Mens vi venter på Ledelseskommissionen: Faglig ledelse scorer højt på den offentlige dagsorden i øjeblikket. Men er faglig ledelse virkelig det nye sort, eller skal vi være opmærksom på faldgruber i jagten på den bedste ledelse af fagprofessionelle?
Af Christina Nüssler
En faglig leder er kendetegnet ved at have en særlig faglighed inden for de områder, som han eller hun leder, og den faglige specialisering supplerer derfor de mere generelle ledelseskompetencer, som lederen vil kunne anvende på tværs af brancher og sektorer. Den tiltagende gængse opfattelse, som også understøttes af forskere, der orienterer sig mod feltet, er, at tilfredsheden blandt de fagprofessionelle medarbejdere stiger, når deres leder formår at stille konkrete krav til det faglige niveau, lede forandringer af kerneopgaven og være tæt knyttet til en innovativ praksis. Men er der faldgruber, når vi udråber faglig ledelse til det nye sort? Og hvad skal vi have blik for, når vi skal have mest ud af den faglige ledelse?
I de seneste år har begrebet faglig ledelse indtaget fornyet land og placeret sig højt på ledelsesdagsordenen i mange offentlige organisationer. Derfor kan den kommende Ledelseskommission næppe undgå at indgående og nuanceret at skulle drøfte, hvad faglig ledelse egentlig er, når det gælder om at fremme god offentlig ledelse, der leverer god velfærd med gode resultater for borgerne til følge. Og hvad det bør betyde for måden, vi tænker, bedriver og udvikler ledelse på.
Gør op med traditionelle forestillinger
Hvis vi definerer faglig ledelse så tæt på det praktisk udførende arbejde, at det bliver svært for lederen at udfordre praksis og sætte fagligheden i spil, er faldgruben så at vi risikerer at ”parkere” faglig ledelse som et fænomen, der kun kan finde sted helt tæt på den praktiske opgaveløsning?
Og fordrer det, at de offentlige ledere i endnu højere grad selv er praktisk udførende i deres hverdagsvirke? Hvis svaret er ja, er konsekvensen så, at ”den gode” leder af fx tandplejen skal bruge endnu mere af sin tid som tandplejer, eller at den pædagogiske leder selv skal varetage endnu mere undervisning for at opretholde sin faglighed? Og betyder faglig ledelse dermed, at vi skal spænde flere og flere offentlige ledere for en vogn, hvor det bliver vanskeligt at ”træde til siden” og kigge på praksis med andre og udfordrende øjne – eller hjælpe andre til at gøre det? Ja, spørgsmålene er mange.
Ifølge Søren Voxted, lektor ved Institut for Ledelse og virksomhedsstrategi på Syddansk Universitet, skal vi gøre op med den traditionelle forestilling om, at den faglige leder nødvendigvis er den bedste blandt ligemænd for at kunne mestre god faglig ledelse. Det handler mere om at have en tilstrækkelig solid indsigt i organisationens virke og kerneformål, så lederen ledelsesmæssigt kan støtte op om det faglige og professionelle engagement og den nødvendige udvikling.
Ledelse skal styrke faglighed
En anden faldgrube er, at vi kommer til at nedtone ledelse som en egen faglig disciplin, og at ledelsesvirket igen kommer til at stå i skyggen af andre fagligheder. Det lyder mere dramatisk, end det er tilsigtet, men igennem en årrække har både offentlige og private ledere skullet kæmpe for at få accept af ledelse som faglig disciplin og dermed deres egen legitimitet i lederrollen. Og jo stærkere faglige miljøer, jo sværere kår har lederne ofte – uanset om de selv er ’født’ ud af den fag-faglighed, som organisationen repræsenterede, eller blev anset for at være mere generalist. I dag er ledelse heldigvis langt forbi det punkt, og ikke mindst på grund af Ledelsesreformen har ledelse fået en bestyrket og egen berettigelse, der lever godt side om side med andre stærke fagligheder.
Husk tyk streg under ledelse
Den fornyede interesse for faglig ledelse i den offentlige sektor har bestemt sin berettigelse ved at koble reformer, behovet for styring og resultatkrav helt tæt på løsningen af kerneopgaven til gavn for borgeren. Dog er det vigtigt, at den fornyede interesse for faglig ledelse bliver praktiseret med tyk streg under ledelse. Ledelse er en egen faglig disciplin, som det er muligt at træne og styrke. Ledelseskommissionen til fremme af god, offentlig ledelse er netop en fin understregning af denne pointe.
God faglig ledelse er derfor at vende begrebet om og efterstræbe god ledelse af faglighed og faglige miljøer. Ledelse af faglighed adresserer ikke et specifikt ledelsesniveau, men hele ledelseskæden. Ledelse af faglighed giver plads til den faglige leder, der fra tid til anden går helt ind i opgaveløsningen eller sagsbehandlingen og er en stærk faglig sparringspartner i praksis. Men god ledelse af faglighed giver også plads til den leder, der, uden nødvendigvis selv at skulle tage del i undervisningen, sagsbehandlingen eller patientplejen, formår at styrke og udvikle fagligheden i sin afdeling og rykke ved kulturen.
At forstå faglig ledelse som god ledelse af faglighed giver plads til en forståelse af, at lederen ikke behøver selv at være den til enhver tid mest ajourførte i ny lovgivning, behandlingsmetoder mv., men alligevel formår at udfordre, innovere og begejstre de faglige medarbejdere til at sætte deres faglighed i spil – og forpligte sig selv ud over egen faglighed for at skabe værdi og resultater – til tider ad nye veje.