Da Mikkel Als blev administrativ leder på en folkeskole i Aarhus Kommune, havde han så høje forventninger til sig selv, at han ikke havde nok øje for, hvad hans medarbejdere og leder forventede af ham.
Af journalist Annette Aggerbeck | annette@aggerbeck-kommunikation.dk
Jeg troede, at jeg skulle kunne alt som ny leder. Jeg følte derfor heller ikke, at jeg kunne tillade mig at uddelegere opgaver til mine medarbejdere, før jeg vidste det hele. Jeg havde urealistisk høje forventninger til mig selv i rollen som leder. Det betød, at jeg var min egen værste arbejdsgiver. Jeg var ikke tilstrækkeligt opmærksom på, hvad medarbejderne og min leder forventede af mig, fordi mit fokus var at vise den bedste side af mig.
– Jeg var glad for at blive ansat uden øverste arbejdstid, da det gav frihed til at prioritere den nødvendige tid til opgaver. Men jeg ville gerne have været bedre til at navigere i den nye frihed. Jeg var desuden så optaget af at stille alle tilfredse, at mine beslutninger ikke altid var de rigtige. Jeg vidste dengang ikke, at de rigtige beslutninger ikke nødvendigvis er de mest populære beslutninger.
Det kom mest bag på mig, at jeg var så optaget af, hvad jeg selv forventede af mig, og at jeg ikke tænkte over, at mine medarbejdere og leder måske ikke stillede lige så høje krav til mig, som jeg selv gjorde
Hvad kom bag på dig som ny leder?
– Det kom mest bag på mig, at jeg var så optaget af, hvad jeg selv forventede af mig, og at jeg ikke tænkte over, at mine medarbejdere og leder måske ikke stillede lige så høje krav til mig, som jeg selv gjorde. Før jeg blev leder, havde jeg forestillet mig, at jeg ville agere ud fra mine medarbejderes og min leders forventninger.
– Jeg havde ikke set det komme, fordi jeg i min tid som medarbejder havde oplevet, at jeg fokuserede på de forventninger, min leder havde til mig. Som medarbejder fik jeg at vide, hvornår jeg skulle aflevere opgaver, hvad der blev forventet af min opgaveløsning osv. Da jeg selv blev leder, blev jeg sluppet fri og havde stor indflydelse på min egen arbejdssituation. Og så blev det mig selv, der stillede de største krav til mig.
Hvad ville have hjulpet dig?
– Jeg ville ønske, at jeg var blevet klædt bedre på til at være leder. Det havde været godt at vide, at det er en naturlig del at have høje forventninger til sig selv, og at det er noget, man skal arbejde med, hvis det betyder, at man presser sig selv for hårdt. Det havde også været vigtigt at vide, at jeg skulle kalibrere med min omverden i stedet for at være så optaget af mine egne forventninger til mig selv.
Hvad lærte du om dig selv dengang?
– Jeg lærte, at det gør en stor forskel at være bevidst om, at jeg er den, der har de højeste forventninger til mine præstationer. Jeg vil nok altid forvente meget af mig selv, men da jeg fandt ud af det, blev det nemmere for mig at agere i stillingen som leder og dosere mine ressourcer realistisk. Det blev lettere for mig at finde en god balance mellem arbejds- og privatliv.
51 år, uddannet kommunom og HD i Organisation og Ledelse på Handelshøjskolen i Aarhus. Sektionsleder i Tandplejen i Aarhus Kommune siden 2015. Har haft 25-års jubilæum i Aarhus Kommune, hvor han startede som kontorelev i Socialforvaltningen. Fra 2005-2015 administrativ leder på en folkeskole i Aarhus.