Den digitale tsunamibølge ruller ind over Danmark 3.0 og fyldte også i mange ledelsesdebatter på Folkemødet. For hvis it-kræfterne skal bruges klogt til velstand og vækst, kræver det modige ledere, som både kan være tæt på og tænke fremad, var budskabet fra en af dem.
Af journalist Tina Juul Ramussen // tina@juul-kommunikation.com
Digitalisering og disruption er blevet hinandens faste følgesvende og havde fundet vej til adskillige workshops på Folkemødet. De lagde også vejen forbi Teknologirådets telt til en debat om ”Ledelse i d-land”. Det er både er titlen på en bog, som en it-tænketank med 26 offentlige og private ledere har støbt fundamentet for og var også titlen på debatten, som DANSK IT (forening for it-professionelel, red.) stod bag.
Er digital ledelse noget andet end ledelse?
For er det i bund og grund anderledes at lede en digital udvikling end en hvilken som helst anden udvikling? Og er ledelse i et såkaldt d-samfund (digitaliseret, red.) noget andet end i et industrisamfund, lød oplægget til panelet. En af forfatterene til bogen, Ejvind Jørgensen fra DANSK IT, gav ét meget klart svar:
– Én faktor er i hvert fald anderledes: Tempoet, som tingene foregår i. Hastigheden er rasende. Men ellers har udvikling jo altid skabt forandring i ledelse – helt tilbage fra dampmaskinen. Jeg er helt sikker på, at der er forskel på, hvad Henry Ford skulle kunne, da han lancerede sin første T-model og så på, hvad lederne på Volkswagen-fabrikkerne skal kunne i dag.
Handler om at kunne tænke nyt
Bjarne Pedersen, Kommunaldirektør, Rudersdal Kommune, antog et mere pragmatisk tilløb:
– Jeg tror, man skal passe på med at gøre det meget mystisk. Digital ledelse er både det samme og noget mere. Det handler først og fremmest om at kunne tænke nyt – noget af det sværeste i hele verden. Dengang dampmaskinen og elektriciteten blev opfundet, vidste man først ikke, hvad man skulle bruge det til. Og da vi opfandt digital signatur, vidste vi heller ikke, hvor nemt det hele ville blive med NemID, sagde han og tilføjede:
– Den helt store udfordring er for mig at se automatiseringen med robotter, som er helt nede i programmerne. Det vil præge både forvaltningsarbejdet og fagprofessionerne. Vi ved måske godt, hvad en robot er, men hvad det kan blive til, ved vi ikke endnu, og derfor er det svært at lede. For hvor skal du lede hen?
Kig udefra og ind
I hvert fald skal it-ledelse ikke være noget, som kun foregår i it-afdelingen, pointerede direktør i ATP+, Lillian Mogensen. Digital ledelse smelter sammen med forandringsudvikling, som skal forstås hele vejen ned igennem organisationen.
– Derfor mener jeg, at vi skal lære at kigge på forretningsudvikling udefra og ind, og lade være med at sætte strøm til gammeldags tænkning i lovgivningen. Vi skal se hele værdikæden igennem, sagde hun og gav et eksempel:
– Børnechecken kommer helt automatisk, når vi får børn. Men når vi får et kontanthjælpsloft, som ikke er digitalt, går det galt for borgerne.
Et åndssvagt begreb
Ejvind Jørgensen mente ligefrem, at ’digital ledelse’ er et åndssvagt begreb.
– Ledelse kræver, at lederen er tæt nok på. Men kan ikke lede på distancen, fordi tingene skal delegeres ned igennem systemet. Og værdikæden er ikke længere seriel, derfor er man nødt til at være tæt på og ændre sin tilgang til at være nysgerrig, åben og mere eksperimenterende. Fordi der er så meget, vi ikke ved, at vi ikke ved.
Men lederne er også nødt til at sætte sig ind i det, de skal gennemføre, fordi de nye produkter skaber usikkerhed, pointerede Bjarne Pedersen fra Rudersdal Kommune.
– Lederen skal udstråle ro i usikkerheden og tage sine medarbejdere i hånden. Mange vil kritisere det, man har gang i – nogle skælder ud over produktet, andre over, at de ikke kan arbejde i det. Det samme oplever man ikke nødvendigvis i traditionel ledelse.
– Ja, det bliver i hvert fald svært, hvis man ikke ved, hvad block chain-teknologi er og forveksler det med bit coins, som mange topledere gør. Man skal jo huske, at man skal konkurrere med folk fra hele verden, supplerede Tim Frank Andersen, partner i In2Media og blev flankeret af Lillian Mogensen fra ATP+:
– Det stiller også krav til det politiske lederskab. Vi har mange data, men vi har indrettet vores offentlige sektor i siloer, så disse data ikke kan bruges på tværs. Den adgang skal vi have, ellers bliver vi disruptet.
Langsomt – og så lige pludselig
Den amerikanske forfatter Ernest Hemingway blev engang spurgt, hvordan han gik konkurs: ”Først langsomt og så lige pludselig”. Det billede kan fint overføres til den digitale verden, mente Tim Frank Andersen.
– PostNord siger, at de blev ”taget på sengen af digitaliseringen”. Men ser man på udviklingen i postmængden fra 2010-2017, kan det ikke komme som en stor overraskelse. Det samme skete med FONA – deres handel flyttede over som e-commerce. Og pludselig tipper man ud over kanten. For få år siden roste vi SKAT for deres digitale årsopgørelser osv. I dag peger alle fingre af dem. Tingene kan hurtigt ændre retning, så det handler om at komme i gang.
Ejvind Jørgensen mindede om at få medarbejderne med ind i arenaen:
– Vi taler om, at digitalisering bliver ’rullet ud’, men det skal ikke foregå top-down. For ingen medarbejdere synes, det er sjovt at blive rullet over. De vil rulles ind – inddrages.
Og Lillian Mogensen appellerede til ledernes mod:
– Vi er gode til at finde hullerne i osten. Det skete fx med den digitale tinglysning og nu med Sundhedsplatformen. Men hvem stiller sig forrest ledelsesmæssigt? Jeg er sikker på, at det krævede mod at lave MobilePay i Dansk Bank. Der kræver også mod i offentlig ledelse til at tage den teknologiske rejse, og det mangler vi, synes jeg.