Future of Work: Organisationerne, som vi kender dem, og måden at tilrettelægge, lede og regulere arbejde og indsatser på forandrer sig radikalt med digitaliseringen. Det sætter ledelse under pres, fordi alle vil være ’den evige begynder’, når teknologierne hele tiden kan noget nyt.
Af Tune Hein
Hvis du heller ikke kan lide ordet disruption, så kald det bare digitalisering, radikal innovation eller noget andet. For det går ikke væk.
En af udfordringerne er, at vi ikke oplever disruption, når vi ser os omkring. Vi tænker ikke over disruption, når vi logger på Netflix, og børnene ser YouTube frem for gammeldags flow-TV. Vi læser gratisaviser, kører delebil til lufthavnen, flyver med Norwegian, handler på nemlig.com, samler apps på vores telefon, booker ferien på Airbnb og vælger restauranten på TripAdvisor.
Den vigtigste pointe her er ikke det, der sker omkring os lige nu, men at vi forbereder os på det, som er lige rundt om hjørnet. Her venter seks teknologiske felter, vi med fordel kan holde øje med, fordi de vil åbne masser af nye muligheder:
- Droner, selvkørende robotter
- AI (kunstig intelligens), machine learning, kontorrobotter
- VR-AR (virtual reality, augmented reality)
- IoT (Internet of Things)
- Big Data
- 3D-print
Disruption gør op med regulering
Men hvad så med det offentlige – går vi fri af alt det halløj? Nej, tingene har det med at sprede ringe i vandet. Fx er mange af de nye modeller (også i den flinke deleøkonomi) et opgør med regulering. Den nemme vej ind for nye innovative virksomheder er ofte i regulerede markeder. Her er de etablerede spillere særlig tunge på grund af omkostninger til reguleringen og lav konkurrence. Altså lette ofre.
Men pointen er, at samfundsmodellen også bliver kørt over. Reguleringen er jo et samfundsmæssigt valg. Det er næppe for sjov, at vi har valgt, at taxaer skal reguleres. Hele freelancetanken udfordrer funktionærloven. Og det er næppe heller for sjov, at finansvirksomheder reguleres – så hvad med peer to peer-lån, som lever af at styre uden om reguleringen? Helt uden styring er det dog ikke, fordi de nye services baserer sig på brugernes validering frem for statens. Långivere, låntagere, husudlejere og -lejere, chauffører, delebilskunder osv. vurderer hinanden. Er brugerne bedre til det end staten? Kort sagt: Det er på høje tid at tage lovgivningen op til revision på mange områder.
Digitale markeder er stadig Wild West
Ud over regulering er der kontrolopgaven, som også må følge med disruption – når handel går fra butik til nettet, fra dansk til internationalt, fra fysisk til digitalt, fra styk til serviceabonnement. Den digitale økonomi er jo ikke bare fryd og gammen. Der er massive problemer med sikkerhed, snyd og identitetstyveri, som er med til at gøre flere markeder til det rene Wild West. Der er mange store spørgsmål om jura, markedsføring, salgsbetingelser, dataopbevaring, spamming og sikkerhed, hvor det haster med en effektiv forbrugerbeskyttelse. Ofte vil nye digitale virksomheder udnytte en global position på nettet til deres fordel, så de ikke føler sig bundet af lokale love, regulativer og markedsskik. Det vil sætte de etablerede spillere, som troligt overholder lokale regler, i en svær konkurrencesituation. Tænk blot på SAS over for Ryanair.
En udløber heraf er guidance og vejledning af de nye virksomheder, som kommer ind på det danske marked. Det er jo også myndighedernes rolle at være proaktive og hjælpe virksomhederne til en fornuftig og lovmæssig adfærd. Det er nemt nok, hvis en industrivirksomhed søger om godkendelse til at etablere en produktion i Næstved, men straks sværere, hvis der kommer 100 nye internetvirksomheder om dagen – og de fleste er fra udlandet. Hvordan guider vi dem på det danske marked? Andre virksomheder er så store, at de ikke synes, de behøver at bekymre sig om grænsen. Populære brands, som kunderne elsker uanset hvad. Hvor stiller det myndighederne?
