Resilient leder i den protreptiske stol

Professor Ole Fogh Kirkeby fra CBS havde blandt andre Hjalte Aaberg, direktør i Region Hovedstaden, i stolen til en protreptisk samtale om robusthed og lederskab.

Af journalist Tina Juul Rasmussen // tina@juul-kommunikation.com

Protreptik er en 2.500 år gammel samtaleteknik, som stammer fra filosofferne Sokrates, Platon og Aristoteles. Og ifølge professor Ole Fogh Kirkeby, der for nylig har skrevet en murstenstung bog om emnet, handler protreptikken om at hjælpe et menneske til at forstå, hvad det selv siger.

Med det afsæt havde professoren inviteret gæster i den varme, protreptiske stol til samtale om resiliens i deres lederskab. Præmissen var, at topledelse ofte ses som evnen til at skabe forandringer, men i en foranderlig verden handler topledelse lige så ofte om at forberede sig på forandringer udefra.

Vigtigt at turde være sårbar

Så: Hvad er skrøbelighed, ville Ole Fogh Kirkeby have svar på fra Hjalte Aaberg, direktør i Region Hovedstaden.

– Menneskelig sårbarhed. Det er en vigtig ingrediens i at være et godt menneske og en god leder – at turde være skrøbelig og sårbar, svarede han.

 Skal man vide, at man er sårbar, for at være sårbar?

– Ja, en vis bevidsthed om det er godt. En bevidsthed om, at det er noget sundt og godt, og noget man kan vokse af, lød det ærlige svar fra direktøren, som blev ført videre til at se på sårbarheden i et perspektiv af sansning, forestilling og følelse.

Nogle af nøgleordene i mig og i mit lederskab er, at det skal være guidet af mod og kærlighed.
Hjalte Aabeg, direktør i Region Hovedstaden

– Jeg er sikker på, at hvis der er noget, vi har misset, er det evnen til at sanse. Vi er gode til at tale om og fortolke følelser, men at sanse er rigtig svært for mange. Det er en østlig tradition, og derfor valfarter vi til Indien og andre steder for at lære det. Når man er i sansningen, kan man mærke sin skrøbelighed og sårbarhed.

Guidet af mod og kærlighed

Kan den følesomme leder bruge følesansen til at gribe situationen?

– Den gode leder har følsomheden med sig – og kan derfor også forstå, at andre kan være det, uden at det er noget, man skal rådyrke hver dag. Jeg møder mange medarbejdere, som er kede af det, måske fordi de har lavet fejl osv. Det giver jeg lov til at fylde og prøver at komme bagom for at finde ud af hvilke følelser, der driver dem.

Men det er sårbart at røbe vores motiver, derfor gør vi det ikke. At være skrøbelig betyder at skrubbe en overflade til den bliver glinsende og faktisk gennemsigtig. Men kan man være skrøbelig på en robust måde?

– Det ved jeg ikke. Men jeg ved, at man skal evne at blive i sin skrøbelighed, for ellers forsvinder den. Nogle af nøgleordene i mig og i mit lederskab er, at det skal være guidet af mod og kærlighed, svarede Hjalte Aaberg.

Styres du af din mavefornemmelse?

Det er et modigt begreb – kærligheden – at sætte den ind som offentlig leder. Hvordan ved du, at du gør det rigtige – er det din mavefornemmelse?

– Jeg tror på den menneskelige intuition, men også på, at man skal se sig om i verden, når man gør noget: Oplever man lykke og glæde omkring sig? Lader man sig besmitte af mod og kærlighed? For så kan man facilitere den energi, der findes, til at gøre nogle gode og rigtige ting.

Gut feeling betyder faktisk en gudsfornemmelse – ikke en tarmfornemmelse. Men er robusthed ikke at lukke af for sensitiviteten …?

– Nej! Og det er ærgerligt, at så mange ikke tør stå ved det liv, de gerne vil leve, også i organisationerne – at man ikke tør lade tingene blive til det, man gerne vil have.

Skal skabe mening sammen

Det engelske ord ’sense’ betyder faktisk at rejse. Og at give mening. På dansk siger vi ’sind’. Så det handler om at lede mennesker sind, at lede det på rejsen …

– Måske handler det om at skabe mening sammen. Jeg har omkring 40.000 medarbejdere omkring mig, som alle er dygtigere end mig. Derfor handler det om at skabe mening sammen. Som direktør for det hele skal jeg sætte retning, men også få alt det, som findes i organisationen, i spil.

Det, som kan beskytte os mod den værste sygdom i vor tid, stress, er at stå fast på sine værdier, at vende et menneske mod det væsentlige og gøre det modigt, uden samtidig at bestemme, hvad folk skal mene …?  

– Ja, det er det, man skal, og det kan være rigtig svært i store organisationer, lød slutreplikken fra Hjalte Aaberg, som overlod den nu godt protreptisk opvarmede stol til det næste samtaleoffer.

Scroll til toppen