Folkemøde: Det sagde de (også) om offentlig ledelse

Folkemøde: Det sagde de (også) om offentlig ledelse

Dramatiske øjeblikke i lederkarrieren. Enkeltord, der tegner et øjebliksbillede af offentlig ledelse. Og  quiz om, hvordan offentlige ledere oplever både begrænsning og støtte med dokumentationskrav og politisk indblanding. Vi samler op på endnu et par af debatterne om offentlig ledelse på Folkemødet.

Af journalist Tina Juul Rasmussen // tina@juul-kommunikation.com

Det var uden besvær muligt at fylde sit Folkemødeprogram med debatter om offentlig ledelse fra morgen til aften. Alene Ledelseskommissionens medlemmer tegnede sig for mere end et halvt dusin – foruden de mange andre organisationer, fagforeninger, råd og styrelser, som også ville bryde holdninger om og til god, offentlig ledelse – aktualiseret ikke mindst af netop Ledelseskommissionens fødsel. Så lad os begynde med kommissionen, hvis medlemmer gavmildt delte ud af dramatiske points of no return i deres lederkarrierer:

Max gas med hovedet først

– Jeg var helt chokeret over, at han havde forladt mig efter at have kæmpet for at få mig ind. Og så kan man lægge sig til dø, lade sig underkue – eller kæmpe helt vildt. Jeg besluttede mig for det sidste. Jeg havde fået blåt Irma-blod i årene, så jeg gav den max gas – med hovedet forrest.

Sådan lød Alfred Josefsens strategi, da han som helt nyansat direktør i Irma havde vinket farvel til den topdirektør, som havde hyret ham til at rette op på de røde tal i det blå Irma, og som han troede skulle være hans partner i opgaven. The rest is history, som man siger.  Alfred Josefsen blev mange år i Irma og fik vendt skuden.

Rapport fra en eksisterende krise

Anderledes ser det ud for Marianne Thyrring, direktør i Danmarks Meteorologiske Institut. Hun står midt i krisen, som hun valgte at være åben om på Folkemødet.

– DMI er en 145 år gammel virksomhed, og jeg ved endnu ikke, om vi lander på benene. Men jeg tror på det. Vi er midt i en historisk omvæltning, som jeg har sat i gang, fordi den er nødvendig. Det er en del af det at være leder, sagde hun.

Kort fortalt handler krisen også om røde tal på bundlinjen, fordi den del af DMI, som kommercielt har solgt skræddersyede vejrmeldinger til virksomheder som fx Mærsk, er blevet disruptet af billigere, udenlandske løsninger.

– I sådan en situation kan man hugge en hæl og klippe en tå, men jeg tror ikke på, at vi kan konkurrere på det marked i fremtiden. Så jeg besluttede sammen med ledergruppen, at der måtte nye boller på suppen. Det meddelte jeg min departementschef, lige inden jeg gik på sommerferie sidste år. Og jo, jeg kiggede mange gange på min tlf. i de første dage af ferien.

Den nye suppeopskrift betød blandt andet en reduktion på 20 procent af medarbejderstaben.  Og Marianne Thyrring er godt klar over, hvor balladen ender, hvis projektet ikke lykkes.

– Men jeg har været nødt til walk the talk og gå forrest i processen.

Ydre pres, omstilling og udfordringer

I KL-teltet blev myter og muligheder i ledelse og styring sat til debat. Fire offentlige og private topledere blev bedt om at sætte et enkelt ord på det øjebliksbillede, som tegner offentlig ledelse:

– Ydre pres, lød administrerende direktør i KL, Kristian Wendelboes bud, og han uddybede:

– Offentlig ledelse er udfordret på mange planer. Det legitime, politiske krav om at se resultater af beslutninger. Medierne, der ikke tolererer fejl. Krav om udadvendt og kommunikerende samskabelse. Og en presset økonomi.

– Under forandring, var Jesper Hosbond Jensens bud som kommunaldirektør i Syddjurs Kommune.

– Vi skal ikke levere og lave det samme i dag som i morgen. Og når vi er i forandring, skal vi balancere til- og fravalg. Det kræver anderledes ledelse, fx digitalisering. Det må vi tage ind og blive dygtige til.

– Udfordringer, sagde David Hellemann, koncerndirektør i Nykredit:

– Er lederne klar til at flytte sig – digitalt, i forhold til borgernes krav osv.? Udfordringer, fordi de skal vænne sig til, at stram økonomi er en blivende størrelse. Og udfordret af, om der er politisk opbakning til de krævede forandringer.

– Omstilling. Vi har været i gang siden kommunalreformen med strukturelle forandringer, styringsjusteringer, reformer – og nu er digitaliseringen ved at slå igennem. Det er ikke en omstilling, der driver over om lidt. Derfor skal vi udvikle potentialet i den offentlige sektor, for så langt øjet rækker, skal vi udvikle os under nulvækst. Derfor er vi nødt til at finde veje, som giver energi, mente direktør Peter Stensgaard Mørch fra Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune.

Hvad siger lederne selv?

Hvad ved vi så om, hvordan de offentlige chefer selv oplever presset, omstillingen, kravene fra borgere og politikere? Det er Ledelseskommissionen i gang med at kortlægge i en spørgeskemaundersøgelse blandt 4.000 offentlige ledere. Og KORA har lavet de første, spæde analyser af de cirka 2.000 svar, som de formidlede i en quiz mellem fire medlemmer af Ledelseskommissionen.

– Som forsker kiggede jeg som det første efter, hvordan det med at være leder med stort L forenes med at være fagprofessionel. For der kan godt være en modsætning mellem at have en lederidentitet og så det at bedrive ledelse af faglig udvikling, sagde Lotte Bøgh Andersen, professor på Aarhus Universitet og medlem af Ledelseskommissionen.

Hun løftede sløret for de første svar fra undersøgelsen, som viser en god sammenhæng mellem lederidentitet og faglig ledelse hos de ledere, der selv har en fagprofessionel baggrund.

– Og det er der brug for fx på beskæftigelsesområdet, hvor vi har socialrådgivere, hvis faglige norm har været at skabe hele mennesker, mens de politiske målsætninger er skiftet til et stærkt fokus på at få ledige i arbejde. Her skal offentlige ledere mestre de forskellige krav og målsætninger og lave en åben og inddragende proces med medarbejderne, sagde hun.

Elsker og hader dokumentationskrav

Quizzen mellem fire medlemmer af Ledelseskommissionen formidlede de første resultater af spørgeskemaundersøgelsen:

  • 46 procent af dagsinstitutionslederne oplever, at dokumentationskrav understøtter deres ledelse.
  • Derimod er ledende læger den gruppe, der oplever dokumentationskrav som det mest begrænsende. Det samme gør 47 procent af djøf’erne.
  • 70 procent af de offentlige ledere er stolte af være offentlige ledere.
  • Det pædagogiske område er der, hvor flest ledere (82 pct.) har samme faglige baggrund som deres medarbejdere. Tallet er fx 63 pct. i Forsvaret.
  • Ledere i Politiet er dem, der føler sig mest begrænset af politikernes indblanding, men en del oplever også, at det understøtter deres virke.
  • Ledere på kultur- og religionsområdet oplever mindst politisk interesse for deres arbejde.
  • Og oplever 77 pct. af de offentlige ledere oplever, at de har god dialog med chefen over dem, uden væsentlig forskel på tværs af leder- og fagområder.

Alle resultaterne af undersøgelsen bliver offentliggjort på Ledelseskommissionens hjemmeside efter sommerferien: www.ledelseskom.dk

Scroll til toppen