E-Boks skal være sexet
Digitalisering er kommet langt i Danmark – ja, længst i verden, og det vil selvfølgelig fortsætte. Det, som man særligt bør lægge mærke til, er, at borgernes forventninger rykker lynhurtigt. Når MobilePay, Dinero og Tinder kan levere nemme og lækre brugergrænseflader til os, så forventer vi også, at kommunen, SKAT og e-Boks kan.
Det offentlige skal også være skarpe til selv at udnytte de nye teknologier. Tag fx Big Data (indsamling, opbevaring analyse og brug af store mængder data, fx om borgeres sundhed, red.). Her er indsamling (eller køb) og brug af store mængder data akkurat lige så relevant og perspektivrig som i det private erhvervsliv. Kunne Big Data erstatte tilsyn med kommunal udbetaling af midler og skabe en transparens, som giver borgerne vished for, at deres skattekroner fordeles retmæssigt til foreninger og individer? Hvordan ville jobcentrene fx se ud, hvis de blev baseret på Big Data om indsats og effekt? Eller hospitalerne?
Så: Der er nok at se til i Pandoras disruptionæske for det offentlige. Både når det gælder om at regulere og kontrollere noget helt nyt omkring os, når det gælder om at beskytte vores samfundsmodel, og når det gælder om selv at udnytte de nye teknologiske muligheder.
Kantinen er tom, chefen leder netværk
Det bringer os til Future of Work: For hvad betyder digitalisering og disruption for fremtidens arbejdsplads? For arbejdsmiljø, trivsel og motivation. Og dermed nye vilkår for ledelse …?
Den automatisering, vi så i 1980’erne nede på havnen og henne på fabrikken, vil vi se i kontorerne. Kantinen er tom. Fremtidens kollega er her ikke – hun er løst ansat, freelancer, oversøisk og netværk. Vi skal undgå en polarisering mellem de teknologiparate og dem, som ikke er. Vi bliver alle ’den evige begynder’, når alt er nyt hele tiden. Scenariet kan sammenfattes i fem afgørende bevægelser:
- Netværksorganisation: distance, free agents, crowdsourcing
- Digitale relationer
- Datadrevet ledelse, HR, rekruttering, feedback
- Agil arbejdsform hvor tempo, innovation og automatisering accelererer
- Nyt, nyt, nyt …
Den enkelte medarbejder vil opleve, at arbejdsmiljøet bliver forbedret på fire punkter:
- Fleksibelt
- Udviklende
- Mindre slid
- Mindre rutine.
Men arbejdsmiljø og trivsel vil også blive udfordret på tre fronter:
- Global konkurrence
- Læringspres
- Mindre socialt.
Fremtidens leder under større pres
Og hvad så med lederen …? Jo, hun skal få det til at fungere under disse nye vilkår. Udnytte ny teknologi og skabe en velfungerende netværksorganisation. I heftige konstante forandringsprocesser med intens læring og adaptionsevne – mens tempo og resultatfokus holdes højt. Det vil kræve handlekraft og agilitet hos både leder, medarbejder og kultur.
Er det en anderledes ledelsesopgave? Mange kæmper allerede nu med stressproblemer i organisationen – men presset vil stige betydeligt. Mange leder gennem tæt dialog og relation, men den bliver digitaliseret. Mange leder og beslutter på deres mavefornemmelse, men snart kommer der data på alt. Og hvor mange har solid erfaring med at lede en netværksorganisation?
Vi skal forberede os
Med andre ord – vi skal forberede os:
- Vi skal forberede os som organisationer, der får nye muligheder for at anvende, effektivisere og tilbyde nyt, men også får nye konkurrenter …
- Vi skal forberede os som myndigheder, der skal regulere, vejlede og kontrollere alt det nye – i et helt andet tempo, end vi er vant til …
- Vi skal forberede os som individer, der skal lære og adaptere en masse nyt, for at forblive relevante i vores jobs, der ændres markant …
- Vi skal forberede næste generation, som skal dannes og uddannes til en ret anderledes verden …
- Vi skal forberede os som ledere, så vi kan eksekvere strategi, skabe trivsel og performance på disse nye vilkår.