En rundspørge fra COK om brugen af frivillige i landets kommuner viser en ny tendens: De frivillige står ikke længere kun for hyggeopgaver og socialt samvær. De indgår i selve løsningen af kommunale kerneopgaver. Det stiller nye krav til ledelsesopgaven.

Af Jes Vitting, pressekonsulent i COK

– Vores rundspørge, som vi nu har gennemført for anden gang, viser en tydelig udvikling i de opgaver, som de frivillige varetager. Siden 2013, hvor vi gennemførte den første rundspørge og frem til i dag, ser vi et signifikant fald i de opgaver, hvor frivilligopgaven primært er socialt samvær. Samtidig kan vi konstatere en markant stigning i fx planlægningsopgaver og madlavning – altså opgaver hvor de frivillige indgår i selve løsningen af kerneopgaven.

Det siger Jeanet Hardis, chefkonsulent i COK og ansvarlig for rundspørgen, der omfattede 162 medarbejdere og ledere fra 62 kommuner. Udviklingen i de frivilliges opgaver stiller også nye krav til opgaven med at lede de frivillige. Rundspørgen viser, at de decentrale kommunale ledere især er udfordret i forhold til tid, koordinering og hvilke formelle krav en leder kan have til en frivillig.
– Der findes mange typer af frivillige: socialfrivillig kulturfrivillig, sportsfrivillig og bestyrelsesfrivillig. Det er vigtigt for den kommunale leder at forstå, hvor den frivillige kommer fra, og så er det lederens opgave at komme den frivillige i møde på hans eller hendes præmisser. Det handler i høj grad om god personaleledelse. En ledelsesdisciplin som er særlig vigtig, når man skal lede et samspil med frivillige, understreger Jeanet Hardis.

De frivillige er en gave

Christoffer Hansen, leder af Idrætsprojektet i Københavns Kommune, kender udfordringen med at lede frivillige, men er også meget bevidst om, at det stiller store krav.
– I mere end ti år har jeg arbejdet med og haft det ledelsesmæssige ansvar for hundredevis af frivillige. En erfaring, der har lært mig flere ting; I samarbejdet med frivillige er det altid vigtigt at være ydmyg, fordi de frivillige er en gave. De kan understøtte og gøre opgaverne såvel som løsningerne mere interessante, men de må aldrig være det bærende og stå alene for opgaven.
– Sidst men ikke mindst har jeg lært, at jeg som leder ikke må gøre mig afhængig af bestemte frivillige. Det er vigtigt at tilrettelægge de frivilliges opgaver ud fra, at de frivillige udgør et fællesskab. På den måde undgår jeg, at en bestemt opgave kun kan løses af en bestemt frivillig, forklarer Christoffer Hansen.
Han står som leder af Idrætsprojektet i spidsen for 46 fuldtidsmedarbejdere, 16 deltidsmedarbejdere, seks elever, otte seniorjobbere, 40 praktikanter og over 100 frivillige.

Er en del af fællesskabet

Amina Nielsen, frivillig i Idrætsprojektet bekræfter, at såvel forståelse for fællesskabet som det at indgå i et samarbejde med de ansatte er vigtigt.
– Jeg har fra begyndelsen oplevet at være en del af et fællesskab. Jeg fik en meget overvældende og god modtagelse, og allerede første dag fik jeg mulighed for anvende min kompetencer og deltog i forskellige aktiviteter sammen med to medarbejdere fra idrætsprojektet. Medarbejderne i idrætsprojektet løfter og inspirerer mig til at tage endnu mere del i fællesskabet og opgaverne, siger Amina Nielsen.

Idrætsprojektets formål er at bygge bro mellem udsatte borgere og fritidsliv, uddannelse og job. I det arbejde indtager de mange frivillige en central rolle, hvor de i fællesskab med uddannede instruktører og trænere skaber positive oplevelser sammen med de udsatte borgere, sådan at hverken et aktivt fritidsliv, at gennemføre en uddannelse eller at passe et job på sigt virker urealistisk.

Svært at være uafhængig af frivillige

Jeanet Hardis, COK, mener ikke, at man som kommunal leder kan sige sig helt fri for at være afhængig af de frivillige.
– Hvis man først har været vant til at kunne trække på gode frivillige kræfter, som bidrager med en hel særlig værdi og oplevelse til opgaveløsningen sammen med fx den ældre eller socialt udsatte borger, så vil man også opleve et savn den dag, de frivillige måske stopper med at komme. Men som leder i en kommune må man aldrig få for vane at tænke de frivillige ind i den daglige vagtplan og opgaveløsning. Frivillige både kan og skal bidrage med noget andet end den fagprofessionelle kommunale medarbejder.

