Nysgerrighed er en irriterende og undervurderet drivkraft

Fremtiden tilhører de nysgerrige: Nysgerrighed kommer vi til at måle på i fremtiden, ligesom vi måler på innovationsevne. Og innovationsevnen kan styrkes ved at dyrke nysgerrigheden, mener innovationsspecialist Julie Kjær-Madsen. 

Julie Kjær-Madsen er indehaver af Loop Company og medvirker i den nye, internationale udgave af The Gurubook af danske Jonathan Løw. Vi bringer her  kapitlet af og med hende:

At være nysgerrig er at være interesseret og begærlig efter viden. Vi bliver født med nysgerrighed. Som børn undersøger vi alt, vi kommer i nærheden af. Vi skiller ting ad, undersøger hvad det består af, hvordan det er sat sammen, og hvordan det virker. Vi skaber os en forståelse for verden igennem nysgerrigheden. Så længe vi er børn.

Daniel Coleman skriver i sin bog Følelsernes intelligens: “Om et barn er modent til at starte i skolen afhænger af, om det er i besiddelse af den mest grundlæggende viden, nemlig viden om hvordan man lærer. Der er syv hovedingredienser i denne afgørende evne, der alle er beslægtede med den følelsesmæssige intelligens. Den ene af disse er nysgerrighed. Følelsen af, at det er positivt at finde ud af tingene, og at dette fører til glæde”.

Den innovative organisation er irriterende nysgerrig. Den stopper op og undersøger sammenhænge, den vender ting på hovedet, splitter udfordringer ad og ser på dem fra mange vinkler. Den nysgerrige organisation bruger det konstruktive spørgsmålstegn. Hvad nu hvis? Hvad om man kunne? På hvilke måder kunne vi? Hvem skal vi involvere? Hvor er der viden, vi kan bruge? Den nysgerrige organisation løser problemer ved at se på dem med konstruktiv undren. Tidens konstante forandring kræver, at vi lærer at være nysgerrige. Irriterende tidskrævende – og meget, meget undervurderet.

Nysgerrigheden skal genopfindes

Nysgerrighed forbindes med noget negativt. Selv om vi fødes nysgerrige, så opdrages vi ikke til at være det. Tværtimod.

Spørge Jørgen får smæk og bliver lagt i seng, fordi han er nysgerrig. Peter Pedal (Curious George) kommer i alle mulige farlige situationer, fordi han forføres af sin nysgerrighed. Spørge Jørgen bør holde inde med alle de ’dumme’ spørgsmål, og Peter Pedal skal tøjle sin nysgerrighed. Budskabet er, at nysgerrigheden bringer os i problemer. Det forbindes ikke med noget positivt at være nysgerrig. Det opfattes mest som lidt upassende. Den nysgerrige snager. Den nysgerrige er uvidende, han kender ikke svaret.

Her ligger katten begravet (den døde jo som bekendt af sin nysgerrighed). Vi opdrages til at være dygtige. Når vi er dygtige, kender vi svaret. Vi ved det, vi eksamineres i. Vi forstår, kan forklare og kan svare. Den dygtige medarbejder har svaret. Hans svar er ikke: ”Hvad nu hvis…?”

Den offentlige retorik er ikke nysgerrig, men konkluderende. Politikerne afkræves svar, og de afgiver dem skråsikkert. Medierne er konkluderende. Sammenhængen og årsagerne ser således ud. Bum. Sådan er det. Færdigt. Tænk, hvis det var velanset at kunne stille gode spørgsmål? Tænk, hvis det var anerkendt at kunne formulere visionære ”Hvad nu hvis-sætninger”. Som politiker, som journalist – og som medarbejder?

Medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn ved beslutninger, er ikke samarbejdsdygtige. De har ikke den rette indstilling. Hvis vi spørger organisationer, der arbejder med innovation, hvad deres største udfordring er, så er svaret ofte, at det er implementering af nyt, der er vanskeligt. At forankringen er den største udfordring. Det er klart. Vi giver ikke organisationen mulighed for at skabe sig en forståelse for forandringen. Vi mangler at sætte nysgerrigheden ind i ligningen. Det er, som om vi stadig tror, at forankring er et spørgsmål om situationsbestemt ledelse og kommunikation. Tænk, hvis vi i højere grad inviterede til nysgerrig udforskning af det, vi gerne vil forandre og forankre. Hvis vi inviterede organisationen til at løse udfordringer og kvalificere beslutninger med nysgerrighed.

Vi opdrages til at være dygtige. Når vi er dygtige, kender vi svaret. Vi ved det, vi eksamineres i. Vi forstår, kan forklare og kan svare. Den dygtige medarbejder har svaret. Hans svar er ikke: ”Hvad nu hvis…?”

