Artiklerne om eksekvering i seneste nummer af Offentlig Ledelse har fået et par læsere til tasterne
En fattiggørelse af sproget
I artiklerne ser jeg igen en reference til amerikansk management sprog, denne gang ordet ”eksekvering.” Jeg kender til sprogbrugen fra marketing og forstår dets betydning, men må igen-igen studse over, at det finder indpas i offentlig ledelse. Managementverdenen er som udgangspunkt kendetegnet ved fravær af et demokratisk tankesæt. Ordet ”eksekvering” giver associationer til effektivitet, årsag-virkning-tankegang og uendelige valgmuligheder. Det er en radikalisme, som hverken giver mening eller er mulig i offentlig ledelse.
Senest mødte jeg den merkantile tankegang til et arrangement med chefredaktør Niels Lunde fra Børsen, der som oplægsholder skulle inspirere på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Han opfordrede til at ”have kunden i centrum”, ”fokusere på kerneydelsen” og ”eksekvere” i betydningen at fyre folk og sætte det rigtige hold.
Hvor fristende det end er at kopiere disse merkantile elementer, er meningen og konteksten for os i det sociale felt væsensforskellig. Ikke at det ikke kan være en god ide at fokusere særligt på et eller to ”fly” i betydningen ”mål,” så længe man husker på, at der i det offentlige er mange delmål og opgaver, der fortløbende skal løftes på tværs af sektorer og med skiftende ressourcer .
Men: Hvis sproget ”skaber verden,” er det brandhamrende ærgerligt, at vi ukritisk integrerer og kopierer managementsproget ind i offentlig ledelse. Og for mit felt – socialt udsatte misbrugere – betyder det en decideret fattiggørelse af sproget, udover at begreberne på ingen måde favner de nuancer og mekanismer, vi har med at gøre. Hos os er ”kunden” typisk en misbruger. Det kan være en unge kvinde på 20 år, som er ny stofbruger eller en kroniker på 48, som har været misbruger det meste af sit liv. De to ”kunder” har vidt forskellige behov og skal have vidt forskellige tilbud. Så den mekaniske opfattelse af årsag-virkning-løsning, som New Public Management rummer, er ikke den virkelighed, vi arbejder i og med. Så i værste fald bliver det, vi siger, forkert – ganske enkelt fordi ordene ikke rækker.
Med venlig hilsen
Karin Raahauge, Centerleder, Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter
Livet kræver mange bolde i luften
Jeg undrer mig lidt over artiklen: ”Eksekvering – midt i hvirvelvinden.” Forholder det sig virkeligt således, at man vil undervise ledere i kun at have en-to fly i luften af gangen? Hvad skulle resten af samfundet gøre, hvis man også opfordrede til kun at have en-to opgaver eller projekter i luften ad gangen? Hvad med flyvelederne i Kastrup, som har flere hundrede fly i luften på en arbejdsdag, men kun en landingsbane? En bane, som endda kan skifte pga. vindforholdene … Eller togene i Metroen: Vil I anbefale kun et-to metrotog ad gangen? Og hvad med læger, sygeplejersker og øvrigt sundhedspersonale?
Situationen er jo, at alle job – og livet i øvrigt – kræver, at man har mange opgaver og projekter i hovedet, og derfor at man har trænet evnen og dermed fået erfaring i at lande alle sine fly i den bedst mulige rækkefølge. Det, man vel har brug for for at kunne det – også som ledende socialrådgiver – er uddannelse, øvelse og erfaring i at have 50 fly i luften og adressere dem et af gangen efter vigtighed? Jeg er helt enig i, at man skal prioritere sine opgaver. I virkeligheden handler alt om det. Men fordi man kun har fokus på ét fly i nuet, betyder det jo ikke, at de andre falder ned.
Så: Lær lederne det og giv dem evnen til at multitaske og prioritere. Når de kan det, så lær dem at lande flyene tættere og tættere. Lederen må tage magten tilbage, skære alt unødvendigt tidsforbrug væk og fokusere/prioritere for sig selv og så give sine medarbejderne fokus og overblikket tilbage, så de kan agere på bedste måde. På den måde kan der prioriteres og ofte ses, at kadencen stiger både for medarbejdere og ledere – hvad de tidligere ville have nægtet! Ledelse og medarbejdere lever altså i symbiose, så hvis lederen ikke prioritere rigtigt, prioriterer medarbejdere også forkert.
Med venlig hilsen
Michael Jacobsen, specialkonsulent, Frederikssund Krisecenter
Svar fra redaktionen:
Tak for kommentarerne. Det er altid dejligt at få tilbagemeldinger og debatindlæg om bladets indhold.
Metaforer kan jo – ligesom fly – være svære at få landet rigtigt. I artiklerne om eksekvering var tanken, at ”flyene” skulle repræsentere nye tiltag, dvs. forandringer, som skal gennemføres midt i hverdagens hvirvelvinde (de allerede eksisterende opgaver). Og pointen var – som begge læsere også er inde på – at få prioriteret og fokuseret nye handlinger, så man ikke beder medarbejderne om at udvikle 12 nye ting samtidigt. Ordet ”eksekvering” var i øvrigt ikke defineret som f.eks. afskedigelser, men som at få realiseret strategier ved at diskutere og aftale med medarbejderne, hvilke vaner der skal ændres eller nye handlinger, der skal udføres.
Debatten om brugen af ordet ”eksekvering” har været med til at give inspiration til dette nummer af bladet, hvor flere af artiklerne handler om nødvendigheden af at kunne tale flere ”sprog,” når man sidder som leder mellem forskellige forståelsesparadigmer.
Med venlig hilsen
Mette Marie Langenge, ledelseskonsulent, HK Kommunal og ansvarshavende redaktør, Offentlig Ledelse.