Hilary Cottam: Gør op med de gamle velfærdsmetoder

Tag afsæt i mennesker frem for regler og systemer og start din egen lille velfærdsrevolution, lyder opfordringen til de offentlige ledere fra den britiske socialentreprenør Hilary Cottam. Hendes tilgang til at løse komplekse velfærdsproblemer har gjort hende verdenskendt.

Af journalist Annemette Schultz Jørgensen // annemette@schultzjorgensen.dk. Foto: Charlie Hopkins

For 15 år siden flyttede den britiske socialiværksætter Hilary Cottam bogstaveligt talt ind hos de trængte borgere, hun ville hjælpe. Hun havde en klar vision om, at hvis folk skal have støtte til at skabe forandringer i de kaotiske liv, som velfærdssystemet ofte holder dem fanget i, kræver det en radikal ny tilgang – med afsæt i borgernes egne oplevelser af muligheder frem for systemets regler. De muligheder finder man kun ved helt konkret at opholde sig midt i deres hverdag.

Det blev starten på Hilary Cottams pionerende velfærdseksperimenter i Storbritannien. Siden er hun blevet verdenskendt for sine banebrydende velfærdspilotprojekter for udsatte ældre, unge, familier, langtidsledige og kronisk syge. Og hun har udviklet en radikal model for, hvordan vi kan løse disse komplekse velfærdsproblemer i vores samfund.

– Helt overordnet er problemet med dagens velfærdsmetoder, at de overfokuserer på at styre og administrere folks problemer. Vi kigger kun på alt det, der er galt, og på de risici, folk har i deres liv. Og så tilbyder vi hjælp, indtil de lige præcis er kommet ud af risikozonen, hvorefter vi slipper dem, så vi kan leve op til effektivitetskravene og hurtigt tage os af de næste i køen. Men det hjælper ikke folk med selv at skabe varigt bedre liv, og derfor vender mange tilbage til systemet og bliver fastholdt der. Den negative spiral prøver jeg at bryde, siger Hilary Cottam.

Hele velfærdstanken handler om at drage omsorg for folk. ´Borgeren i centrum´, siger vi. Men omsorg bygger jo på relationer, hvilket der nærmest ikke er tid til i dagens velfærdsarbejde.
Hilary Cottaam

Tillid brudt sammen i dagens systemer

Hun er uddannet fra Oxford University, men startede sin social entreprenante karriere et helt andet sted: udstationeret i Afrika og Latinamerika som fattigdomsspecialist for Verdensbanken og CARE International. Det var her, hun flyttede ind side om side med nogle af verdens fattigste familier i slumkvarterer i Den Dominikanske Republik. Og det var gennem de lokale socialarbejdere, at hun fik øjnene op for en helt ny måde at hjælpe folk ud af selv de mest håbløse livsvilkår på – ved at begynde med at opbygge tillid og relationer og herfra tage afsæt i folks egne oplevelser af, hvor de ønsker at skabe forandring. En tilgang Hilary Cottam tog med sig hjem til Storbritannien.

– Hele velfærdstanken handler om at drage omsorg for folk. ʼBorgeren i centrumʼ, siger vi. Men omsorg bygger jo på relationer, hvilket der nærmest ikke er tid til i dagens velfærdsarbejde. En socialrådgiver i England bruger gennemsnitligt 86 % af sin tid bag skrivebordet og på at tale med kolleger, fordi administrationsbyrden er så tung. De sidste 14 % går med at kontrollere og krydse af, at borgerne gør, som de skal, for at være berettiget til støtte. Derfor er deres tillid til systemet brudt sammen. Af samme grund er det præcis der, jeg begynder mit arbejde og mit møde med borgere, fortæller hun.

Jeg vil helst ind i borgernes hjem, men da jeg fx senere arbejdede med unge, var det ikke så let, så jeg lejede en bus fyldt med pizzaer for at få dem til at komme til mig.
Hilary Cottam

Relationer og kompetencer er det centrale

Hilary Cottams første velfærdspilotprojekt var på ældreområdet i Sydlondon, fordi udfordringen med aldring netop er noget, det offentlige åbenlyst kæmper med. Derfor fik hun hurtigt ja til at gå i gang med at opbygge de relationer til borgerne, som siden er blevet et af kerneprincipperne i hendes arbejde.

– Jeg startede dengang med at placere mig der, hvor folk bor og lever, for at etablere relationerne. Det gør jeg stadig. Jeg vil helst ind i borgernes hjem, men da jeg fx senere arbejdede med unge, var det ikke så let, så jeg lejede en bus fyldt med pizzaer for at få dem til at komme til mig, fortæller hun og fortsætter:

– Når jeg så indleder min samtale med borgerne, er det altid med samme budskab: ”Jeg er her for at hjælpe jer, og den eneste regel, der gælder, er, at det er jer, der selv bestemmer, hvordan I ønsker at få den hjælp, og hvem der skal give den”.

