Det er en mangeartet og uforudsigelig opgave at tage imod de ukrainske flygtninge i kommunerne. Ledelsesmæssigt kræver det samarbejde på tværs og en klar prioritering af ressourcerne, siger Jakob Bigum Lundberg, direktør i Næstved Kommune og formand for de kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer. Men den er meningsfuld.
Af journalist Tine Sejbæk // tinesejbaek@gmail.com
De kommunale forvaltninger nåede knap at få vejret efter corona, før en ny udfordring bankede på døren: Et stort antal flygtninge fra Ukraine skulle modtages og have akut hjælp – alt fra bolig til dagtilbud, skole, job og penge.
– Opgaven er stor og giver samtidig energi, fordi den bringer stor mening, siger Jacob Bigum Lundberg, formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD).
Især opgaven med at indkvartere flygtningene fylder meget. Den bliver løst ved at tage tomme, kommunale bygninger i brug, indgå lejeaftaler med private eller opføre pavilloner.
– Og så er vi udfordret af omfanget. Dels af, at der kommer mange – og dels af, at vi ikke ved, hvor mange, der flygter lige til Danmark. Vi ved heller ikke, hvor længe, de skal være her, siger han.
Det er anderledes end i 2015, hvor kommunerne godt vidste, at de syriske flygtninge ikke havde travlt med at komme hjem.
– Nu ser vi allerede ukrainere, der tager tilbage. Og omvendt ved vi ikke, om de bliver i Ukraine. Der er stor usikkerhed om hele situationen, siger Jakob Bigum Lundberg.
Stor interesse for at hjælpe
Også pasning af børn, skoletilbud og arbejde samt danskundervisning af voksne er også områder, der kræver opmærksomhed.
– Vi har mødt stor velvillighed fra frivillige foreninger til at hjælpe, og det er glædeligt. Men det kræver noget at koordinere indsatsen, forklarer FSD-formanden.
I mange kommuner har man fra starten sagt, at man ikke vil have donationer af brugt tøj og møbler afleveret. I stedet samarbejder man med de frivillige organisationer om, at de tager imod og distribuerer hjælpen. Lokalt er der også stor interesse for at byde ind med hjælp, erfarer Jakob Bigum Lundberg.
– Folk har tit stor interesse i at være med til at integrere ukrainerne. Og sådan noget som lokalråd spiller en vigtig rolle. Der bliver etableret kontaktfamilier, der inviterer flygtningene på aftensmad. Den slags tiltag er guld værd.
Fordi opgaven giver så meget mening, er det også en dejlig opgave. Fx er det inspirerende at se den virkelyst, vi oplever fra de frivillige
Opgaven kræver tværfagligt samarbejde
Fordelingen af de ukrainske flygtninge foregår efter en fordelingsnøgle, som fx betyder, at en kommune som Næstved med 84.000 indbyggere vil skulle huse omkring150 personer pr. 10.000 ankomne.
– Men så melder næste problem sig: For ifølge den særlov, Folketinget vedtog, skal man både tage hensyn til en retfærdig fordeling mellem kommunerne og til flygtningenes egne ønsker. Og det går ikke nødvendigvis op i en højere enhed.
– Samtidig er ukrainerne allerede i fuld gang med at starte i dagtilbud og til fodbold – og så skal de måske flyttes til en helt anden landsdel. Den udvikling følger vi tæt lige nu, siger han.
Hvad kræver opgaven ledelsesmæssigt?
– Den kræver tværfagligt samarbejde. I Næstved har vi etableret en Ukraine-gruppe med repræsentanter fra de centre, der er i spil, som mødes vi tre gange om ugen og udveksler: Hvordan går det med indkvarteringen, med at indsluse børnene i dagtilbud, med danskundervisningen? Og hvordan kommunikerer vi om vores indsats – både til den politiske ledelse og til borgerne i kommunen? Det er en stor opgave ovenpå coronatræthed og helt nye byråd.
Ledelsesmæssigt skal der også prioriteres ressourcer, fx boliger til flygtninge. Det kan helt lavpraktisk betyde, at kommunens ejendomsservice ikke også har tid til at reparere en rude i en børnehave, fortæller Jacob Bigum Lundberg, som samtidig oplever, at alle er gået ind i opgaven med stor entusiasme.
– Fordi opgaven giver så meget mening, er det også en dejlig opgave. Fx er det inspirerende at se den virkelyst, vi oplever fra de frivillige.