Coronakrisen har givet alle ledere uvante udfordringer over night. Men du kan bringe 8 vigtige lederkompetencer, du formentlig allerede besidder, i spil og gøre arbejdslivet bedre for både dine medarbejder og dig selv. Læs her hvordan.
Af Pernille Frisch, Søren Braskov, Palle Grzona, Asger Neumann og Charlotte Juul
Kriseledelse, autoritativ ledelse, distanceledelse, nærværsledelse. Det svirrer i medierne med begreber, fordi corona-krisen har vendt op og ned på vores hverdag og arbejdsliv. Og det kalder på nye og uvante former for ledelse.
Betyder det så, at du som leder skal tilegne dig nye ledelsesværktøjer på rekordtid, for at styre din organisation, afdeling eller team bedst muligt igennem krisen?
Nej, ikke nødvendigvis. Mange af de kompetencer, som situationen kalder på, har de fleste ledere i forvejen. I første omgang er løsningen derfor ikke at tilegne sig nye færdigheder, men derimod at kigge i din eksisterende værktøjskasse og se, hvilke kompetencer du især skal trække på.
De 8 kompetencer er …
Det vil vi gerne hjælpe dig lidt på vej med. Derfor har vi opregnet otte vigtige ledelseskompetencer og undersøgt, hvordan de kommer i spil i coronakrisen og med hvilken effekt.
1. Autoritet og beslutningskraft
Coronakrisen kalder på hurtige beslutninger, som du som leder står fast på. Vi har set det hos vores statsminister, og det samme er alle ledere nødt til at gøre det i denne tid. Du skal træffe beslutninger om, hvordan organisationen skal køre videre, og de skal træffes hurtigt, så I mister mindst muligt produktivitet.
Dine medarbejdere har brug for tryghed i denne usikre tid, og derfor er det vigtigt, at du står ved dine beslutninger. Ikke alle vil være enige i det, du beslutter, men det er vigtigt at du står fast, hvis I skal holde kursen. Det kan være nødvendigt at handle autoritativt og måske endda bruge kommandoledelse.
Denne ledelsesform er muligvis uvant for dig og for dine medarbejdere. Men det er både din ret og din pligt at udøve den. Det kan hjælpe, hvis du begrunder dine beslutninger overfor dine medarbejdere. Du kan også forklare, at situationen ikke er til demokratiske eller medbestemmende beslutninger, men at I i fællesskab vil evaluere forløbet, når hverdagen vender tilbage.
2. Balanceret empati, omsorg og nærvær
Empati, omsorg og nærvær er tre vigtige begreber i ledelse. Dine medarbejdere skal vide, at du ser dem, forstår deres udfordringer, og at du er der til at hjælpe dem. Men det skal selvfølgelig balanceres med de krav, du stiller til dem.
Disse egenskaber er særlige vigtige lige nu, hvor alt er anderledes. Måske sidder dine medarbejdere hjemme og har derfor ikke så let adgang til den støtte, de i det daglige får fra kolleger. Måske har I særlig travlt, enten på grund af coronaen eller fordi nogle medarbejdere er sendt hjem og har dårlig tid til at støtte hinanden.
Derfor er netop din kontakt med medarbejderne særlig vigtig. Og det, at den måske skal foregå online, er ikke nødvendigvis en ulempe. Det giver mulighed for en tættere og mere intens kontakt med den enkelte medarbejder. Måske vil medarbejder, som i det daglige arbejder relativt ubemærket, pludselig træde tydeligerer frem. Og du har som leder mulighed for at vise nogle nye sider af dig selv. Det giver mulighed for at I kan udvikle et tættere og mere nuanceret forhold på langt sigt, hvis du støtter dem godt i denne periode.
Særlig vigtigt er det at støtte de medarbejdere, der står i forreste linje lige nu. Rengøringspersonale, pædagoger, sagsbehandlere og andre medarbejdergrupper får lige pludselig en mere fremtrædende rolle, fordi deres arbejde er særlig vigtigt i den aktuelle situation, og de ikke kan udføre det hjemmefra. De er nødt til at møde op og konfrontere smitterisikoen.
