Hvordan hjælper man bedst en psykisk sårbar borger, når man samtidig skal stille krav eller sige nej til noget? Det dilemma sidder mange velfærdsmedarbejdere i. Som leder kan du støtte dem ved at skabe rammer for viden og konkrete metoder.
Af Birgitte Wärn
Foto: Ai-genereret med Midjourney
Et klassisk dilemma i velfærdsarbejde er at kunne navigere inden for rammerne af det system, man er ansat i, samtidig med at man skal støtte borgere, som fx har det psykisk svært eller på anden måde føler sig presset af sine livsomstændigheder. Mange medarbejdere ønsker mere viden om, strategier for og konkrete metoder til at gennemføre disse svære samtaler. Og de findes heldigvis. Som leder kan du gøre en forskel ved at skabe rammerne for, at dine medarbejdere får adgang til dem. Det vil gavne både borgere, medarbejdere og ’systemet’ i den forstand, at der er handleplaner og mål, som skal forfølges.
For år tilbage handlede mange af de sager, som sagsbehandlere, socialrådgivere, vejledere og andre rådgivere inden for social-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet sad med, om fysiske sårbarheder. I dag har billedet forskubbet sig, så flere og flere sager handler om psykisk sårbarhed. Det stiller helt andre krav til de fagprofessionelle, som skal hjælpe. Selv garvede sagsbehandlere kan have svært ved at agere i krydsfeltet mellem at være den sårbare borgers hjælper samtidig med, at man er repræsentant for et system, der sætter rammer og stiller krav.
Jeg har superviseret og undervist i netop det dilemma i over 20 år. Inden da var jeg selv sagsbehandler på beskæftigelsesområdet og oplevede også, hvor udfordrende det kunne være at skulle støtte og stille krav på samme tid. For hvordan gør man det på en måde, hvor man effektivt hjælper den sårbare borger inden for rammerne af systemet? Det har jeg derfor udviklet nogle helt konkrete råd til:
1. Brug noget visuelt i samtalen
Psykisk sårbare er ofte udfordret på deres kognitive funktioner. Det betyder, at de typisk har svært ved at koncentrere sig, ved at huske hvad der bliver talt om og ved at overskue informationer. Et af de bedste redskaber i samtalerne er derfor at bruge noget visuelt, fx at tegne en tidslinje over det forløb, der skal sættes i gang, eller et diagram over de forskellige instanser, borgerens sag rummer. Visuelle redskaber er gode, fordi billeder og tegninger er lettere at forstå og huske end ord, og det hjælper borgeren med at koncentrere sig og overskue det, der bliver talt om.
2. Vid, at øjenkontakt kan være vanskelig
For nogle psykisk sårbare mennesker kan øjenkontakt være angstprovokerende. Hvis man sidder overfor hinanden, som mange gør, når de holder møder, kan det blive svært for borgeren at være i samtalen. Det kan lyde banalt, men det gør faktisk en stor forskel, hvis man sidder lidt med siden til hinanden, kigger på noget eller laver noget sammen, mens man taler, fx computerskærmen eller et papir på bordet fremfor at sidde og se på hinanden. Hvis omstændighederne tillader det, kan det også være en god ide at gå ved siden af hinanden, for eksempel en walk and talk eller bare ned til kaffeautomaten efter en kop kaffe. Når presset tages af øjenkontakten, falder angstniveauet. Det betyder, at borgeren bedre kan være til stede i samtalen og efterfølgende huske, hvad der blev talt om.
3. Anerkend og udtryk bekymring
”Hvad gør jeg, hvis den sårbare borger har et fastlåst ønske, som falder uden for det, der er muligt inden for rammerne?” Det spørgsmål møder jeg ofte hos fagprofessionelle, når jeg superviserer og underviser. Det fylder hos medarbejderne, at man kan føle sig magtesløs og netop klemt mellem systemet på den ene side og den sårbare borgers ønsker på den anden side. I de situationer kan det hjælpe at have konkrete strategier for, hvad man kan gøre, hvis situationen opstår.
Er borgerens ønske fx at ”få fred fra systemet”, er der en effektiv metode, som jeg kalder for ABK- modellen. ABK-modellen står for Anerkendelse, Bekymring og Konsekvens:
(Anerkendelse:)”Jeg kan forstå på dig, at du lige nu tænker, at du bare skal have fred for at få det bedre. (Bekymring:) Samtidig kan jeg også blive bekymret, fordi jeg kan forstå på dig, at du faktisk har fået det dårligere i løbet af den sidste tid, hvor du har været sygemeldt. (Konsekvens:) Jeg tænker derfor, at du måske risikerer at få det værre og ikke bedre ved fortsat at gå derhjemme uden kontakt til andre og med en masse tanker om, hvad der skal blive af dig, Det kan blive en ond cirkel. Hvad tænker du om det?”
Hvis borgeren fastholder sit ønske, har medarbejderen flere muligheder for at gå videre. I de tilfælde hvor det handler om, at borgeren formentlig ikke opfylder kravene for målet (fx for førtidspension), kan det være godt at gennemgå, hvad målet reelt vil forudsætte, og så tegne eller skrive trinene på et stykke papir, så det bliver visuelt for borgeren.
Det er med andre ord en win-win situation for både borgerne, medarbejderne og systemet, når du som leder sørger for, at dine medarbejdere er klædt på til at håndtere samtalen med psykisk sårbare.
Din opgave som leder er at støtte
Som leder er din fornemste opgave at støtte medarbejderne i både at få supervision til at håndtere disse dilemmaer og at sikre dem adgang til den rette viden og metoder, fx gennem kurser eller anden kompetenceudvikling. Det er både med til at forebygge stress og højne arbejdsglæden, hvis dine medarbejdere oplever at blive taget alvorligt i deres faglige udfordringer. Derudover vil det øge borgernes udbytte af forløbet og dermed sandsynligheden for at nå de ønskede mål. Det er med andre ord en win-win situation for både borgerne, medarbejderne og systemet, når du som leder sørger for, at dine medarbejdere er klædt på til at håndtere samtalen med psykisk sårbare.
Artiklen har afsæt i bogen ”Guide til samtalen med psykisk sårbare”, som netop er udkommet. Bogen gennemgår, hvad det vil sige at være psykisk sårbar og giver konkrete redskaber til de 10 hyppigste udfordringer i samtalen.
(f. 1969) er cand.mag. i dansk og psykologi med efteruddannelse i coaching og supervision. Indehaver af Wärn Kompetenceudvikling med speciale i samtalen som professionelt redskab for rådgivere. Har selv arbejdet som rådgiver på beskæftigelsesområdet Forfatter til bogen Guide til samtalen med psykisk sårbare, som er hendes femte bog.