Vilde problemer kalder på ledere, der kan holde hænderne i ro og som i stedet tør udvise nysgerrighed og dele ansvaret, magten og æren for at håndtere nogle af samfundets mest komplekse problemer.
Du kan godt være del af et fællesskab med dine medarbejdere, men paradoksalt nok kun ved selv at skabe fællesskabet og bestemme over det. For en del af flokken bliver du aldrig, når først du har taget ledertitlen på dig, mener filosof og professor emeritus Ole Fogh Kirkeby.
Stigende forskellighed blandt medarbejderne i det offentlige stiller krav om en mere inkluderende og psykologisk tryg arbejdsplads. Chefkonsulent i Aarhus Kommune Vibeke Jensen deler her sine erfaringer med at håndtere denne forskellighed bedst muligt.
Ledere skal ansætte medarbejdere, der ikke ligner dem selv, fordi det giver bedre beslutninger og en mere kreativ tilgang til at løse problemer. I sidste ende gavner det borgerne, når de bliver betjent af en offentlig sektor, som afspejler samfundets mangfoldighed.
Medarbejderne vil have svesken på disken fra os ledere. Troværdig og direkte kommunikation uden et sødt lag glasur til at få budskabet til at glide ned. Men med både boomere, X’ere og Z’ere som modtagere af budskaberne, skal kommunikationen differentieres for at være meningsfuld for alle.
Som offentlig leder skal du i yderste konsekvens kunne spænde over en aldersforskel på mere end 50 år på arbejdspladsen. Det stiller store krav til bevidst kommunikation, fordi Babyboomerne, Generation
Medarbejderne foretrækker autentiske ledere, der ikke overdriver glasuren på kagen, men siger tingene, som de er – også når de ikke er positive. Det viser Kandidatanalysen 2024 fra Konsulenthuset Ballisager, og det er er et skifte fra ønsket om en støttende og rosende leder, konstaterer Morten Ballisager.
I arbejdet med kommunale løn- og personaleforhold er jura, overenskomster og EU-regler ikke nødvendige onder, men selve det fundament, arbejdet hviler på, og er derfor over årene også blevet en tro følgesvend og indlejret del af afdelingsleder Susanne Hardons faglige kerne.
Konstante møder og snak uden pauser skader vores trivsel mere, end vi tror. Stilhed gennem støjfri ledelse kan ikke blot fremme en bæredygtig mødekultur med færre og kortere møder. Det kan også tilføre overskud, nærvær og mening, forklarer stilhedsekspert Bastian Overgaard.
Med regeringens indsatser for at frisætte det faglige skøn følger en ny ledelsesmæssig opgave. Som leder skal du nu økonomistyre et frisat fagligt skøn. Hvordan gør du lige det? Det giver ekspert i talløs økonomistyring, Ida Schrøder, sine bud på her.
Koordinator og redaktør:
Tina Juul Rasmussen
Telefon: 2876 5654
redaktionen@offentligledelse.dk
Telefon: 3330 4361
kontakt@offentligledelse.dk
