Mod i ledelse er et hot tema i øjeblikket, og det giver god mening. For der, hvor styringen ikke rækker længere, fortsætter ledelsen, og det kræver, at ledere tør gå forrest og vise vejen. Og se sig selv i spejlet undervejs.
Af Anders Fløjborg, centerchef i Bornholms Regionskommune og formand for Ledersektionen i Dansk Socialrådgiverforening
KLʼs Ledertræf havde i år ’mod i ledelse’ som tema. Hvorfor nu det, kunne man spørge – vi har da andre, mere presserende emner at tale om i den offentlige sektor … bedre effekt og værdi for borgerne, afbureaukratisering, sammenhæng osv.
Men jeg synes, at temaet var særdeles velvalgt. Dels fordi vi med Ledelseskommissionens anbefalinger har fået blåstemplet, at god ledelse gør en forskel. Dels fordi god ledelse ikke er indsnævret til at turde stikke næsen frem, vise retning og sætte det rigtige hold. Og endelig fordi det er blevet tydeligt, at styring har sine begrænsninger. Ledelse, også den politiske, er en nødvendighed for at udvikle den offentlige sektor.
KPI’er og regneark er robotledelse
Som ledere skal vi stå på et solidt fundament af god uddannelse, refleksionsevne og stærke relationskompetencer. For vi ved, at god ledelse af mennesker kræver rollemodeller. Det er meget lettere at styre en organisation med KPI’er og regneark. Men at være en leder, andre stoler på og tør følge med, når man siger: ”Kom, vi skal denne vej”, det er straks sværere – det er en mangelvare.
Så ledelse kræver mennesker, og det kræver mod. Den enkelte leder skal turde træde frem på scenen, lykkes med at få medarbejderne til at følge sig, turde give plads til, at de kan udfolde deres faglighed med de fejl og utilsigtede resultater, det kan føre med sig, og formå at se dem i et læringsperspektiv.
Ledelse kræver også modet til at se sig selv i spejlet – stå ved det, man ser og føler sig kompetent til, og udvikle på det, som skal udvikles.
You can’t fake it till you make it
Ledelse kræver også modet til at se sig selv i spejlet – stå ved det, man ser og føler sig kompetent til, og udvikle på det, som skal udvikles, selv om det måske ikke altid står lysende klart for en selv. Det kræver mod at tage imod den feedback, man får fra dem omkring sig, for derefter at reflektere over, hvordan man kan omsætte det til kompetencer i hverdagens ledelse. Det er et grundelement i at skabe følgeskab. Alt foregår i en real-time-interaktion med andre omkring os.
Og modsat showbiz kan vi ledere ikke fake it till we make it. Det bliver hurtigt afsløret. I stedet skal vi have modet til at turde spørge til andres mening om, hvordan en given opgave eller et givet problem kan løses, fordi medarbejderne ganske givet er dygtigere til det, end vi selv er. Når jeg gør det, føler jeg mig modig. Det handler ikke om generøsitet, men om en vis grad af selverkendelse. For som Bill Gates siger: ”Når du ansætter kloge mennesker, skal du ikke fortælle dem, hvordan de skal løse opgaven”.