Webinar og stormøde om lederes psykiske arbejdsmiljø

Webinar og stormøde om lederes psykiske arbejdsmiljø

Hvorfor er lederes trivsel egentlig vigtigt? Og hvordan løfter I lederes trivsel og resultater? Få toplederes perspektiver og nye værktøjer til at styrke ledertrivslen på to digitale møder i september og oktober. 


Lederes psykiske arbejdsmiljø er vigtigt i sin egen ret, og fordi det har stor betydning for produktiviteten og arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Alligevel er der begrænset fokus på det. Det gør BFA Finans og BFA Velfærd & Offentlig administration op med på to digitale møder i september og oktober. 

På det digitale stormøde

den 14. september kl. 9-10.15

sætter BFA spot på lederes psykiske arbejdsmiljø. Her kan du:

  • Møde markante topledere, der sætter ledertrivsel på agendaen: Dorthe Crüger, koncerndirektør i Region Hovedstaden og Mads Skovlund Pedersen, direktør fra Nordea
  • Høre Pernille Salamon, kommunaldirektør i Hørsholm Kommune, og Claus Ladegaard, administrerende direktør i DFI, der skyder toplederstafetten i gang.
  • der skyder toplederstafetten i gang.
  • Få indsigt i, hvordan krydspres påvirker lederes psykiske arbejdsmiljø på godt og ondt. Jan Heiberg fortæller med afsæt i en ny undersøgelse.
  • Lære, hvordan du selv kan løfte ledertrivsel og styrke resultaterne.
  • Få en ny guide til at løfte ledertrivsel og resultater.

Læs mere og tilmeld dig her: www.arbejdsmiljoweb.dk/lederespsykiskearbejdsmiljo

På webinaret

den 4. oktober kl. 13.30-15

På webinaret går vi tæt på tre skarpe værktøjer til at løfte lederes trivsel og resultater samt en ny undersøgelse af lederes psykiske arbejdsmiljø. Her får du:

  • Indsigt i, hvordan krydspres påvirker lederes psykiske arbejdsmiljø på godt og ondt. Jan Heiberg præsenterer med afsæt i en ny undersøgelse.
  • Lederes fortælling om, hvordan de har løftet lederes trivsel og resultater*
  • Viden om, hvordan du selv kan løfte ledertrivsel og styrke resultaterne.
  • En guide til at løfte ledertrivsel og resultater.

Lederne er: Enhedschef Anne Bach Stisen, Region Syddanmark; Områdeleder Henning Løsche, Tønder Kommune; Filialdirektør Flemming S. Andersen, Sparekassen Sjælland-Fyn; Bibliotekschef Rebekka Kinimond Carlsen, Hvidovre Bibliotekerne; Kontorchef Eline Ribergaard Blak, Børne- og Undervisningsministeriet og ledende lægesekretær Annette Lyngs, Kolding Sygehus.

Læs mere og tilmeld dig her: www.arbejdsmiljoweb.dk/lederespsykiskearbejdsmiljo

Scroll til toppen