Udfordring: Hvordan kan man forebygge og håndtere den stress, som ofte plager medarbejdere, der har funktioner med følsomme relationer til borgerne?
Af journalist Lars Friis // post@larsfriis.dk
Man kan godt have travlt og opleve, at tiden flyver af sted, men så længe opgaverne er meningsfulde og overkommelige, føler man som regel også glæde over at få noget fra hånden. Det gælder dog kun, hvis denne positive form for stress, som erhvervspsykolog Stig Kjerulf kalder det, ikke bliver en belastning.
Han mener, at ledere har en særlig opgave med at være på forkant og bidrage til at reducere de forhold, der kan føre til den usunde stress. Og når det handler om frontmedarbejdere, der har at gøre med borgere i omstændigheder, hvor de i særlig grad har brug for støtte, omsorg og empati – fx i sundhedsvæsnet, jobcentre og familieafdelinger – skal de være ekstra opmærksomme:
– Lederne skal have blik for de faktorer, der kan føre til usund stress, og de skal kunne afklare, rådgive og vejlede de medarbejdere, der udsættes for dem. De skal være gode til at definere arbejdsopgaven, vurdere den grundigt og realistisk og sammen med medarbejderen opstille handlingsmuligheder. Og de skal tjekke, om medarbejderen nu også har forstået, hvad opgaven går ud på. Og derudover skal lederne sørge for, at hele arbejdstilrettelæggelsen og mulighederne for aflastning og afslapning i det hele taget er til stede på arbejdspladsen.
Emotioner fører til dårlig stress
I nogle tilfælde kan det være, at en medarbejder slet ikke er den rigtige til opgaven.
– Alle har forskellige stresstærskler, og det svinger ikke bare fra person til person, men også fra situation til situation. Det skal man også kunne vurdere hos den enkelte, og man skal være i stand til at vurdere, om opgaven er rimelig i forhold til medarbejderens kompetencer og erfaringer.
Efter Stig Kjerulfs opfattelse er der en stor fare for, at de negative stress-situationer opstår, når en medarbejder begynder at identificere sig med borgeren og komme med emotionelle reaktioner.
– Det kan ske, hvis de ikke har bud på udveje eller løsninger. Det er derfor, at lederen skal være på forkant og sørge for grundig rådgivning og bidrage til at finde veje og udveje.
Hvis mellemlederne ikke kan få ordentlig hjælp fra deres overordnede, er mit råd, at de i højere grad bruger hinanden.
Mellemledere – forén jer!
Lovgivningen, sociale omstændigheder og forskellige forudsætninger skaber situationer med konfrontationer, og hvis der både mangler evner og muligheder for at løse opgaven, fører det nærmest per definition til usund stress hos frontmedarbejderne.
– Der skal frontmedarbejderne være ærlige og erkende over for borgerne, at de ikke kan løse opgaven for dem. Og at det måske kræver konsultation hos lederen eller involvering af specialister.
Det er selvfølgelig en belastning for lederne, når frontmedarbejdere i en konstant strøm henvender sig om opgaver med individuelle borgere med individuelle problemstillinger.
– Mellemlederne er nok dem, der har det værst, for de sidder i et krydspres, hvor de kan se problemerne nedefra og forstå deres medarbejdere, samtidig med at deres chefer bare forventer, at de kan få deres underordnede til at løse problemerne, siger Stig Kjerulf og tilføjer:
– Hvis mellemlederne ikke kan få ordentlig hjælp fra deres overordnede, er mit råd, at de i højere grad bruger hinanden. De skal sørge for at få dannet et effektivt netværk, få snakket godt sammen og støtte hinanden. Mellemlederne har desværre en tendens til at isolere sig, men de skal sørge for, at de ikke står alene.