New Nordic Welfare og Kommune 3.0 er hot på den kommunale dagsorden. Hør fortalerne for tendenserne om, hvorfor det er hot lige nu.
Af journalist Tine Sejbæk // tinesejbaek@gmail.com
Indsats med sammenhæng:
Borgeren i centrum
New Nordic Welfare er aktiverende velfærd med borgeren i centrum. Om få år vil de fleste forvente, at den offentlige sektor fungerer sådan.
Borgeren i centrum, aktiverende velfærd med sammenhæng og brug af teknologi som videotelefoner, droner og telebesøgsvenner. Det er stikord om New Nordic Welfare (NNW); et af de centrale begreber i debatten om, hvordan velfærdssamfundet fremover skal skrues sammen.
Det næste nye er aktive borgere, der arbejder med på at mestre deres egen tilværelse. Paradigmeskiftet handler om at gå fra kompenserende velfærd, hvor man udbedrer problemer og mangler, til aktiverende velfærd med den enkelte borgers ressourcer og netværk i centrum.
NNW gør samtidig op med den klassiske silotænkning og ser borgeren som et helt menneske, så vedkommende ikke skal rende fra Herodes til Pilatus i kommunen. Et eksempel er en enlig forsørger, der har et barn med en sag i Familieafdelingen. Man ved, der er en stor risiko for, at moren ender på sygedagpenge, hvorefter hun hører til i Beskæftigelsesafdelingen, men for hende hænger tingene sammen. Det er netop grundtanken i NNW, at situationen skal mødes i ét hele, hvilket også skal forebygge, at moren i det hele taget bliver syg.
Selv om hovedincitamentet ikke er økonomi, vil NNW ifølge fortalerne være billigere end den tidligere velfærdsmodel, bl.a. fordi borgere er på ydelser i kortere tid, når systemerne samarbejder. Helene Bækmark, administrerende direktør i Ældre- og Handicap-forvaltningen i Odense Kommune, er en af fortalerne:
Hvorfor er det hot?
– Fordi man sætter den enkelte i centrum ved at samarbejde om vedkommendes ressourcer, ønsker og mål. Langt de fleste vil gerne leve et aktivt liv, de selv tilrettelægger. Det er den næste bølge af, hvad velfærdssystemet handler om. Ikke alle vil som udgangspunkt være glade for at blive mødt med fx: ‘Hvad kan du så selv gøre for at mestre dit eget liv igen?’ Men jeg tror, at om 5–7 år vil alle forvente og være tilfredse med, det er sådan, den offentlige sektor fungerer.
Velfærd i Kommune 3.0:
Vi skal gøre det sammen
Kommune 3.0 siger farvel til kommunen som serviceleverandør og goddag til et lokalsamfund, hvor borgere, medarbejdere og politikere deltager aktivt.
Et håndboldhold, hvor klubbens cheerleaders består af handicappede fra kommunens boformer. En kommunal ’gåbus’, hvor en flok store elever på skift er ’chauffører’ og fragter de mindre børn sikkert gennem byens morgentrafik.
Det er to eksempler på livet i Kommune 3.0. Et sted, hvor man ikke blot går til kommunen for at få en service, men i lige så høj grad mærker, at man selv er en ressource. Lige fra Viggo på 75 år, der vasker for sin demente kone på ældrecenteret. Til Ulla på 54 år, der har lungesygdommen KOL og nu bruger sine erfaringer til at undervise andre med samme diagnose.
En afgørende forskel på Kommune 2.0 og 3.0 er også, at i version 2.0 organiserer borgerne sig i interesse-pressionsgrupper. I version 3.0 danner borgerne støttegrupper, hvor de bakker op om de kommunalt ansattes arbejde. Tidligere ville forældre fx danne et forældreråd for at få deres egne krav igennem. Nu laver de støttegrupper for at bakke op om lærerens indsats over for deres børn.
Lisbeth Binderup, kommunaldirektør i Skanderborg, er ophavskvinde til begrebet Kommune 3.0:
Hvorfor er det hot?
– Kommune 3.0 er et bedre sted at være borger, fordi det giver livsglæde at bidrage, og det er et bedre sted at være medarbejder, fordi skellet mellem ’dem’ og ’os’ nedbrydes. Kommune 3.0 er dog først en realitet, når vi ser alle som en ressource frem for at se behov, udgifter og mangler. Det er rigtig spændende og kræver en ny grundholdning hos hver eneste borger, medarbejder og politiker!
– Kommune 3.0 handler ikke om at spare. Det er at skabe velfærd sammen. Og dét at bidrage til fællesskabet er lige så vigtigt for menneskers sundhed som at følge de traditionelle sundhedsråd.