I Center for Arbejdsmarked i Næstved Kommune arbejder teamchef Brith Manhart Purup og hendes medarbejdere roligt, men fokuseret, videre med små tiltag, der styrker målsætningen om at skabe ’den attraktive arbejdsplads’ i et regenerativt perspektiv.
Af journalist Tina Juul Rasmussen // tina@juul-kommunikation.com
Egenomsorg. At være et helt menneske. Ikke overbruge sig selv. Tage tempoet ud af opgaverne.
Det kunne lyde som overskrifter på et mindfulnessforløb, men det er eksempler på både tankesættet bag og konkrete tiltag i Center for Arbejdsmarked i Næsted Kommune. Her arbejder man målrettet med Helhedsmodellen (se
faktaboks) for at skabe ’den attraktive arbejdsplads’. Og som et led i den bevægelse indgår også det regenerative paradigme – at skabe bæredygtige og positive forandringer, inspireret af naturens og økosystemernes dna.
– Vi har sat små bevægelser i gang, og fordi jeg også er Stifinder (særligt uddannet gruppe, som skal gå forrest i at udvikle regenerative ideer og tiltag, red.) i projektet, er jeg optaget af at finde regenerative måder at skabe den attraktive arbejdsplads på: At tage tempoet ud af opgaverne, være opmærksom på egenomsorg og at kunne være et helt menneske, ikke at overbruge sig selv i arbejdet, siger teamchef Brith Purup.
Og – tilføjer hun:
– Jeg har et superfedt team, som bidrager med alle mulige elementer: Hvordan vi kommunikerer mere positivt med hinanden, fx i mails, hvilke små greb der kan gøre livet nemmere for os alle sammen i hverdagen, hvordan vi spiller os selv og hinanden gode, hvordan vi kan bruge den digitale udvikling … Vi har lavet et forum, hvor folk kan dele gode ideer til, hvad man kan gøre mere eller mindre af i hverdagen for at skabe en bedre balance: ”Gå lige ind og hør den her podcast”, ”tag et isbad” osv. Det gør mig så glad, fordi jeg troede, at det var mere komplekst. Men nogle gange skal man ikke tænke tingene for store.
Reformen i et regenerativt perspektiv
Parallelt med de mange små tiltag venter imidlertid en større forandring: Beskæftigelsesreformen, som med grundtanken om frisættelse af området åbner for helt nye krav og muligheder i organisering af arbejdsopgaverne, men som samtidig ledsages af en stor besparelse i alle landets jobcentre.
– Det er vi selvfølgelig også meget optaget af – den nye rolle, vi forestiller os, at frisættelsen kalder på. Øvelsen
bliver at sætte det sammen med det regenerative paradigme og få det ned på et lavpraktisk hverdagsniveau, siger Brith Purup.
Konkret nævner hun to af det regenerative paradigmes syv principper: Princip 3 – liv er afhængig af relationer og samarbejde, og princip 4 – liv er diversitet.
– Når vi med reformen sandsynligvis skal interagere med andre centre i kommunen, skal vi anerkende, at vi er afhængige af hinanden frem for at se hinanden som konkurrenter: ”I er dygtige til …, og vi er gode til beskæftigelse”. Det samme gælder diversitet og mangfoldighed, som er afgørende for gode processer. Vi kunne komme til at kæmpe om gunsten, men vi skal se os som nogle, der spiller sammen. At vi alle – med hver vores kompetencer – har en rolle at spille i den nye ramme.
Hvis fristelsen er det hjerte, der skal bære opgaven med borgerne frem for tung lovgivning, så synes jeg, at tingene hænger fint sammen. At medarbejderne kan motivere og sammen med borgeren være nysgerrige på: ”Gad vide, hvilken vej du skal gå …
Vi har prøvet det før
Så selv om det kan opleves som en stor mundfuld, tror Brith Purup på, at det nytter at spise elefanten i små bidder.
– Og så er det også en fordel, at det ikke er første gang, vi på beskæftigelsesområdet er igennem en stor forandring. Det gør, oplever jeg, at vi har et andet afsæt at stå på. Når det er sagt, skal jeg selvfølgelig have øje for, at nogle medarbejdere er bekymrede for, hvad reformen kommer til at betyde for dem.
– En så stor forandring tager tid at processere, så selv om jeg synes, at vi er gode til at se nye muligheder, skal det hele lige sluges, og man skal kunne se sig selv i det nye setup. Her har vi som ledere og hele MED-systemet en vigtig rolle at spille. Og personligt skal jeg være ekstra opmærksom, fordi jeg selv er drevet af, at jeg elsker forandring, men ikke alle har det ligesom mig.
Den frisættende del af beskæftigelsesreformen, mener Brith Purup, spiller godt sammen med både den attraktive arbejdsplads og det regenerative paradigme.
– Hvis frisættelsen er det hjerte, der skal bære opgaven med borgerne frem for tung lovgivning, så synes jeg, at tingene hænger fint sammen. At medarbejderne kan motivere og sammen med borgeren være nysgerrige på: ”Gad vide, hvilken vej du skal gå …”. Det er jo, hvad mange medarbejdere har efterspurgt i årevis, mens det for nogle vil være svært at skulle arbejde sådan. Det er en muskel, som skal trænes, når man i mange år har været styret af en stram lovgivning. Indtil videre er jeg fortrøstningsfuld – og i forhold til at skabe en attraktiv arbejdsplads ser jeg et potentiale.
Træls, hvis vi bliver draget i tvivl
Hvad kan bekymre dig i den proces, I står foran?
– Hvis vores eksistensberettigelse bliver draget i tvivl, og vi skal til at diskutere, om beskæftigelse er en vigtig brik, så bliver det træls. Eller hvis forandringsprocessen bliver forceret – at det hele skal ske i et splitsekund, inklusive måske at lave afskedigelser uden rettidig omhu, som virkelig kan ryste en organisation. Det kan jeg godt være bekymret for.
Hvad med din egen trivsel i det regenerative perspektiv – er der plads til den?
– Jeg ved godt, hvordan jeg skal sætte stikket i hos mig selv og få energi til det, jeg laver. Fx når jeg tilmelder mig uddannelsesdage, en læsekreds eller bliver bedt om at guide en mindfulnessmeditation for andre ledere, fordi de ved, at jeg er uddannet i det, så bliver jeg glad. Og når jeg kan tage noget af det, jeg lærer ude, med tilbage og massere det ind hos mine lederkolleger og medarbejdere, bliver arbejdet lettere for mig. Men ligesom alle andre skal jeg også minde mig selv om, hvad jeg skal gøre for at pleje min egen trivsel.
Jo, lederes trivsel er også vigtig
Og nej, indrømmer Brith Purup, som samlet gruppe er hun og hendes lederkolleger ikke altid gode til at ventilere og dele frustrationer og udfordringer med hinanden – endnu.
– Det er altid et kildent spørgsmål. Men jeg vil sige, at vi forsøger at skabe plads til det – og nogle gange lykkes det. Andre gange gør det ikke. Her vil jeg rose vores chef, fordi han ser på alle mulige scenarier for at hjælpe den enkelte i den proces, vi står i hos os. Så jeg føler ikke, at vi står helt alene. Der bliver også lavet tiltag for en attraktiv arbejdsplads for os. For jo, selvfølgelig er lederes trivsel også en del af det regenerative paradigme.