Frivillige er fagligt kompetente

I COK-rundspørgen bekræfter deltagerne, at de frivillige er engagerede, villige og kompetente, når de bliver inddraget i opgaveløsningen. Engagementet og virkelysten udfordrer dog også den offentlige leder.
– I vores dialoger med dagtilbuds-, skole- og botilbudsledere hører vi, at det ikke er tilstrækkeligt for den kommunale leder at se og arbejde med en masse engagement og villighed hos de frivillige. Lederne mangler grundlæggende viden om og en forståelse for, hvad det vil sige at være frivillig. De frivillige er i dag ikke længere ældre ”hattedamer”, men folk med fuldtidsjob, faglige kompetencer og masser af erfaring, som de ønsker at bringe i spil på en vedkommende måde, når de melder sig som frivillig. Nogle af dem repræsenterer også et organiseret og professionelt bagland, som brænder for en sag. Det er derfor vigtigt, at den kommunale leder sætter sig mere ind i, hvad frivillighed er for en størrelse – både som begreb, organisation og sektor, der er væsensforskellig fra den offentlige sektor, siger Jeanet Hardis.

Sket en udvikling i rekruttering

COKs rundspørge viser også, at der fra 2013 frem til i dag er sket en udvikling i rekrutteringen af de frivillige. Tidligere blev de i høj grad rekrutteret gennem pårørende og tidligere ansatte. I dag sker rekrutteringen gennem lokale og professionelle frivillige organisationer.
– I 2013 udgjorde tidligere ansatte og pårørende en væsentlig del af de frivillige. Nu registrerer vi en udvikling, hvor især lokale foreningers rolle som fødekæde til rekruttering af frivillige vokser betydeligt. Samtidig kan vi også konstatere, at de landsdækkende NGO’er i stigende grad er begyndt at fostre frivillige til den kommunale sektor, forklarer Jeanet Hardis og fortsætter:
– Når den frivillige indsats i stigende grad professionaliseres, betyder det også, at den måde, den kommunale leder skal forholde sig til den frivillige på, skal være langt mere professionel. Vi taler med kommunale ledere, som gerne vil etablere mere samarbejde med frivillige, men som samtidig ikke er forberedt på at få en frivillig ind på ”matriklen”, der møder opgaven med mange fagprofessionelle og personlige krav.

Frivillige fra 11-70 år

På Idrætsprojektet oplever Christoffer Hansen endnu ikke de nye udviklingstendenser. Hovedparten af de mere end 100 frivillige på Idrætsprojektet er rekrutteret blandt tidligere brugere og pårørende. Idrætsprojektet laver dog også opsøgende arbejde blandt især pædagog- og lærerstuderende.
– Vores store korps af frivillige spænder vidt. Vi har frivillige helt ned til 11 år, mens vores ældste, som for øvrigt er min mor, er 70 år. Ofte er det brugerne, som med tiden bliver frivillige. Derudover laver vi et opsøgende arbejde rundt om på de forskellige uddannelsesinstitutioner, hvor vi løbende holder oplæg og laver forskellige events. Min erfaring siger mig, at det at være frivillig har sin tid i ethvert menneskes liv. Det betyder løbende udskiftning, og at vi altid har brug for nye frivillige, siger Christoffer Hansen.

Amina Nilesen er et typisk eksempel på, hvordan Idrætsprojektet rekrutterer.
– Jeg blev rekrutteret via min veninde, som arbejder i Idrætsprojektet. Hun har løbende fortalt masser af gode ting om projektet, hvorfor jeg blev nysgerrig – og nu er jeg frivillig, siger Amina Nielsen.

Fakta: COK’s rundspørge om frivillighed 2017

I alt har 162 medarbejdere og ledere fra 62 kommuner deltaget i COK’s rundspørge. Hovedparten af medarbejderne fungerer som frivillighedskoordinatorer, mens ledere primært kommer fra decentrale enheder. Deltagerne arbejder i overvejende grad inden for social- og ældreområderne.  

Frivilliges opgave	2013	2017
Mængden af opgaver inden for socialt samvær	86%	75%
Mængden af planlægningsopgaver	7%	41%
Mængden af madlavningsopgaver	2%	21%

 

Udvikling i rekruttering

Hvor rekrutteres de frivillige?	2013	2017
Andelen blandt tidligere ansatte og pårørende	62%	24%
Andelen fra lokale foreninger	23%	53%
Andelen fra frivilligorganisationer	15%	23%