3. Klar kommunikation
Evnen til at kommunikere klart er til alle tider en vigtig ledelseskompetence. Det indebærer blandt andet, at man udtrykker sig præcist og enkelt, forklarer baggrunden for beslutninger og lægger op til dialog med medarbejderne. Når noget vigtigt skal kommunikeres, er det desuden en god ide, at det foregår på forskellige måder, så man fanger alle – skriver mails, informerer på møder, har individuelle dialoger etc.
Kommunikationen bliver endnu vigtigere, når dine medarbejdere sidder derhjemme, eller når I alle har ekstra travlt. Det er let at forfalde til at sende en masse e-mails – fordi det ofte er den letteste kommunikationsform, når man nu sidder alene med sin pc. Men mails rummer mange muligheder for misforståelser. Hvis I var på arbejde, ville din medarbejder måske lige komme forbi og spørge hvad du mente. Det kræver lidt mere at tage telefonen og ringe op.
E-mails er gode, fordi begge parterne har tingene på skrift, så man kan vende tilbage og se, hvad det nu var man aftalte. Men det er vigtigt at du som leder tager initiativ til personlig kontakt via telefon eller Skype, så I kan sikre, at I har forstået hinanden rigtigt.
4. Forventningsafstemning
Det er altid vigtigt, at du eksplicit afstemmer forventninger med dine medarbejdere. De skal vide, hvad du forventer af dem, hvordan de kan få din støtte, hvilke beføjelser de har og så videre.
I den krisestemning, der hersker lige nu, oplever mange mennesker, at deres koncentrationsevne er forringet. Det er en naturlig krisereaktion, både for medarbejdere og ledere. Udover selve krisen kommer så det forhold, at de skal sidde hjemme og arbejde. Det er uvant, der er sandsynligvis flere forstyrrelser, og måske endda børn hjemme, der kræver opmærksomhed.
Derfor er det særlig vigtigt, at du afstemmer forventninger med dine medarbejdere. Måske bliver du nødt til at slække lidt på dine forventninger til dem, og måske skal du endda støtte dem i, at de skal slække lidt på deres forventninger til sig selv. De fleste vi gerne yde et godt stykke arbejde, men lige nu er der rigtig mange ting der kommer i vejen for det. Det er man nødt til at tage højde for i sine forventninger til sig selv og hinanden.
5. Tålmodighed
Lige nu er alt forandret på én gang. Du selv skal have nye vaner, og det samme gælder dine medarbejdere. Alt skal foregå online, og det tekniske fungerer ikke så gnidningsfrit og hurtigt, som man kunne ønske. Børnene er hjemme og kræver opmærksomhed. Og hele den uvante og uvisse situation kan give humørsvingninger og gå ud over koncentrationen.
Det trækker store veksler på din tålmodighed. Det kan være en hjælp at skelne mellem de ting, man har mulighed for at gøre noget ved, og de ting, der ligger udenfor ens kontrol. Brug energien der, hvor du rent faktisk har indflydelse.
En mulighed kan være at bruge en af de mange apps med mindfulness eller åndedrætsøvelser til at træne nærvær og tilstedeværelse. Og så at tilgive dig selv, når tålmodigheden indimellem slipper op.
6. Skabe fællesskab, engagement og mening
Det kollegiale fællesskab, betydningen af ens arbejde, fagligt engagement og tilfredsstillelsen ved en veludført opgave er vigtige kilder til glæde mening for rigtig mange mennesker. Det har alt sammen svære vilkår nu.
Måske arbejder man hjemme og savner dermed sine kolleger. Måske har man svært ved at se relevansen af det man laver – vil det overhovedet være brugbart i den verden, vi vender tilbage til? Vil ens ydelser fortsat være efterspurgte? Og i yderste konsekvens er en del medarbejdere nok bekymrede for, om de mister deres arbejde.
