Større fokus på kompetencer og fleksible løsninger har været rigtig gavnligt, siger Tina Balsig, leder af Ydelser.
Af journalist Tine Seibæk | tinesejbaek@gmail.com
Flere ting springer Tina Balsig i øjnene, når hun skal gøre status et helt år efter, at firedagesugen i Odsherred Kommune begyndte.
– Langt de fleste er glade for forsøget, men en mindre del føler sig udfordrede. Og her er det rigtig vigtigt, at alle så vidt muligt kommer til at trives. Samtidig med at vi husker formålet: at have fri tre sammenhængende dage, balance mellem arbejde og familie og så dét at gavne kommunens borgere og kerneopgaven, siger Tina Balsig.
Jeg har altid troet på, at folk lavede noget, også selv om de arbejdede hjemme. Det har jeg også oplevet under nedlukningen.
Hun har løbende drøftet tilrettelæggelsen af arbejdstiden med de ansatte. I hendes afdeling har fleksible løsninger fx været at kunne arbejde i en femdagesuge i en periode. Eller at medarbejdere i nogle tilfælde kan gå tidligt og tænde computeren senere derhjemme.
– En anden ansat har en periode haft brug for at holde fri mandag frem for fredag – hvilket stadig er i tråd med forsøget, hvis essens har været at afprøve at have tre sammenhængende dage at restituere sig i, forklarer hun.
Kerneopgaven er stadig vigtigst
I afdelingen har der også været stort fokus på forsøgets to ugentlige kompetencetimer.
– Det har været en spændende proces at dykke ned i. For nogle ansatte har det givet mest mening af og til at arbejde i de to timer på grund af en deadline. Og det kan være okay. Men samtidig har vi hele tiden haft fokus på: Hvilke kompetencer har du brug for at vedligeholde, siger Tina Balsig og uddyber:
– Der ligger et klart signal i de to kompetencetimer, som er gavnligt for kerneopgaven, om, at man skal holde sig ajour. Og om, at man tænker over fremtidens jobfunktion for sig selv.
Corona-nedlukningen har betydet, at man tænker arbejdstid på en ny måde – et mere opgavebaseret fokus frem for tidsstyret. Selv har hun som leder altid haft tillid til, at de ansatte udførte opgaverne.
– Jeg har altid troet på, at folk lavede noget, også selv om de arbejdede hjemme. Det har jeg også oplevet under nedlukningen. Og for mig har kerneopgaven altid været det vigtigste. Når den er løst, er vi lykkedes. Uanset hvornår eller hvor den bliver udført, siger hun.
I det hele taget oplever Tina Balsig, at firedagesugen generelt har betydet, at man i højere grad taler om fleksible løsninger og kompetencer.
– Det bliver et mere løbende fokus, så det ikke kun er til den årlige MUS, at man tager de spørgsmål op. Det er rigtigt, rigtigt gavnligt – og en tendens, jeg kan se et år efter forsøgets start.
Forskeren:
Nogle elsker den firedages arbejdsuge, andre er presset af den
Der skal stadig findes løsninger for de ansatte, der kan føle sig pressede af at arbejde i en firedagesuge i en femdagesverden, siger forsker fra RUC, Janne Gleerup.
Janne Gleerup og hendes kollega nåede lige at få deres feltarbejde i Odsherred Kommune færdigt, inden hele det offentlige Danmark blev sendt hjem i marts.
– Nedlukningen har forstyrret firedagesugen så meget, at det er svært at sige, hvordan det er gået. Corona væver sig sammen med forsøget, så det er svært at skelne, hvad der er hvad, siger Janne Gleerup.
På basis af interviews med ansatte har forskerne observeret to poler: Den ene gruppe er fuld af begejstring og synes, det er dejligt at være del af en nytænkende kommune. Det er typisk dem, som kan smutte i sommerhuset torsdag, måske ikke har hjemmeboende børn og måske en ægtefælle på pension.
– Andre oplever, at de bliver mere pressede. De har ofte mindre børn og kommer i en tidsklemme, fordi dagene er længere, og der stadig skal hentes børn og laves mad.
Arbejder fortsat på at finde løsninger
De, der i forvejen synes, de har travlt, kan opleve det endnu mere krævende, fordi firedagesugen er mere intensiv, også selv om det er skønt at have fri om fredagen.
