Som ny leder har Arzi Turan skullet vænne sig til, at møder ligger så tæt, at der ikke er tid til refleksion og fordybelse. Distanceledelse under corona har også betydet, at hun endnu ikke har kunnet udfolde sit fulde potentiale som leder, da krisestyring hurtigt overtog.
Af journalist Annette Aggerbeck // annette@aggerbeck-kommunikation.dk
– Jeg blev overrasket over, hvor lidt tid der er til refleksion og fordybelse. Selv om jeg følte mig godt klædt på, fordi jeg på forhånd havde gjort mig mange tanker om det at være leder, kom det alligevel bag på mig de første par måneder, at jeg fik så lidt arbejdsro og tid til fordybelse. Meget af min tid gik med møder, hvor kalenderen tog styringen, og jeg gik fra det ene møde til det næste. Jeg savnede tid til at reflektere over de temaer, vi talte om på møderne. At man er ensom og skal navigere i en politisk organisation, vidste jeg godt, men alligevel var det at være ny leder mere krævende, end jeg havde troet, bl.a. fordi jeg kun fik to dages oplæring, før jeg blev kastet ud i det.
Hvad kom bag på dig som ny leder?
– Det kom mest bag på mig, at mine arbejdsvilkår ændrede sig så pludseligt, da corona lukkede Danmark ned et par måneder efter, at jeg blev leder. Jeg skulle udøve decentral ledelse uden at have fået etableret rutiner eller kendte medarbejderne særlig godt. Jeg skulle også finde ud af at få driften til at fungere på afstand. Det har bl.a. betydet, at jeg ikke kunne bruge det, jeg følte, jeg var stærk i – jeg kunne ikke på almindelig vis række ud til samarbejdspartnere, arbejde tværfagligt, få lagt en retning for medarbejderne osv. Det blev i stedet ekstra vigtigt at sikre medarbejderes trivsel og sørge for, at borgerne fik de ydelser, de skulle have.
Jeg har lært, at jeg skal stole på mit indre kompas, lytte til medarbejderne og trække på mine egne og mine kollegers erfaringer, særligt i krisesituationer, hvor ingen kender svarene.
Hvad ville have hjulpet dig?
– Jeg ville ønske, at jeg fra dag ét havde den samme leder, som havde fulgt min udvikling. Jeg var afhængig af at have en chef over mig, der kunne udstikke retning og lære mig at kende. Heldigvis fik jeg støtte af gruppekollegaledere, der agerede mentorer for mig, og senere også min nye leder.
Hvad har du lært om dig selv?
– Jeg har lært, at jeg skal stole på mit indre kompas, lytte til medarbejderne og trække på mine egne og mine kollegers erfaringer, særligt i krisesituationer, hvor ingen kender svarene. Jeg lærte også, at uden fællesskabet og en stærk organisation er det begrænset, hvad jeg ene kvinde kan udrette. Alt det andet, man skal lære, skal nok komme. Man bliver aldrig færdig med at udvikle sig – især ikke, når man arbejder med mennesker. Hvis man har fokus på, at man hver dag lærer noget nyt om sig selv og sin funktion som leder, bliver man bedre til at håndtere det, der er nyt for én.
Arzi Turan, 46 år. Vikarierende gruppeleder for visitation og foranstaltningsgruppen i Børne- og Familieafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune siden januar 2020. Har tidligere arbejdet i jobcenterregi og som projektleder i Roskilde Kommune. Har desuden været familiekoordinator og familiebehandler i Odense Kommune. Er også spædbarnsterapeut og NADA-akupunktør. Oprindelig uddannet socialrådgiver i 2001.