føles godt
Planlæg små eksperimenter, som du næsten ikke kan undgå at lykkes med, og som også indeholder en naturlig belønning, så du ikke lider for store afsavn ved at ændre adfærd.
3. Skab rum, rammer og ritualer, der hjælper vanen på vej
Når din vanerejse er godt i gang, skal du tænke forud og planlægge din hverdag, så den nye adfærd går fra at være en rationel huske-tænke ting til at blive en kropslig føle-gøre ting. 

Scroll til toppen