Sygemeldinger ved stress er ofte forbundet med skamfølelse, viser forskning. Uoverensstemmelse mellem den enkeltes egne ønsker til opgaveløsningen og de faktiske muligheder kan skabe en indre konflikt og skam over at være utilstrækkelig. Skam får positiv feedback til at prelle af og kræver en anden tilgang fra lederen.
AF JOURNALIST ANNETTE AGGERBECK | ANN.AGG@MAIL.DK
Sygemeldinger på grund af stress er ofte affødt af skamfølelse. Det viser forskning i en række danske private og offentlige organisationer. Ifølge Pernille Steen Pedersen, der står bag forskningen, kræver det en helt ny tilgang fra ledere, medar- bejdere og HR, da man ikke tidligere har anskuet stress på denne måde.
Pernille Steen Pedersen har en ph.d. i ledelse og er ansat som postdoc på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS. I 2016 udkom hendes bog Slip stress ud af skammekrogen. Ud fra interviews med ledere og medarbejdere kunne Pernille Steen Pedersen i sit forskningsprojekt konstatere, at især stressrelaterede sygemeldinger på offentlige arbejdspladser typisk var forbundet med moralske indre konflikter hos medarbejderne. De opstod, fordi medarbejderne ikke havde mulighed for at løse arbejdsopgaverne så godt, som de ønskede, og derfor havde en oplevelse af ikke at slå til.
– Medarbejderne blev sygemeldt, når de oplevede deres utilstrækkelige opgaveløsning som et personligt skamfuldt problem, og det havde stået på igennem en længere periode, siger Pernille Steen Pedersen.
Frygt for at blive afsløret
Starten på stress-spiralen er typisk, at man har en oplevelse af ikke at kunne leve op til det, man tror, andre forventer af én. Man begynder at bedømme sig selv urealistisk og får stadig sværere ved at anerkende egne præstationer. Man bliver mere og mere selvkritisk. Samtidig er man bange for, at lederen skal gennemskue én og opdage, at man ikke er god nok. Frygten for at blive afsløret gør det svært for medarbejderen at tage imod positiv feedback fra lederen. Ros og anerkendelse kommer i stedet til at opleves som et øget pres om at skulle præstere endnu bedre, forklarer Pernille Steen Pedersen.
– Medarbejderen føler sig alene med sin følelse af ikke at gøre det godt nok, ikke at have noget valg og en stor frygt for at blive afsløret, siger hun.
Med andre ord: Medarbejderen føler skam. Hvor skyld handler om, at man har gjort noget, som man kan sige undskyld for, handler skam om, at man føler sig forkert som den, man er. Skam er forbundet med et konstant mindreværd med en indre kritiker, der fordømmer de positive ting, an- dre siger til én. Og af samme grund mener Pernille Steen Pedersen, at det er en dårlig idé, når ledere vælger at hylde månedens medarbejder, fordi det gør ondt værre. I stedet for på denne måde at fodre skammen foreslår hun, at man hylder tvivlen ved også at fokusere på månedens fejl, månedens dilemma osv.
Det er vigtigt at hjælpe medarbejderen til at kunne hvile i, at opgaveløsningen er god nok under de givne omstændigheder, så man får en realistisk vurdering af, hvilke forventninger man kan stille til sig selv.
Efter at Pernille Steen Pedersen satte fokus på stress i arbejdslivet med sin bog om skambaseret stress, har hun dagligt modtaget mails, hvor både ledere og medarbejdere skriver, at sammenhængen mellem stress og skam giver god mening.
– Når skam fører til stress-sygemeldinger, hænger det sammen med en usund kultur i organisationen, hvor man påvirker hinanden i forhold til skam. Skam har ikke været italesat før på arbejdspladserne, men det er vigtigt at fokusere på, for skam fører til misforståelser og konflikter.
Samtaler er vejen frem
Ledere kan ligesom deres medarbejdere opleve skam og stress. Hos dem er det især skam over ikke at kunne passe bedre på deres medarbejdere, der fører til stress. Derfor er det vigtigt med relationelle løsninger, og at lederen ikke står med ansvaret alene, men søger sparring i ledernetværk, mener Pernille Steen Pedersen.
Stress som følge af skam er et relationelt problem, hvor samtaler er vejen frem.
– Det er vigtigt at hjælpe medarbejderen til at kunne hvile i, at opgaveløsningen er god nok under de givne omstændigheder, så man får en realistisk vurdering af, hvilke forventninger man kan stille til sig selv. Skamprofiler er forskellige, og det for- drer, at lederen ikke undervurderer opgaven. Det er komplekst og krævende at få bugt med skam, siger Pernille Steen Pedersen.