udgives i samarbejde mellem

whatshot_ny
What's hot: Ny syntese til offentlig velfærdsledelse

What’s hot: Ledere skal være fleksible og ydmyge

I sidste nummer af Offentlig Ledelse interviewede vi den britiske professor Ralph Stacey – ham med kompleksitetsteorien. Han mener, det er begrænset, hvad ledere kan forudse og kontrollere. Bliv klogere på, hvad Stacey ellers mener, når professor Bøje Larsen fra CBS her folder kompleksitetsteorien mere ud.

Af journalist Tine Sejbæk //  tinesejbaek@gmail.com

 

Ralph Staceys kompleksitetsteori Complex Responsive Processes blev født i 1993, men er stadig aktuel for offentlige ledere, især i den verserende samskabelsesdebat. Vi har derfor bedt professor Bøje Larsen fra Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse på CBS om at folde den ud. Han har i sin bog Mening i galskaben fra 2012 beskrevet teorien i dybden.

Hvad går Ralph Staceys teori ud på?

– Stacey argumenterer imod den etablerede tro på, at organisationer er faste størrelser, og ledere magter at styre dem. Organisationer består kun af de personer, der færdes i dem, og som på forskellig vis påvirker hinanden med deres egne uforudsigelige ideer. Så når organisationen forandrer sig, er det ikke så meget på grund af ledelsens visionære strategier, som det er et resultat af den menneskelige interaktion, der uophørligt finder sted.

– Ifølge Stacey er det en myte, at ledere kan se ind i fremtiden og forudse organisationens og menneskers ageren. Dertil er virkeligheden for kompleks og kaotisk. Af og til ser det ud til at lykkes, men det skyldes blot, at der er sjældne perioder med ro og stabilitet. De varer ikke ved. Derfor duer det ikke at gøre disse stabile tidspunkter til fundamentet og se alt andet som overraskelser, der sker: at nøglemedarbejderen rejste, ny lovgivning, flere flygtninge til kommunen etc.

– Når det er sagt, ville Stacey ikke kunne sælge bøger, hvis han mente, alt var så ustyrligt, at ledere intet kan udrette. Han mener blandt andet, at de kan handle fornuftigt i de nære relationer, men den enkelte leder må opgive ideen om, at hun styrer systemet som helhed. Hun kan derimod styre sin adfærd over for dem, hun dagligt møder, fx ved at sige: ”Jeg synes, vi skal bevæge os i den retning”.

Det handler om at tåle lidt kaos og uorden, og at folk har forskellige synspunkter.

Hvordan kan ledere bruge Staceys teori i deres ledelsesgerning?

– Til i en vældig foranderlig verden at sørge for at ansætte meget forskellige folk: personlighedsmæssigt, politisk og kulturelt, så skyklapperne opløses. På den måde er man i en uforudsigelig verden bedre rustet, når det ikke-planlagte sker.

Hvordan lever man med det vilkår, at det er umuligt at styre det meste?

– Stacey kalder netop strategisk ledelse for et fantasiforsvar mod angst! For det første må man gøre sig det klart, at: 1. Verden forandrer sig konstant. 2. Organisationer forandrer sig konstant. Desuden er nogle ledere besat af en vis handlingstrang. Når et møde har varet 20 minutter, siger de: ”Nu må vi have truffet en beslutning”. Her skal de måske i stedet stoppe op og lige se, hvordan tingene udvikler sig.

– Så: Det handler om at tåle lidt kaos og uorden, og at folk har forskellige synspunkter. Hvis alt bliver for ensrettet, bliver vi uegnede til at begå os i en verden, vi ikke kender. Vi må turde, bare lidt, at go with the flow.

Læs interviewet med Ralph Stacey i Offentlig Ledelse 4/2015 her.

 

Scroll to Top