Alle taler om ’kerneopgaven’. For at indkredse den skal man kunne se ud over sin egen silo og tænke på tværs, mener Tina Øllgaard Bentzen, forsker i tillidsbaseret ledelse på RUC.
Af journalist Tine Sejbæk // tinesejbaek@gmail.com
Hvorfor er der al den snak om kerneopgaven i det offentlige?
– I den offentlige sektor har der været en tendens til at organisere sig i faglige siloer, hvor man er blevet dygtig til sit eget felt, mens samarbejdet på tværs for at løse opgaven for de borgere, man egentlig er til for, har knebet. For at få øje på kerneopgaven er der behov for, at man løfter sig ud af sin silo og tænker på tværs.
– Samtidig har man i de seneste mange år styret og prøvet at sikre kvalitet ved at veje, måle, sætte kryds i skemaer og dokumentere. Og dermed har flere og flere offentlige medarbejdere oplevet, at de lavede alt muligt andet end kerneopgaven.
Kerneopgaven må være at få velfærden til at spille sammen, så det er kommunen, der holder den røde tråd for borgeren, og ikke borgeren, der skal prøve at finde mening i indsatsen.
Så al den snak om kerneopgaven bunder i ønsket om at skære ind til benet?
– Ja. Og samtidig i erkendelsen af at man må løfte blikket og se, at kerneopgaven består af flere mindre dele. Eksempel: En borger går i jobcentret, fordi hun ikke er i job. Men hun har også en psykisk diagnose, og hendes søn har ADHD.
– Her er kerneopgaven at få velfærden til at spille sammen, så kommunen holder den røde tråd for borgeren, frem for at borgeren skal prøve at finde mening i indsatsen. Men hvis man bruger en budgetmodel, hvor man kun henviser til det, man selv har penge til, er det svært. For hvem skal så betale for hendes psykologforløb? Er det jobcentret? Nej, for hun har jo en psykisk diagnose og problemer med sin søn. Og så er det vel Familiecentret?
– Kerneopgaven er at finde den rigtige løsning for hende og ikke bare se på sin egen lille bid af billedet. Og så borgeren ikke skal bruge sine kræfter på at navigere i et kafkask bureaukrati – men på at få det bedre.
Læs også ekspert-artiklen om at skelne mellem arbejdsopgaven og kerneopgaven
Hvad skal der så til for at skabe løsninger, der fungerer for borgerne?
– Jeg mener, at samskabelse med borgere og erhvervsliv er nøgleord. Men først skal der mere tillid til – indefra. Man har som ansat ikke overskud til at samskabe, hvis man hele tiden skal have fokus på, at man nu har holdt de lovpligtige seks samtaler med den ledige borger.
Hvordan kan der overhovedet være tvivl om, hvad kerneopgaven er?
– Dels er der netop forskellige fagligheder og flere bundlinjer eller kerneopgaver på spil. Og så har det øgede fokus på resultatstyring trænet medarbejderne på fx jobcentret til at tro, at når man har afholdt de seks samtaler, så har man løst kerneopgaven. Men er dét kerneopgaven – eller er det at få den ledige i arbejde?
Hvordan kan man som leder gøre kerneopgaven tydelig for medarbejderne?
– Ledere har et ansvar for at tage diskussionen om kerneopgaven op i personalegruppen. Mange forbedringer kan man begynde med lokalt, fx ved at spørge: Hvordan får vi bedre tid til kerneopgaven? Hvordan kan vi styre, så afdelinger og faggrupper understøtter hinanden bedre? Det begynder med at høre, hvad medarbejderne oplever og gerne vil have, siger Tina Øllgaard Bentzen.