Sociolog Rikke Østergaard: Coronoakrisen giver - også - nye muligheder for ledere

Coronakrisen byder – også – på nye muligheder for ledere

Vil du ændre vaner til nye, bedre arbejdsmetoder og mindre stress for både dine medarbejdere og dig selv, kan du udnytte tiden under coronakrisen til det. Der er gode tips at hente adfærdsdesign.

Af Rikke Østergaard

Jeg har i mange år undervist i adfærdsdesign. Adfærdsdesign handler ganske simpelt om at ændre menneskers adfærd. Det er dog noget af det sværeste, da vi er vanedyr og oftest gør, som vi plejer uden helt at tænke over det. Det skyldes ofte to ting:

  • At vi ganske enkelt har for travlt og ikke føler, at vi har tid til at ændre vores dårlige vaner. 
  • At vi mennesker ikke er egentlig bevidste om, hvorfor vi gør som vi gør. Vi er flokdyr og følger bare flokken. 

Hop ud af hamsterhjulet nu 

Corona-krisen byder på mange bekymringer, men også muligheder hvis vi er modige nok til at gribe dem. Lige nu er en fantastisk chance for at hoppe ud af hamsterhjulet og gøre noget anderledes. Vi har en sjælden mulighed for tid til at tænke over, hvordan vi kan gøre tingene bedre og smartere i fremtiden og lave en plan for at få implementeret de nye vaner. 

Helt oplagt er, at mange i årevis har oplevet at bruge meget tid på møder, som ikke alle er effektive hele tiden. Alle erkender problemet, og ingen har overskud til at prøve at ændre denne struktur. Men med hjemmearbejde under corona-krisen holder mange videomøder på Zoom eller Skype og finder ud af, at det faktisk fungerer rigtigt godt og ikke mindst: mere effektivt. 

Det var måske ikke sket så hurtigt, hvis ikke krisen var kommet, men faktisk er vi nu i gange med at etablere en ny vane, som vi kan tage med os ind i hverdagen på arbejdet, når den engang indfinder sig igen. 

Tiden er til at skabe nye vaner

Et andet oplagt problem er ændre på er stress og udbrændthed. De fleste offentlige ledere har prøve at have med medarbejdere at gøre, som får stress og bliver sygemeldt. Men nu, hvor samfundet står samfundet stille, børnene skal ikke hentes og bringes osv., er der tid til at tænke nye tanker. Udnyt det! 

Jo, regningen, samfundet skal betale, er dyr, men den skal betales uanset, så vi kan ligeså godt det bedste ud af det. Benyt derfor tiden som leder til at lægge strategier for, hvordan du kan hjælpe dine medarbejdere til at få nye gode vaner i arbejdet: Hvad kan I gøre smartere, bedre og nemmere?

Mentalt overskud er størst først på dagen

Endnu en klassisk udfordring er, hvordan vi udnytter vores mentale overskud bedst muligt. De fleste af os kan bedst koncentrere os om formiddagen. Måske er tiden nu til at tænke nye tanker om, hvordan udnytter alles mentale ressourcer bedst – både lederes og medarbejderes. 

Netop fordi vaner tager tid at implementere, er nu et fantastisk tidspunkt at implementere dem – inden samfundet åbner op igen. Se på, hvordan kan I undgå unødvendige forstyrrelser om formiddagen, så medarbejderne kan koncentrere sig og få lavet det vigtigste. Kan I fx vente med e-mails til efter frokost? Eller lave en regel om, at I ikke forstyrrer hinanden unødvendigt om formiddagen? Placere opkald til kunder eller borgere efter frokost? Slå notifikationer og pop-ups fra og have en regel om, at alle mobiltelefoner er på lydløs? 

Hvis du fokuserer på formiddagen, vil eftermiddagen nok ordne sig selv. De gode vaner fra tidsrummet 8-12 vil smitte af på eftermiddagen, og derfor vil medarbejderne ikke opleve, at de bliver kvalt i regler, hvis det ikke gælder for hele dagen. 

Men vigtigst af alt er nok at sikre den gode stemning i afdelingen, når alle er tilbage. Al forskning viser, at jo mere trygge medarbejderne føler sig, og jo mere taknemmelige de er for deres arbejde og kollegaerne, desto mere effektive og tilfredse er de også. 