– De oplever, at der er kortere tid til at lave opgaverne i, og siger fx, at ”torsdagen kommer hurtigt”, forklarer Janne Gleerup og uddyber:
– Hvis man i forvejen har svært ved at få skabt balance mellem job og familie, kan man opleve en begrænsning af sin fleksibilitet, når arbejdet skal lægges på fire dage. ”Jeg laver ikke noget den sidste time, fordi jeg er så træt”, siger nogle.
Odsherred Kommune og forskerne er derfor i fuld gang med at kigge på fleksible løsninger for dem, som er udfordret.
Hvis arbejdspresset er for højt, løses det selvfølgelig ikke ved en anden organisering af arbejdstiden.
– Hvis arbejdspresset er for højt, løses det selvfølgelig ikke ved en anden organisering af arbejdstiden. Men der er mange muligheder for at tage familievenlige hensyn, siger Janne Gleerup og peger også på, at gode løsninger fordrer kollektivt afstemte forventninger om, hvilke aftaler man kan lave.
– Så det ikke afhænger af, om man tilfældigvis har en flink chef. Og samtidig skal der være mulighed for lokale løsninger.
Hun giver som eksempel, at en person arbejder fem dage hver anden uge. Når vedkommende har sine børn, arbejder personen lidt mindre.
– Det essentielle er ved at afprøve en firedagesuge med tre dage til at restituere sig i er at gøre det, uden at det sker på bekostning af folks arbejdsmiljø, men så man både får taget hensyn til den enkelte, fællesskabet og omverdenen.
Fællestillidsrepræsentanten:
Tre sammenhængende fridage er stadig fantastisk
Firedagesugen i Odsherred Kommune er fortsat en succes. Samtidig har coronakrisen betydet større adgang til hjemmearbejde, som har gavnet børnefamilier, der før kunne være pressede af lange arbejdsdage.
– Forsøget går rigtig godt. Det er blevet hverdag, og folk taler ikke længere om, at de har lange arbejdsdage, siger fællestillidskvinde Eva Haupt Jørgensen, der repræsenterer 150 HK’ere.
De arbejder alle stadig 35 timer om ugen fordelt på fire dage. Og derudover har alle to ugentlige kompetencetimer, som kan lægges, når man vil, fx i fritiden søndag eftermiddag.
– De tre sammenhængende fridage er stadig fantastiske. Når man vågner lørdag morgen – efter at have haft hele fredagen fri – har man stadig også søndagen fri. Det føles som en miniferie, og man kan fx tage i sommerhus allerede torsdag efter arbejde, siger Eva Haupt Jørgensen og tilføjer, at der p.t. kun er fire ud af 300 medarbejdere, der ikke er med i forsøget.
Hun pointerer også, at coronakrisen selvfølgelig har farvet forløbet indtil nu.
– Men nedlukningen har samtidig haft en positiv effekt på muligheden for – også efter corona – at arbejde hjemme i ny og næ. Vi har bevist, at det også kan lade sig gøre. Ja, faktisk steg produktiviteten nogle steder under perioden med meget hjemmearbejde.
Nødt til at stole på sine ansatte
Før coronakrisen havde nogle ledere svært ved at lade medarbejderne arbejde hjemme, fortæller Eva Haupt Jørgensen.
Når folk arbejder mellem kl. 8 og 19, og alle dermed ikke kan være der på samme tid, kræver det tillid fra lederen.
– De havde simpelthen brug for at se deres ansatte for at sikre sig, at de producerede noget. Men pludselig blev alle tvunget til at arbejde hjemme, og det fungerede. Derfor har de, som var skeptiske, blødt op på modviljen. Det har gavnet de forældre, der af forskellige grunde havde svært ved at få enderne til at mødes i en firedagesuge, fordi de fx havde brug for at arbejde hjemme en dag – eller gå tidligere for at køre deres barn til fodbold – og så tænde computeren senere hjemme, siger Eva Haupt Jørgensen.
Hun råder andre kommuner, der overvejer en firedagesuge, til fra begyndelsen at hjælpe lederne med, hvordan de kan lede i den nye struktur.
– Når folk arbejder mellem kl. 8 og 19, og alle dermed ikke kan være der på samme tid, kræver det tillid fra lederen. Her har hjemmearbejde under corona betydet, at lederne har skullet stole på de ansatte. På den måde har det fremmet den type tillidsbaseret ledelse, der er nødvendig for at få en firedagesuge til at glide.