En diplom- og mastergrad i ledelse er det fundament, mange offentlige ledere står på – ofte suppleret med andre kurser og udviklingsforløb. Og det er både nødvendigt og gavnligt for deres daglige praksis som ledere og chefer, bekræfter tre HK’ere og socialrådgivere, der er gået ledelsesvejen.
Af journalist Tina Juul Rasmussen | tina@juul-kommunikation.com
Jeg skal være dygtig til at samarbejde
Klaus Scheibye, centerchef for Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge i Københavns Kommune:
– Jeg er uddannet socialrådgiver, men har været leder siden 2000 og centerchef siden 2018. Jeg har otte ledere under mig, og vi er ca. 300 medarbejdere i centret i alt. Undervejs har jeg haft forskellige kommunale lederjobs, og det har været den rigtige vej for mig at gå.
– De vigtigste kompetencer i min chefjob er at kunne holde hus med ressourcerne – have et godt overblik og udvise økonomisk opfindsomhed, så vi som centerledelse har et ledelsesrum at træffe gode beslutninger i, så vi kan finde og frigive ressourcer, der rammer ned i frontlinjen. Det kræver et godt indblik i den offentlige forvaltningsøkonomi, og at man er glad for at arbejde med budgetter.
– Jeg har læst en diplom i ledelse på Forvaltningshøjskolen, har en KIOL-overbygning og en master i public governance. Jeg har generelt en stor interesse for ledelse og synes, det er vigtigt at uddanne sig, når man sidder i en stilling som min, for at kunne bestride den bedst muligt. Jeg skal kunne arbejde strategisk, kunne skifte perspektiv, se min organisation fra forskellige vinkler – og her har jeg lært meget både fra egen erfaring og fra de uddannelser i ledelse, jeg har taget.
– Den viden, jeg har fået, har styrket mit blik for det enkelte menneske – etikken i ledelse, at behandle alle med respekt og værdighed. Jeg har også lært, hvor ufatteligt vigtigt det er at være dygtig til at samarbejde med mange forskellige organisationer og partnere både i og uden for huset. Det er vigtigt for at sikre, at vi ikke lukker os om os selv. Desuden har jeg lært at være præstationsorienteret og stræbe efter højere mål.
– Lige nu føler jeg mig godt klædt på – også til fremtidens udfordringer som chef. Her ramte masteren ret godt og bredt, selv om man aldrig skal sige aldrig. Men jeg er godt tilfreds med, hvad jeg kan, og hvor jeg er – det er utroligt meningsskabende at arbejde for at give udsatte børn og unge et godt liv.
Jeg har endnu ikke et fagligt sprog for det, jeg leder
Anne Marie Skytte Grønnemose, faglig chef i Faglig Støttefunktion, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune:
– Jeg er oprindeligt uddannet pædagog og blev leder af et dagtilbud for 27 år siden. Her tog jeg en diplom i ledelse, som jeg siden har suppleret med en master i offentlig ledelse. De seneste syv år har jeg været faglig chef – nu for PPR og et team af støtte- og kompetencepædagoger, i alt ca. 100 medarbejdere.
– Jeg leder igennem to faglige ledere, men har et godt kendskab til medarbejdernes hverdag, trivsel og faglighed og oplever, at jeg er tæt på kerneopgaven med at skabe udvikling og trivsel for børn og unge så tæt på det almene område som muligt.
– Vi står med en hastig udvikling i den mangfoldighed, familierne her i hovedstaden repræsenterer. Der er ikke længere kun en far og en mor, ligesom køn heller ikke længere bare er pige og dreng. Familieformerne og identitetsopfattelsen forandrer sig meget i disse år, og det er tendenser, vi er nødt til at holde os åbne over for for at kunne betjene borgerne bedst muligt.
– Det stiller helt nye krav til mine ledelsesmæssige kompetencer, fordi vi endnu ikke har et fagligt sprog for det, vi gør. Praksis er jo altid foran forskningen, fordi virkeligheden går hurtigere end det, der bliver skabt teori for. Det betyder, at jeg skal facilitere, at vi bevarer en åbenhed i samarbejdet og kommunikationen med borgerne, så vi ikke styrer efter egne værdier og holdninger. Jeg skal lede i at kunne møde en verden, hvor normalitetsbegrebet forandrer sig, og hvor det ikke er tilstrækkeligt at lede på faglige floskler som ’borgeren i centrum’, ’inklusion’ eller ’mangfoldighed’. Jeg skal lede målrettet med et fokus på kerneopgaven. Og skal være langt mere undersøgende på at indsamle ny viden og holde vores refleksionsrum åbent, så vi sammen kan klæde medarbejderne på til at gå ud og møde mennesker, som er anderledes end dem selv.
– Så mit uddannelsesmæssige fundament vakler måske en smule, men samtidig kan jeg mærke, at jeg bruger de teoretiske greb, jeg har lært. Fx, at jeg har studeret kommunikation, så jeg kan bevare en åbenhed i den forandringsledelse, så jeg kan igangsætte organisatoriske procesesser, der involverer medarbejdere og samarbejdspartnere. Derudover kræver det personlige lederkompetencer som procesfacilitator for at skabe dialog og forståelse for den opgave, vi skal løse – uden nødvendigvis selv at kende svarene.
Uddannelse gør mig til en bedre leder
Trine Haarup Jensen, områdeleder i Social og Psykiatri, Favrskov Kommune:
– Jeg har været leder i 12 år – først ni år som afdelingsleder og de seneste tre år som områdeleder for fem afdelingsledere og et udviklingsteam på fire konsulenter, så jeg leder både ledere og medarbejdere. Vi er 120 ansatte i organisationen.
– Jeg er uddannet socialrådgiver og har ikke bevidst valgt ledelse, men jeg kunne tidligt i min karriere se, at der var situationer, hvor jeg søgte mandat til at kunne gå videre, fx med en indsats. Så jeg har gerne villet have og tage styringen for at udvikle tingene i en bestemt retning. Jeg søgte mit første lederjob uden ledelsesmæssige kompetencer eller uddannelser, så jeg har haft en faglig ballast og noget i min personlige rygsæk, som gjorde, at jeg kunne.
– Men jeg er jo hverken uddannet til ledelse i min grunduddannelse som socialrådgiver eller født til at være leder. Så for mig gør uddannelse ledelse til et fag og en disciplin, som styrker mine kompetencer. Og med den teoretiske viden, jeg får her, kan jeg være bevidst reflekteret om organisationens retning og perspektiv – ved at kende de andre veje, man også kan gå.
– Ledelse kræver en reflekteret og nuanceret tilgang, som gør, at jeg kan se tingene i helikopterperspektiv. Derfor tog jeg en diplom i ledelse efter nogle år som afdelingsleder, og den passede rigtig godt til den faglige drift, jeg stod for på det tidspunkt.
– Nu er jeg så i gang med en master, som også understøtter min position som leder af ledere rigtig fint. Jeg leder gennem strategier, pejlemærker, mål og sammenhængende indsatser på tværs af organisationen, ligesom de økonomiske og politiske perspektiver fylder mere. Dem skal jeg kunne oversætte ind i organisationen, så alle kan se sig selv i vores værdier, mål og politiske beslutninger, ligesom jeg skal kunne klæde topledelsen og det politiske system godt på, i forhold til hvad der foregår i driften.
– Så jeg tænker, at uddannelse gør mig til en bedre leder. Jeg spidser til, gør mig umage, bliver forstyrret i min tænkning og får hele tiden øje på noget nyt.