Nej, alt bliver måske ikke det samme igen efter corona, men forhåbentlig kan vi se tilbage på krisen og tænke, at der også kom noget godt ud af den. At vi er taknemmelige for, at vi greb muligheden for at få skabt nye vaner og få skabt en stemning i organisationen, så alle glæder sig til at komme på arbejde igen.
SOCIOLOG RIKKE ØSTERGAARD

Vi spilder tid på unødige bekymringer

Historisk set har antropologer og sociologer konstateret, at der efter store kriser er opstået nye former for lykke og taknemmelighed i et samfund. Hvor der før en krise kunne være bekymringer om småting, har krisen i sig selv ofte været et wake-up call, hvor man fandt ud af, at mange af de bekymringer, man havde brugt mental energi på tidligere, faktisk havde været spild af tid. 

Når krisen kradser, rykker den eksistentielle overlevelse tæt på. Mange er bange for at blive syge, miste en, de holder af eller miste deres arbejde. Disse store og mere livsessentielle bekymringer gør tidligere bekymringer mere ligegyldige. 

Derfor er nu også et perfekt tidspunkt for at arbejde med taknemmelighed. Det er videnskabeligt bevist, at hvis vi er taknemmelige, kan vi ikke producere stresshormoner. Hvis vi oplever taknemmelighed for små, simple ting i hverdagen og værdsætter en god kop kaffe, en sød kollega eller en opgave, der blev færdig, vil vores krop producere lykkehormoner og kan derfor ikke producere stresshormoner på samme tid. 

Taknemmelighed smitter – det gør stress også

Taknemmelighed smitter også, ligesom stress gør det. Så sørg for at skabe en kultur, hvor I smitter hinanden med noget godt. Ikke alle har let ved taknemmelighed. Det er som en muskel, der skal trænes. Jo mere vi gør det, desto nemmere bliver det. Eller som Walt Disney engang sagde: ”Jo mere, jeg øver mig i at være taknemmelig, desto mere finder jeg, at der er at være taknemmelig for.”

Som leder kan du hjælpe den taknemmelige stemning på vej ved at starte med sig selv. Du kan fortælle, hvor taknemmelig du er for medarbejdernes indsats, forståelse eller optimisme under krisen. Du kan sætte nye regler for sammenhold og for, hvordan vi er sammen. Skabe en kultur, hvor vi siger tak til hinanden og deler de ting, vi er taknemmelige for. 

Vi er flokdyr og har brug for en leder

Jeg mener, at det er lederens ansvar at sikre, at den gode stemning vender tilbage i organisationen, afdelingen og teamet efter krisen. Medarbejderne har måske været bange eller pressede i perioden, men nu er det tid til, at lederen tager roret. Husk, vi er flokdyr, og alle har brug for en stærk leder til at lede dem igennem krisen og ud på den anden side. 

Corona-krisen er en historisk situation, ingen af os har prøvet før, så det er okay, at lederen begår fejl eller er i tvivl. En stærk leder tør indrømme det og samtidig sætte sejlene for, at nu skal vi bruge erfaringen og muligheden til at få skabt noget godt og nyt. 

Nej, alt bliver måske ikke det samme igen efter corona, men forhåbentlig kan vi se tilbage på krisen og tænke, at der også kom noget godt ud af den. At vi er taknemmelige for, at vi greb muligheden for at få skabt nye vaner og få skabt en stemning i organisationen, så alle glæder sig til at komme på arbejde igen. 

Sociolog Rikke Østergaard: Coronoakrisen giver - også - nye muligheder for ledere
OM ARTIKLENS FORFATTER

Rikke Østergaard er sociolog, foredragsholder, ledelsesrådgiver og forfatter til bøgerne Tak. Der er altid noget at være taknemmelig for (2019) og Sluk emhætten – træn din hjerne og træf bedre beslutninger (sammen med Hjerneforsker Ulrich Kirk, 2016). Underviser på nogle af landets førende bestyrelses- og ledelsesuddannelser og er gæstelektor på bl.a. University of Sydney og CBS. Læs mere på rikkeostergaard.com/da/ 

Scroll til toppen