Borgerne bestemmer selv deres udvikling

Det budskab – at lade borgerne selv afgøre, hvor forandringerne skal ske – er siden blevet hendes andet kerneprincip for samarbejdet med borgerne. Afsættet er en simpel kompetencemodel, udviklet over årene i samarbejde med borgerne, der bruges som et planlægningsværktøj for, hvordan de selv ønsker at udvikle sig og hvordan.

– Vi har udviklet en enkel ramme, der fremhæver fire kompetenceområder, som efter vores mening skal blomstre, hvis folk selv skal kunne skabe forandringer og have et godt liv: arbejde og lære, leve sundt, indgå i lokalsamfundet og pleje relationer både i og uden for familien, siger Hilary Cottam.

Den ramme går igen på alle de velfærdsområder, hvor hun og hendes team arbejder.

– Og den virker, fordi den er enkel og hjælper folk med at se, hvor de rent faktisk bliver stærkere og udvikler sig undervejs – og derfor skaber positiv fremdrift, siger hun.

Mit råd til offentlige ledere, der gerne vil i gang med at skabe forandringer på samme måde, er at begynde med at skabe små revolutioner og forandringer på områder, hvor resultaterne viser sig hurtigt.
Hilary Cottam

Metoden skaber arbejdsglæde

Hilary Cottam har også gennemført eksperimenter på familieområdet, for teenagere, i arbejdslivet og på sundhedsområdet. Flere af eksperimenterne har ført til nye sociale organisationer og permanente projekter, alle steder i tæt samarbejde med lokale myndigheder og lokalsamfund.

– Vi udvikler hele tiden på metoderne, men har alle steder haft fantastiske resultater. For det første fordi metoderne reelt får folk til selv at skabe varige forandringer i deres liv, også på de mest udfordrede og komplekse områder. For det andet fordi det giver en voksende arbejdsglæde hos frontlinjemedarbejderne, der oplever en synlig effekt af deres arbejde. Og endelig fordi vi hver gang opnår økonomiske besparelser, fordi folk jo hjælpes ud af systemerne og derfor koster samfundet meget mindre.

Start med de små revolutioner

Hilary Cottam arbejder fortsat med at få spredt budskabet og få metoderne indført som permanente velfærdsmodeller hos lokale myndigheder i Storbritannien. Internationalt har hun allerede vundet hæder for sine resultater. I 2005 blev hun kåret som årets designer i Storbritannien. World Economic Forum har udråbt hende som ung global leder, og hendes TED Talk Social services are broken. How we can fix them?har allerede haft tæt på en million visninger. I Danmark og Skandinavien er Hilary Cottam engageret i samarbejder med kommuner og organisationer og er hyppig gæst på konferencer om sine radikale metoder. Arbejdet fortsætter ufortrødent.

– Vi er mange sociale iværksættere i mange lande nu, der fortsat arbejder gennem eksperimenter og forsøg, men der er stadig lang vej. Derfor er mit råd til offentlige ledere, der gerne vil i gang med at skabe forandringer på samme måde, at begynde med at skabe små revolutioner og forandringer på områder, hvor resultaterne viser sig hurtigt. Det kan de bruge til at overbevise systemet om at fortsætte. Og så må man ikke tro, at man kan gøre det alene. Find samarbejdspartnere og skab gode relationer. De er ikke bare afgørende for det gode liv for borgerne. De er også forudsætningen for det gode arbejde.

Hilary Cottam har samlet sine erfaringer i bogen Radikal hjælp. Hvordan vi genopbygger indbyrdes relationer og revolutionerer velfærdsstaten, der udkom på dansk sidste år. Ved en reception i Rockwool Fonden den 25. juni 2019 holder hun selv oplæg om sit arbejde.

 


Fakta: Danske socialrådgivere taler 11 minutter i timen med børn og deres familier

En undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening i 2011 viste, at socialrådgivere i børne- og ungeforvaltninger kun brugte 11 minutter ud af hver time (18 %) på at tale med børnene og deres familier. 82 % af deres tid gik til øvrige, ofte administrative, opgaver. Det svarer til, at socialrådgivere i gennemsnit brugte 1 time og 20 minutter om dagen på at tale med børnene og deres familier og 3 ½ time om dagen på administrativt arbejde.

Kilde: Notat-tidsforbrug. Dansk Socialrådgiverforening, 2011