Ledelsesordbog: KPI, NPM, CEO … Har du styr på begreberne? Eller kløjes du også nogle gange i betydningen af de nye hotte ledelsesbegreber? Få her et handy overblik over nogle af tidens mest brugte termer.
Af journalist Tine Sejbæk // tinesejbaek@gmail.com • Illustrationer: Niels Poulsen
Det lyder godt at jonglere rundt med udtryk som målstyring, KPI, disruption, CEO og onboarding. Men hvad betyder de egentlig, hvis man skærer helt ind til benet – og hvilken relevans har de i hverdagen som leder i den offentlige sektor? Bliv klogere her:
Samskabelse: Essensen i det er, at man ønsker at mobilisere borgernes og lokalsamfundets ressourcer til at finde nye og ofte utraditionelle løsninger. Begrebet er en del af en international trend og er opstået ud fra en erkendelse af, at problemstillinger er komplekse, og at det offentlige derfor ikke kan være alene om at løse dem. Man må også have fat i virksomheder, foreninger og borgere, fx når det handler om at integrere flygtninge eller støtte op om udsatte unge.
Og det er om noget hot! Der er ligesom med ’målstyring’ en hel række forskellige ord, der betyder lidt det samme: Samskabelse er udledt af co-creation eller co-production. Eller ’brugerdreven innovation’, ’Kommune 3.0’ (opfundet i Skanderborg Kommune, red.), og ’Kommunity’ (fra Assens Kommune, red.).
Har du også tjek på disruption, KPI og CEO?
Disruption: Mange taler om det, og få ved, hvad det er. Det betyder, at man finder en helt ny måde at levere ydelser på, der nedbryder den vante orden, typisk via nye teknologier. Nogle gange bliver hele brancher nedlagt, fx som typograferne. Det er nok i den offentlige sektor, at vi indtil nu har set mindst disruption. Men også her er det begyndt at opstå, fx med støvsugerrobotter i hjemmeplejen og robotter, der laver fysioterapi på ældre. Det digitale Tinglysningssystem og Sundhedsplatformen er andre eksempler på disruption i form af større it-systemer.
KPI: Står for Key Performance Indicator – et smartere og mere internationalt udtryk for nøgletal. Det er målstyring sat i system. KPI er det, man måler på, når man skal se, om man har nået sine mål, fx hvor meget sygefraværet er faldet på skoleområdet. Eller hvor mange der er i live fem år efter en kræftdiagnose. Et andet udtryk for det samme er ’kvalitetsindikatorer’.
Performance management: Endnu en fætter til målstyring og de engelske ord for resultatstyring, aftalestyring eller målstyring.
CEO: Står for Chief Executive Officer og er blot den engelske oversættelse af titlen ’administrerende direktør’. CEO er ret udbredt i det private erhvervsliv, men ikke i offentligt regi. De færreste kommunalchefer ville nok kalde sig selv CEO.
Og hvad med målstyring og onboarding?
Målstyring: Betyder ganske enkelt, at man sætter sig mål for sit arbejde og for, hvilke resultater der skal komme ud af det. Fx når ledelsen i en forvaltning laver en kontrakt med hele skoleområdet om, at sygefraværet skal ned, eller at eleverne skal læse bedre. Og så senere måler på resultaterne. Målstyring opstod i 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne i kølvandet på effektiviseringen af den offentlige sektor via NPM (New Public Management). Begrebet ’målstyring’ er i familie med ’kontraktstyring’ og ’aftalestyring’ – forskellige navne for det samme. Når nogle kritiserer fænomenet, kalder man det ofte noget andet, så folk ikke bemærker, at det stadig er det samme. Man bruger i stedet udtryk som ’dialogbaseret aftalestyring’, som kan lyde blødere og mere spiseligt end ’målstyring’. Kritikerne mener bl.a., at man i sin jagt på at måle resultater kan glemme processen og ikke mindst formålet.
Onboarding: Er et værktøj, hvor man via vejledning og støtte i typisk de første tre måneder integrerer nyansatte i jobbet, så de føler sig velkomne og hurtigt kommer ’om bord’ og dermed er produktive fra dag ét. Begrebet har ikke megen fremdrift i Danmark og slet ikke i det offentlige. Det hører nok mere hjemme i store amerikanske virksomheder, hvor man typisk ansætter 100 nye medarbejdere ad gangen og dermed kan lave store introduktionsprogrammer.
Kilder: Forsker og konsulent Leon Lerborg, Institut for Offentlig Styring, CBS, Torben Pedersen, professor i international business, CBS, og formand for Frivilligrådet, Vibe Klarup Voetmann.