Men en krise behøver ikke kun medføre tab af mening og fællesskab. Det kan give en dyb følelse af fællesskab, hvis man sammen kæmper sig igennem og overvinder en svær situation.
Dine evner til at motivere, skabe engagement og fællesskab bliver derfor særligt vigtige lige nu. Det gør du bedst gennem en dialogisk og coachende tilgang. Tal med dine medarbejdere om, hvilke opgaver der giver mening for dem lige nu, og hvordan de bedst bevarer deres engagement og motivation.
Det er dog ikke ensbetydende med, at du skal klare det hele selv. Inddrag gerne dine medarbejdere. Måske har de brug for at tale med hinanden. De ved jo i virkeligheden bedst selv, hvad der motiverer og engagerer dem i det daglige. Måske har de ideer, som du ikke havde tænkt på.
7. Dialog, evaluering og selvransagelse
Måske har du i lang tid ønsket, at I fik sat lidt mere fut i det der med hjemmearbejdspladser og online-møder, men at udviklingen gik lidt trægt. Og nu ser du pludselig, at alt kan lade sig gøre fra den ene dag til den anden. Alle retter ind og arbejder måske på måder, de tidligere har afvist. Og måske tænker du, at det bliver fantastisk, når I vender tilbage. For nu ved I jo, at det kan lade sig gøre.
Det er selvfølgelig vigtige erfaringer at tage med sig videre. Men det er også vigtigt at huske, at alle har været klar over, at det var en krisesituation. Medarbejdere har derfor gjort det, der skulle til – også selvom de måske inderst inde ikke var begejstrede. For alle er indstillede på, at det her skal fungere.
Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at de synes, det er en god ide på langt sigt. Måske har de endda, af hensyn til situationen, tiet om ting, de har oplevet som ubehagelige. Nogle lægger det hurtigt bag sig som en del af situationen, men andre vil have brug for at få det bearbejdet efterfølgende.
Når hverdagen igen bliver normal, skal I lære af den nye situation: Hvad var brugbart – hvad kan I tage med jer videre? Men I skal også kigge på de kameler, der blev slugt. Hvilke ting, medarbejderne gennemførte, fordi det var nødvendigt, men som de absolut ikke ønsker at fortsætte med.
8. Selvomsorg
Som leder kommer du også selv under et stort pres i denne tid. Du skal træffe mange beslutninger, tage stilling til nye udfordringer og måske tilegne dig eller udvikle en lederstil, som ligger dig fjernt i det daglige. Du skal rumme dine egne reaktioner og dine medarbejderes.
Du ved ikke, hvor længe det varer. Det bliver formentlig et stykke tid, og når hverdagen begynder at vende tilbage, bliver det gradvist. Det indebærer sandsynligvis endnu flere beslutninger og uvante problemstillinger for dig som leder.
Derfor er det særlig vigtigt, at du tager godt vare på dig selv. Det er vigtigt af hensyn til dig selv og din familie, men det er også vigtigt af hensyn til din arbejdsplads. Hvis du skal kunne tage vare på alle i denne mærkelige situation, er det afgørende, at du bevarer dit overskud.
Hvordan man samler energi, er forskelligt. For alle gælder, at søvn, regelmæssige måltider og en god arbejdsrytme er essentielle. Derudover henter nogle energi ved at beskæftige sig med noget andet indimellem, mens andre har det bedst med at begrænse deres øvrige aktiviteter. For de fleste gælder dog, at det giver energi at gå en tur. Og det må man jo heldigvis godt.
Pernille Frisch er Cand.psych.aut. og partner i HumanAct.
Søren Braskov er Cand.psych.aut. og partner i HumanAct. Supervisor i psykoterapi.
Palle Grzona er Cand.psych.aut. og partner i HumanAct. Specialist i arbejds- og organisationspsykologi.
Asger Neumann er Cand.psych.aut. og partner i HumanAct.
Charlotte Juul er journalist og kommunikationskonsulent i HumanAct.
Læs mere på humanact.dk