Den succesfulde Herningmodel bygger på et fundament af godt forarbejde, tillid og gensidig forpligtelse, er erfaringen fra Herning Kommune.
Af journalist Lars Friis // post@larsfriis.dk
Der var ingen løse hensigtserklæringer, da man i Herning Kommune gik i gang med det, man dengang kaldte “Sverigesmodellen”, men som herhjemme siden er blevet kendt som “Herningmodellen”. Fundamentet i forandringen er en investering i stærkere faglighed og en tidlig indsats for at styrke familierne, så man kan undgå eller begrænse antallet af dyre, langvarige anbringelser.
– Vi vidste, det kom til at koste noget i implementeringsperioden, og forvaltningen satte klare mål og præcise tal på. Efter planen skulle vores investeringer i en omorganisering til en tværfaglig tankegang og ansættelse af flere socialrådgivere begynde at tjene sig hjem efter to år. Efter fire år skulle den give overskud. Skete det ikke, lagde et samlet udvalg hovedet på blokken på at ville finde andre besparelser på området, fortæller Dorte West (V), formand for Børne- og Familieudvalget i Herning Kommune.
Succesen bygger på tillid
Modellen er inspireret af svenske Borås, men for at undersøge den i en midtjysk sammenhæng begrænsede man i begyndelsen implementeringen til tre skoledistrikter.
– Så kunne vi sammenligne med, hvordan modellen fungerede i forhold til den traditionelle måde at arbejde på i resten af kommunen.
Allerede efter første år var der gode resultater, og efter to år besluttede man at rulle metoden ud i resten af kommunen.
– Den giver bedre resultater, borgerne oplever, at der er bedre service, og det kan ses på bundlinjen. Samtidig oplever medarbejderne, at de bruger deres faglighed meget bedre. Vi har nogle utroligt dygtige folk i vores forvaltning og i de decentrale enheder, der virkelig er dedikerede og engagerede i dette projekt.
Man kan ikke som byrådspolitiker tage til børnetopmøde i Aalborg og komme hjem med syv gode ideer, som man vil afprøve i stedet for den model, vi er blevet enige om
Hun betragter det at have tillid til kommunens medarbejdere som en central årsag til modellens succes. Det samme gælder et tillidsfuldt forhold politikerne imellem.
– Man kan ikke som byrådspolitiker tage til børnetopmøde i Aalborg og komme hjem med syv gode ideer, som man vil afprøve i stedet for den model, vi er blevet enige om, og som først skal have lov til at virke på den lange bane. Politikerne skal holde snuden i sporet og ikke begynde at skifte retning. Vi tager ansvar i fællesskab, og når tingene så lykkes, er vi også fælles om at tage æren for det.