Vi er alle født til at kunne tale frit og ubesværet. Men i visse situationer kan vi blive usikre eller utilpasse, når vi står på ølkassen, og det påvirker vores tale i en uhensigtsmæssig retning. Lisbeth Holdt Jørgensen, skuespiller og kommunikationsekspert, giver her sine gode råd til, hvordan du genfinder dit naturlige talent for at tale godt.
Af journalist Tina Juul Rasmussen // tina@juul-kommunikation.com
Mange af os har med en blanding af ærefrygt og beundring lyttet til mennesker, som taler med en tilsyneladende naturlig ro, begejstring, intensitet, autoritet, humor eller anden måde, som fanger os ind og efterlader os fyldt op med inspiration og energi – men også med tanken om: ”Gid det var mig, som kunne tale sådan”. Og måske har du især tænkt tanken som leder, når du stod foran endnu en præsentation eller oplæg …
Det gode budskab er: Det kan du godt. Og endda uden at skulle lære det helt fra bunden. Du er født til at kunne det, pointerer Lisbeth Holdt Jørgensen, skuespiller og cand.mag. i audiologopædi og retorik og forfatter til bogen Vi er alle talere. Redskaber til professionel formidling fra 2023.
– I det daglige kommunikerer vi hele tiden og i alle mulige sammenhænge helt naturligt og uden at tænke over, hvordan vi taler. Vi taler med hinanden, med familie og venner, når vi køber ind osv. Det har vi fået med fra barnsben af – det er vores medfødte natur, forklarer hun.
Det ubekendte gør os usikre
Når dette naturtalent kan svigte os senere i livet, sker det ofte, fordi vi befinder os i situationer, hvor vi ikke føler os tilpas eller bliver usikre på, hvordan vi skal tale, fordi vi ikke ved, hvordan dem, som lytter, tager imod vores budskab, eller hvordan man skal tale rummet op, siger Lisbeth Holdt Jørgensen.
– Især når noget er ubekendt, påvirker det os. Vi får en fornemmelse af, at det er svært at tale i det rum. Vi kommer måske til at tale for hurtigt, mumle eller på anden måde virke nervøse og usikre. Det er ikke en bevidst beslutning, vi tager, men vores natur – vores krop – sørger for, at vi kan komme væk så hurtigt som muligt, fx ved at tale hurtigere, hvis situationen føles ubekvem.
Netop fordi det at kunne tale naturligt er medfødt og ikke tillært, er det muligt at genlære at mestre den samme situation, som før føltes ubekvem, uden at mumle, tale for hurtigt eller kampsvede, forsikrer Lisbeth Holdt Jørgensen.
Budskabet er, at ingen skal fikses, fordi der er noget galt med dem eller at de skal lære noget nyt fra bunden. Jeg flytter bare fokus væk fra det, de føler, at de ikke kan, til det, de godt kan og trækker på det.
– Når jeg arbejder med ledere, som gerne vil lære at tale ’naturligt’, bruger jeg hverken vejrtrækningsøvelser, lærer dem at artikulere tydeligere eller kontrollere deres kropssprog på en bestemt måde. Jeg trækker i stedet på alt det, de kan i forvejen – arbejder med at få det med ind i situationen, så de lærer at være i det rum, som før var svært. Budskabet er, at ingen skal fikses, fordi der er noget galt med dem eller at de skal lære noget nyt fra bunden. Jeg flytter bare fokus væk fra det, de føler, at de ikke kan, til det, de godt kan og trækker på det.
Og hvad er så det? Det handler mest af alt om nærvær – om at være i kontakt med sig selv og med det publikum, man står overfor, forklarer Lisbeth Holdt Jørgensen.
– Når jeg som skuespiller går ind på scenen, lukker jeg døren til mit øvelokale. Her har jeg skabt mit landskab – jeg har øvet mig på, hvad jeg skal sige, og hvor jeg vil hen med det. Når jeg går på, må jeg skifte modus. Gå ind og være til stede og formidle mit budskab helt naturligt til de mennesker, som lytter lige der. Dette modusskifte, arbejder jeg også på med ledere.
Brug førstehjælpskassen i nødsituationer
Når Lisbeth Holdt Jørgensen alligevel har skrevet en hel bog med værktøjer, metoder og øvelser til at genlære at tale naturligt, er det for at tilbyde en førstehjælpskasse til professionel formidling – fordi vi af og til bliver hylet ud af den.
– Og her kan det være gavnligt at bruge nogle af de redskaber, jeg skriver om i bogen, for at komme tilbage på sporet, fx ’balkonen’ (se boks, red.).
– Men, påpeger hun også – hvis din tale bliver meget instrumentel, kan den hurtigt også blive uautentisk. Derfor plejer jeg at sige, hvis du står i et rum med 100 personer, skal du have den samme fornemmelse, som når du taler med et andet menneske 1:1. Det kan du gøre ved at kigge på folk en ad gangen, henvende dig direkte til dem og på den måde ’bevæge’ dig rundt mellem publikum, mens du taler. Så snart din krop mærker, at du har rigtigt fat, tager den over og ved, hvad du skal gøre. Så viseligt er vi indrettet. Vi tænker jo heller ikke hele tiden over, at vi cykler, mens vi cykler. Kroppen ved godt, hvad den skal gøre.
Gaven ved nærværet og kontakten er, fremhæver Lisbeth Holdt Jørgensen, at du som taler får den respons, du har brug for. Dine tilhørere svarer dig tilbage med deres opmærksomhed.
– Det kan du mærke, og den information kan du bruge til at holde fast i en stemning. Eller hvis du ikke har folk med dig, så brug kropssproget til at vise din intention meget tydeligt: ”Kom med mig, vi skal den vej …”. På den måde inviterer du tilhørerne med ind i dit indhold. Det er vigtigt at huske på, at du taler med nogen – du er ikke alene, men i dialog, også når du står foran en forsamling på 100 personer. Folk skal kunne mærke dig, så de ved, hvad du vil med dem. Det er nødvendigt at kunne som leder. Det giver også en tryghed at vide, at man har evnerne i sig, så man kan manøvrere i alle rum og på alle niveauer.