Autoritet i ledelse er på vej ud til fordel for samskabelse og mobilisering. Det betyder, at politikerne skal ud af rådhusene, og bestemmerøvene skal stikke piben ind, lød det på debatmøde på Folkemødet om samspillet mellem de forskellige niveauer i offentlig ledelse.
Tekst og foto: Tina Juul Rasmussen // tina@juul-kommunikation.com
Hvad betyder Danmarks position som et demokrati med en lille, åben markedsøkonomi for de drømme og visioner, toppolitikere og topembedsmænd kan have for den offentlige sektor? Og hvordan kan samspillet mellem det politiske, det offentlige og administrative niveau og erhvervslivet udnyttes og styrkes?
Det var oplægget fra konsulentvirksomheden Mercuri Urval, som havde valgt at lave en egentlig ’ledelsesscene’ i deres telt på Folkemødet. Til at besvare spørgsmålene og tage debatten var folketingsmedlem og ophavsmand til Folkemødet, Bertel Haarder (V) inviteret sammen med Henrik Kolind, kommunaldirektør i Roskilde Kommune og formand for Kommunaldirektørforeningen, Mette Touborg (SF), borgmester i Lejre Kommune og Eva Sørensen, professor og forsker i offentlig ledelse på RUC.
Sker en omtænkning af ledelse
Eva Sørensen lagde ud med at konstatere, at der i disse år sker en ’omtænkning’ af offentlig ledelse; fra en forestilling om autoritet i ledelse til en tilgang om ”hvad prøver jeg at få til at ske”, og hvordan man som leder så kan mobilisere de ressourcer, som findes i samfundet, til at nå de mål.
Top og bund mødes aldrig, og det er en af de helt store udfordringer i offentlig ledelse.
Eva Sørensen, professor i offentlig ledelse, RUC
– Denne omtænkning i retning af ’mobiliseringsledelse’ har skabt en intens diskussion om den administrative ledelsesopgave. For traditionelt tænker vi på administration, når vi tænker offentlig ledelse. Men det er for galt – vi skal tænke politikerne ind som mobiliseringsledere. Og den diskussion mangler vi, konstaterede Eva Sørensen og mente selv, at det handler om at få defineret et ’fælles projekt Danmark’.
– For politikerne skal det ikke bare handle om, hvordan vi bruger skattekronerne fornuftigt, men lige så meget om hvordan vi som samfund kan give hinanden håndslag på i fællesskab at nå derhen, hvor vi gerne vil. I kommunalpolitik skal man altså se på, hvordan man som politiker kommer ud af rådhuset og i tættere dialog med befolkningen.
De gamle dyder skal tilbage
Bertel Haarder, som har haft otte forskellige ministerposter i sine år i Folketinget, mente, at gamle dyder som loyalitet og faglighed skal tilbage i ledelsen og forvaltningen af den offentlige sektor, mens spin og profilering af ministre skal nedtones. Det er på dagsordenen i Bo Smith-udvalget (nedsat af Djøf til at se på forholdene for det danske embedsværk, red.), som Bertel Haarder sidder med i.
– Det at have tæt kontakt med dem, man leder, skal opvurderes. Og den bedste måde at profilere politikere og ministre på, er gennem de gode resultater, de skaber. Det at lede Folketinget og regeringen er som at lede en virksomhed, hvor flertallet i bestyrelsen tilhører konkurrenten, og derfor kan de gode fiduser fra erhvervslivet ikke rigtig bruges. Det gælder om at skabe rum for politiske slagsmål, som ikke gør skade på landet, sagde han og tilføjede, at debatten i institutionerne om afbureaukratisering og tillid er rigtig, men:
– Den frihed forudsætter altså ledelse. Større frihed til institutionerne forudsætter større frihedsgrader til ledelsen.
Inddrager borgerne i strategien
Mette Touborg fra Lejre Kommune var ikke i tvivl om, hvad hun som borgmester anser for effektiv ledelse:
– Ledelse, som giver værdi for borgerne. Og gerne sammen med borgerne. Derfor er vi nødt til at spørge dem: ”Hvad giver mening for jer?” I Lejre har vi lavet et projektkontor i en lille by, hvor der skal skabes byudvikling. Her kan borgerne aflevere gode ideer, kritik, høre hinandens ideer og måske endda understøtte hinanden – i stedet for at vi sidder 25 politikere i kommunalbestyrelsen og bestemmer det hele. Og det virker – mere end 1.000 borgere har været med til at udvikle en brandingstrategi for byen.
Må have opbakning til reformerne
Henrik Kolind, kommunaldirektør i Roskilde Kommune og formand for Kommunaldirektørforeningen rettede ledelsesblikket mod løsning af kerneopgaverne, hvor dokumentation af resultaterne og transparens er nødvendigheder for kunne skabe et bedre samfund. Og kom med en opfordring til politikerne om at lave reformer, der ikke avler så stor modstand.
– Det er optimistisk at tro, at det kan gå godt. Det ville være bedre, hvis vi kunne lave reformer, som fik armene op hos dem, der skulle udføre dem. Sådan er det ikke i Danmark. Og jeg oplever også, at pendulet er ved at svinge tilbage mod mere proces- og detailregulering fra centralt hold. Det er et fundamentalt angreb på det kommunale selvstyre at ville definere helt ned i stillingsbetegnelser hos os.
Politikere har dårligt ry
Eva Sørensen bakkede op om, at man ikke kan lede noget, man ikke er i kontakt med.
– Men det tager man ikke alvorligt nok i toppen. Man ved, hvor man vil hen og regner bare med, at de andre følger med. Top og bund mødes aldrig, og det er en af de helt store udfordringer i offentlig ledelse.
Bertel Haarder nikkede med og lovede at kigge på det, hvis han får lov at blive siddende i Folketingets præsidium.
– Vores politikere har et rigtig dårligt ry og rygte, der er ikke tillid til dem. Der er en ’bestemmerøvsmentalitet’ i alle partier, som det må være muligt at gøre op med.