Vi har talt om det psykiske arbejdsmiljø i kommuner og regioner i årtier, og alligevel halter det stadig mange steder. Ekspert ser dog nybrud med bekendtgørelse fra Arbejdstilsynet – et signal om at tage problemerne alvorligt.
Af journalist Tina Juul Rasmussen | tina@juul-kommunikation.com
Hvis man kunne stikke et termometer ned i det psykiske arbejdsmiljø i den offentlige sektor, ville det formentlig vise høj feber mange steder.
Sådan lyder vurderingen fra arbejdsmiljøkonsulent Elisabeth Huus Pedersen i Dansk Socialrådgiverforening, som i mere end 20 år har fulgt områdets op- og nedture gennem kommunalreform, finanskrise og senest corona.
– Hvis jeg kigger ud over det kommunale landskab, er mit indtryk, at folk generelt er pressede. Det gælder ikke kun socialrådgiverne, men også andre faggrupper. Når det er sagt, er der helt sikkert også store og små lommer, hvor det går godt, og hvor man har formået at skabe gode arbejdspladser.
Elisabeth Huus Pedersen nikker genkendende til, at et psykisk arbejdsmiljø under pres har været på dagsordenen i mange år. En gennemgående forklaring er, mener hun, at økonomien har været presset mindst lige så længe.
– Helt konkret betyder det, at der ikke er råd til at ansætte nok medarbejdere til den voksende opgavemængde, vi har set over årene. Så går man i stedet i gang med en prioriteringsøvelse: Hvordan kan vi arbejde til et 7-tal i stedet for 10, og hvilke opgaver er overflødige? Det er fint nok i en periode, men man kan ikke blive ved med at sænke kvaliteten. Desuden er mange opgaver lovbestemte og kan ikke bare skæres væk. Det høje arbejdspres medfører mange steder desværre stress-sygemeldinger og personaleflugt.
Hvis vi ser på arbejdsmiljølovgivningen og de bekendtgørelser, som er lavet, handler de stort set alle om det fysiske arbejdsmiljø. Derfor er det et nybrud, at man løfter det psykiske arbejdsmiljø frem i lyset på den her måde.
Ikke mange penge at rutte med
Corona har dog på nogle punkter rykket lidt ved det samlede billede, oplever hun.
– Vi har set og hørt, at mange har haft godt af at sidde derhjemme og passe deres arbejde i fred og ro. Men også, at nogle har skullet møde ind, udsætte sig for smitterisiko og måske endda har haft ekstra travlt. Nogle har oplevet, at deres leder har været god til at holde kontakt og skabe sociale aktiviteter. Andre har oplevet at sejle lidt alene rundt, fordi deres ledere har haft sværere ved at holde kontakten.
Det afspejler netop, mener arbejdsmiljøkonsulenten, at det psykiske arbejdsmiljø håndteres forskelligt på arbejdspladserne.
– Generelt har arbejdspladserne ikke en stor pose penge at gøre godt med til det her. Men en dimension er også, at ikke alle ledere har forstået deres ansvar for at sikre de sundhedsmæssige forhold. Det er arbejdsgivernes ansvar at sikre et sundt arbejdsmiljø, og medarbejderne har et ansvar for at sige til, når de oplever problemer.
Lys for enden af tunnelen
På ét punkt ser Elisabeth Huus Pedersen dog et klart lys for enden af tunnelen. Sidste år udsendte Arbejdstilsynet en ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, og det er intet mindre end et nybrud, mener hun. For selv om bekendtgørelsen blot samler og præciserer eksisterende regler på området, er det et klart signal om, at det skal tages alvorligt.
– Hvis vi ser på arbejdsmiljølovgivningen og de bekendtgørelser, som er lavet, handler de stort set alle om det fysiske arbejdsmiljø. Derfor er det et nybrud, at man løfter det psykiske arbejdsmiljø frem i lyset på den her måde. Bekendtgørelsen peger på, at arbejdsgiverne har ansvaret for det psykiske arbejdsmiljø og fremhæver fem områder, som er særligt vigtige at tage sig af, hvoraf de tre er helt nye temaer (se faktaboks). Det understreger vigtigheden af området, og de nye vejledninger bliver vigtige redskaber og en kæmpehjælp for arbejdsgivere, TRIO’er og MED-udvalg fremover.