Kommunal kulturændring: Nu er alle sat fri

Efter ti år med frikommuneforsøg har statsminister Mette Frederiksen sat alle landets kommuner fri. Det skaber grobund for spændende nytænkning – og indebærer, at lederne skal lede på en ny måde.

Af journalist Tine Sejbæk // tinesejbaek@gmail.com

– Nu, hvor alle kommuner er sat fri, er forsøget løftet fra at være afgrænset med nogle frikommuner til at være et styrings- og ledelsesmæssigt skifte i dansk forvaltningspolitik, siger, Ulf Hjelmar, professor på VIVE, der har stået for at evaluere frikommuneforsøgene.

I ti år – og særligt mellem 2016 til 2021 – har kommuner kunne søge om at blive fritaget for regler og retningslinjer på visse områder under de såkaldte frikommuneforsøg. Senest i 2021 blev syv kommuner sat fri på enten dagtilbuds-, folkeskole- eller ældreområdet. Det skabte plads til nye, lokale velfærdsløsninger med mindre bureaukrati.

I sin seneste nytårstale meldte statsminister Mette Frederiksen ud, at alle kommuner fra i år kan blive fri på et af de tre områder. Naturligvis skal grundloven, EU-lovgivningen mv. holdes, men resten finder man som udgangspunkt selv ud af.

Gode erfaringer fra de første forsøg

Erfaringerne med frikommunerne har været positive, bekræfter Ulf Hjelmar. Blandt andet er de mere enkle arbejdsgange kommet socialt udsatte til gode. Under forsøgene fra 2016 til 2020 gik ni nordsjællandske kommuner fx sammen om ”Én plan for borgeren”, hvor udsatte borgere fik lavet en enkelt handleplan frem for at have en separat sag kørende i både jobcentret, socialforvaltningen og børne- og unge/familieafdelingen. Denne form for koordineret indsats har lovgivningen tidligere stået i vejen for.

– Det betød bedre samarbejde med borgeren og øget beskæftigelse – uden at koste flere penge. Det skabte en kulturændring og gav ny energi – sygefraværet faldt og personaleomsætningen dalede. Regelfritagelsen blev en dåseåbner til mere motivation, siger Ulf Hjelmar.

Et andet eksempel er tre kommuner, der blev sat fri i af visse regler på børneområdet. Her var udfordringen, at det tog for lang tid fra underretning til handling, og det lykkedes at halvere tidsrummet fra fire til to måneder.

Det er ikke blot nogle regler, man slipper for – det afstedkommer også en hel kulturændring i ens organisation, herunder måden at lede på.
ULF HJELMAR, PROFESSOR, VIVE

Lederen skal være procesfacilitator

I 2022 har alle kommuner fået tilbud om at blive sat fri på et af de tre områder dagtilbud, folkeskole eller ældreområdet. Ulf Hjelmar forventer, at stort set alle landets kommuner vil være med, og frisættelsen vil stille nye krav til ledere af dagtilbud, ældrepleje og skoler.

Så man skal være bevidst om, hvad man sætter i gang, siger han.

– Det er ikke blot nogle regler, man slipper for – det afstedkommer også en hel kulturændring i ens organisation, herunder måden at lede på, siger Ulf Hjelmar.

Hvordan er det en anden måde at lede på?

– Frisættende ledelse, hvor medarbejderne har øget mulighed for at udøve deres faglighed, og forandringsledelse kan komme i spil. Og de måder at lede på kan være udfordrende. Typisk vil man som leder have nogle klare visioner for, hvad der bør forandres, og derfor kan man komme til at være for hurtigt fremme i skoene. Medarbejderne skal have lov at byde ind med deres faglighed og ideer, når der skal tænkes helt nyt, siger Ulf Hjelmar.

Som leder kan man invitere til innovation og sige: ”Tænk løs!”, når man fx på en skole skal definere, hvad man vil med den øgede frihed: ”Skal vi have nye fag? Skal vi bytte rundt på temadagene? Skal vi undervise på en ny måde?”

Den større frihed er imidlertid ikke ensbetydende med manglende styring og ledelse. Lederen skal både følge op og sætte klare rammer for processen, fx for hvor meget man kan bestemme selv og stadig overholde loven.

– Lederen skal være en procesfacilitator, der trækker sig tilbage og leder på en anden måde. Og hvis det ikke ligger til en, kan det selvfølgelig være udfordrende, siger Ulf Hjelmar.

Scroll til toppen