Nogle ledere kommunikerer med en misundelsesværdig naturlighed og overbevisning – og nej, det er ikke bare noget medfødt. Du kan også lære det. 12 enkle kommunikationsteknikker kan støtte dig i at brænde igennem med dine budskaber.
Af Christian Nyvang Qvick
Veltrænet retorisk teknik kan være et potent værktøj, når du vil sætte ekstra power på kommunikationen af dine ledelsesmæssige beslutninger og sikre dine medarbejderes følgeskab. De værdibaserede, symbolske og følelsesladede signaler, du som leder afsender via din kommunikation, har betydning for, hvordan du brænder igennem med dit budskab.
Tæt koblet til vellykket kommunikation er begreberne logos, patos og etos. Når Mette Frederiksen skal overbevise befolkningen om, hvorfor corona-restriktionerne atter engang strammes, og hvor vigtigt det er at følge dem, gør hun – og hendes taleskrivere – brug af de tre retoriske appelformer. En mester udi karismatisk kommunikation er Barack Obama, tidligere præsident i USA, som næsten til perfektion jonglerer med logos, patos og etos, krydret med perfekt timede pauser i sin tale, som understreger hans budskaber.
Lær logos, patos og etos at kende
Det kan med andre ord være meget virkefuldt at lære disse tre appelformer at kende, når du vil understrege dine budskaber.
Du appellerer til logos, når du taler til dine medarbejderes fornuft ved at bruge begrundede, kraftfulde og rationelle argumenter. Du appellerer til patos, når du forsøger at vække deres følelser og bringe dem i en særlig sindsstemning. Endelig appellerer du til etos, når du forsøger at etablere din personlige og moralske troværdighed og på den måde øge andres tillid til dig. Men hvordan gør du det konkret?
De 12 kommunikationsteknikker
Måske tænker du, at den karisma, store ledere som Obama eller vores egen Mette Frederiksen udstråler, er noget, man enten har eller ikke har – næsten som noget medfødt, og at det derfor ”bare er ærgerligt”, hvis du synes, du blegner lidt i det selskab. Men heldigvis viser ny forskning, at du kan lære at brænde mere igennem med dine budskaber, hvis du træner 12 specifikke kommunikationsteknikker.
Måske tænker du, at 12 teknikker lyder af meget. Men du behøver ikke at mestre dem alle – brug dem, som falder dig mest naturlige og nemme.
De fordeler sig i tre grupper: Nogle af dem fokuserer på substansen i det budskab, du formidler og handler derfor om indholdet i dit budskab. Andre fokuserer på indramningen af det budskab, som du formidler. De sidste kommunikationsteknikker fokuserer på leveringen af budskabet og handler om din fysiske fremtoning.
Så overvej, når du læser om dem, hvilke af dem der passer bedst til dig, så du fremstår balanceret og autentisk, når du bruger dem.
Teknikker, som understreger budskabets substans
Når du appellerer til dine medarbejderes moral og fællesskabsfølelse taler du til deres samvittighed, holdånden på arbejdspladsen og viser, at du selv går forrest. Det gælder fx når en leder af et rusmiddelcenter for unge borgere pointerer, at ”vi har et ansvar for at hjælpe de her unge mennesker. Og det kan og skal vi gøre. Men kun hvis vi står sammen om den indsats, kan vi lykkes. Personligt vil jeg selv gøre mit yderste for at gå forrest i vores fælles bestræbelser på at hjælpe dem”.
Når du formulerer ambitiøse mål og udtrykker tro på, at målene kan nås, udviser du tillid til, at du og dine medarbejdere i fællesskab kan lykkes med ’det ekstraordinære’. Tænk på en ledende overlæge, der i forbindelse med COVID-19 fremhæver, at ”mange vil tænke, at det er umuligt at nå at omstille hele vores afdeling til at kunne håndtere en pandemi på få dage. Men det tænker jeg ikke. Vi har ekspertisen, erfaringen og kræfterne. Jeg tror på, at vi sammen kan løse denne ekstremt vanskelige og krævende opgave”.
Teknikker, som fremmer budskabets levering
Når du vil have dine medarbejdere til at forstå, relatere til og huske et budskab, kan du bl.a. gøre brug af metaforer. Det vil fx være være tilfældet, når en leder i et jobcenter fremhæver, at hun ”glæder sig over, at medarbejdernes samarbejde med andre aktører spiller som et velstemt klaver, og derved sikrer, at ingen ledige borgere med tværgående problematikker falder mellem to stole”.
Du kan også gøre brug af historier og anekdoter, som når en leder i en teknisk forvaltning fx fremhæver, at hun selv har oplevet frustration over langsomme svar på ansøgninger om byggetilladelser, da hun selv skulle bygge hus, som konstant minder hende om, hvor vigtigt det er, at medarbejderne leverer en smidig og hurtig sagsbehandling.
Kontraster virker også godt. Her kan du gøre en situation tydeligere ved at holde den op mod en anden, for at slå din pointe fast med syvtommersøm. Som når en skoleleder fremhæver, at ”i dag viser vores trivselsmålinger, at 20 procent af eleverne oplever, at de af og til bliver mobbet; vi er først i mål den dag, hvor det tal er faldet til 0 procent og bliver der”.
Når du stiller retoriske spørgsmål, stiller du spørgsmål med åbenlyse svar. Tænk fx på en botilbudsleder, der står med et lukningstruet botilbud på grund af tilsynsanmærkninger og i den forbindelse siger: ”Så hvad skal vi gøre herfra? Sætte os ned og have ondt af os selv? Eller trække i arbejdstøjet og vise, at vi kan levere på et højt niveau til glæde for vores beboere?”.
Endelig kan du gøre brug af tretrinsraketter ved fx at fremhæve, at ”der er tre ting, vi skal have blik for, hvis vi skal nå i mål med visionen: For det første skal vi … for det andet må vi også … og for det tredje er det afgørende, at vi …”.
Teknikker, som fremmer budskabets levering
Når du vil tilføre dit budskab passion, kan du variere din stemmebrug. Det indebærer, at du skifter i din stemmes lydstyrke, ved fx at hviske på passende tidspunkter og stige til et højere niveau, når du vil slå en pointe fast. Velkoreograferede pauser i talestrømmen har også en vis dramatisk virkning. Tænk fx bare på Mette Frederiksens mange kunstpauser ledsaget af alvorlige miner under corona-pressemøderne.
Varierende ansigtsudtryk hjælper dig med at forstærke dit budskab, ved at du også nonverbalt udstråler din passion via din mimik. Endelig kan du gestikulere som signal til dine medarbejdere, hvor fx en knyttet næve kan udtrykke vished og tro på det budskab du formidler.
Det kræver selvfølgelig øvelse at bruge de forskellige greb, og som tidligere nævnt må du ikke kræve eller forvente af dig selv, at du mestrer alle 12. Vælg dem, som passer bedst til dig, dit temperament og din ledelsesstil og brug dem, når du fx skal kommunikere nye, vigtige beslutninger, forandringer og visioner overfor dine medarbejdere.
Christian Nyvang Qvick er ledelseskonsulent hos LEAD – enter next level og forfatter til Visionsledelse – sådan skaber du en klar og meningsfuld retning for din organisation, der danner afsæt for artiklen, og som udkommer den 28. januar 2021 på Hans Reitzels Forlag.