Nysgerrighed – det er noget vi gør!

Vi skal facilitere nysgerrigheden. Anvende den. Indtil vi som noget naturligt er nysgerrige, må vi sørge for at gøre det, og anvende nysgerrigheden. At være anvendt nysgerrig er en disciplin. Det er noget, vi let kan gå og glemme i vores daglige vidensbaserede og reflekterede tankearbejde. Hvad vil det sige at være nysgerrig som en del af en innovationsproces? Hvordan gør man?

Når vi arbejder med problemløsning eller innovationsprocesser, hvor vi har behov for at identificere nye mulighedsområder, kan vi bevidst bruge øvelser med nysgerrighed. Der er mange måder at arbejde med nysgerrighed på i en divergent tankegang. Det vigtige er, at vi bevidst prøver at folde emnet ud i forskellige retninger og ’undre os’ konstruktivt. En af metoderne hedder ’Untangling’.

Lad os som illustration prøve at ’untangle’ en cupcake. Hvis vi ser på en cupcake med nysgerrige øjne, består den af mange ting. Der er ingredienserne, forskellig glasur og pynt, der er formen, de bages i, opskrifterne, der er fade og opsatser specielt til cupcakes. Men der er også processen med at bage. Det kan være en social aktivitet at bage og pynte dem, det kan være de bages til en social begivenhed, og endeligt kan det være, de bages for, at vi kan vise det flotte resultat på Facebook. Der er lyst-til-kage og der er jeg-burde-ikke-spise-kage. Der er en cupcake-trend. Der er logistikken, emballagen, forsendelse, fødevaregodkendelser og meget, meget mere. Forskellige øjne vil se forskellige vinkler. Nu kan vi så undre os over, hvad det er, vi har skabt overblik over. Ingredienser og emballager. Dilemmaer og sociale behov. Fremstillingen og trends. Meget, meget mere end blot en cupcake.

Det opfattes ofte som meget værdifuldt og spændende, når man faciliteres igennem en øvelse, der vender noget, man kender godt, på hovedet. Det skaber opmærksomhed på, at der er mange andre løsninger på det emne, man arbejder med og mange flere vinkler at se fra. Det er de øvelser, der skaber størst forståelse for, hvad innovation i virkeligheden er.

Den innovative organisation kan bruge nysgerrigheden til at arbejde med forandringer og forankring af nyt. Hvis vi vender processen om og undlader at kommunikere det, vi gerne vil have forankret, men i stedet involverer de medarbejdere, der skal være med til at forankre noget nyt, i en åben og nysgerrig proces, så kan vi kvalificere og udvikle løsninger, der i langt højere grad bygger på erfaringer, viden og ressourcer i organisationen. Hvad betyder den forandring, jeg er en del af? Hvordan kan jeg skille den ad og forstå den, kvalificere den og samle den igen? Hvordan kan jeg tilføre den min viden og mine erfaringer og sætte den ind i den virkelighed, som jeg kender, hvor jeg er specialisten og skal have det til at fungere hver eneste dag? Nysgerrigheden bliver nøglen til succesfuld forankring.

En, to tre nysgerrig

Der er kun én vej, og det er: Sæt i gang nysgerrighed! Det kræver en bevidst beslutning og handling:

  • Retorikken: Brug ordet nysgerrighed til at beskrive en positiv adfærd og tankemåde. Synliggør løsninger og nye vinkler, der opstår igennem bevidst anvendt nysgerrighed. Nævn nysgerrigheden som en adfærd eller tankemåde, der skaber værdi.
  • Anerkend nysgerrighed: Peg på nysgerrigheden i organisationen. Gør det synligt, at nysgerrigheden er en værdsat evne. Sørg for at italesætte, hvordan kombination af viden og en nysgerrig bearbejdning af viden skaber resultater. Honorer nysgerrighed. Ansæt nysgerrighed.
  • Planlæg nysgerrigheden. Sæt den på dagsordenen. Skab plads til nysgerrige processer i møder, workshops og arbejdet i hverdagen. Indarbejd nysgerrighedsmetoder i arbejdet.
  • Bliv gode til nysgerrighed. Øv jer. Lær det. Faciliter nysgerrighedstræning.

Man kan ikke være nysgerrig, hvis man tror, at man kender svaret

Lad os skabe rammerne til udfoldelse af den oprindelige definition af nysgerrighed: Hvor nysgerrighed er en medfødt motivation og trang til at undersøge noget nærmere, ledsaget af informationssøgende adfærd, der resulterer i en endnu bedre forståelse af et givent område og gradvist mindsker det usædvanlige ved det. Lad os anerkende nysgerrigheden som nøglen til innovation og dyrke den som en naturlig drivkraft.