Humanokrati: Ledelsesforskningens grand old man, Steen Hildebrandt, bakker fuldt ud op om det humanokratiske budskab, Gary Hamel præsenterer i sin nye bog. Han tror på, at vi vil se et ledelsesmæssigt vendepunkt også i Danmark, godt hjulpet på vej af coronakrisen.
Af journalist Tina Juul Rasmussen | tina@juul-kommunikation.com | Foto: Kennet Islandi Havgaard
Vi kalder det bureaukrati. Men det er stivhed. Og det er det, Gary Hamel vil gøre op med.
Men vi skal vide, at det er nærmest umuligt at komme ud af. Vi kan ikke bare ‘afskaffe’ det, fordi det bunder i dybe traditioner og kulturer, hvor alle værner om og passer sit.
Sådan siger Steen Hildebrandt, grand old man i ledelse på de højere læreanstalter igennem en menneskealder, om forsøget på endnu en gang at give bureaukratiet et dødbringende skud for boven.
Han er forfatter til forordet i Gary Hamel og Michele Zaninis nye bog om humanokrati – et opgør med bureaukratiet i styringen og ledelsen af organisationer til fordel for at ‘give medarbejderne magten tilbage’, som der står på bogens forside.
Nej tak til ‘resort-fnidder’
Og tag endelig ikke fejl, Steen Hildebrandt er mere end almindeligt begejstret for projektet om at bringe de menneskelige ressourcer og kompetencer tilbage i første række i både den offentlige og private sektor. For, som han siger:
– Alt for mange organisationer er karakteriseret ved en stor mængde bureaukrati. En kæmpe orientering mod det lodrette – siloer, søjler, fag og sektioner. Og selv om der jo har været masser af bevægelser imod det, så er det stadig realiteten i kommuner, regioner, styrelser og mange virksomheder, siger han og pointerer, at den snævre og kortsigtede rationelle organisationstænkning har høje offeromkostninger.
– Det koster penge, tab af kvalitet i sagsbehandlingen, aber, som sendes videre i systemerne – og i sidste ende får vi ikke det ud af menneskene og deres kompetencer, som vi kunne få, hvis der ikke var alt det ‘resort-fnidder’. Et udtryk, statsministerens egen departementschef brugte i en e-mail til sine ministeriekolleger, da hun i marts 2020 gjorde opmærksom på, hvor akut corona-krisen krævede handlekraft befriet fra silotækning. Det er ret tankevækkende, synes jeg.
Det, som under corona har taget få måneder, ville under normale omstændigheder have taget år. Men det er også lige før, at der skal lig på bordet, inden vi kan.
Corona har skubbet på en udvikling
Men nej, selvfølgelig dræber (endnu) én ny bog ikke et mangeårigt bureaukratimonster. Steen Hildebrandt er ikke blåøjet. Men han er dog optimistisk. For han tror, at vi står over for ‘et ledelsesmæssigt vendepunkt’. Og her har corona faktisk skubbet på en udvikling i den rigtige retning, mener han.
– Vi har set, at når lokummet brænder, statsministeren taler hårdt, og alvoren er tydelig, så kan folk samarbejde på kryds og tværs af siloer. Især i sundhedsvæsnet har man virkelig vist, at man kan kigge ud ad vinduet og få nogle nye samtaler i gang. Det, som under corona har taget få måneder, ville under normale omstændigheder have taget år. Men det er også lige før, at der skal lig på bordet, inden vi kan.
Dagsordener, ingen kan takke nej til
Steen Hildebrandts optimisme stikker imidlertid dybere end corona-krisens akuthed.
– Det ledelsesmæssige vendepunkt, som jeg tror på, er et resultat af en længerevarende bevægelse – den tværfaglige og antibureaukratiske bevægelse sammen med bæredygtighed, verdensmål og digitaliseringstendenserne. Alle de krav og muligheder gør tilsammen, at jeg tør tale om og tro på et vendepunkt. For det er dagsordener, ingen kan melde sig ud af eller takke nej til. Så bliver de skåret af, sejlet agterud.
Og så er vi tilbage til udgangspunktet for denne samtale: Der findes ingen lette løsninger på at overvinde bureaukratiske arbejdsgange, søjler, siloer og udbredt resort-fnidder.
– I bogen viser Gary Hamel og Michele Zanini i en lang række eksempler, at humanokratiet faktisk kan lade sig gøre. Succesen er karakteriseret ved, at nogle mennesker har villet det, har risikeret det og er gået til makronerne. For der skal mod til.