Forfatter og ledelsesekspert Simon Sinek, manden bag bestselleren Start with why, er bogaktuel med Find dit hvorfor. Den danske iværksætter-ekspert Jonathan Løw har skrevet forordet til bogen – og mener ikke, at den offentlige sektors hvorfor handler om at sætte borgeren i centrum.
Af journalist Tina Juul Rasmussen // tina@juul-kommunikation.com
Siden 2009 har den engelsk-amerikanske forfatter og ledelsesekspert Simon Sinek inspireret og provokeret ledere verden over med sit hvorfor. I stedet for at tale om hvadvi skal gøre, og hvordanvi skal gøre det, er det afgørende spørgsmål ifølge Simon Sinek orfatter og ledelsesekspert at finde svar på, hvorfor, vi gør det, vi gør.
Hvorfor går vi overhovedet på arbejde om morgenen? Hvorfor sidder vi med næsen i computerskærmen dagen lang eller sidder til timelange møder? Taler med borgere, som har komplekse problemer i livet, de skal have løst? Eller forsøger at lede og motivere medarbejdere til at yde deres bedste?
Man ikke kan tale om ét offentligt hvorfor. Det er ikke alle medarbejdere, der rent faktisk motiveres af den overordnede fortælling. Det kan nemt blive lidt fluffy og ikke menneskeligt nok.
Trivsel og glæde bor i ’hvorfor’
Ifølge Simon Sinek ligger nøglen til trivsel, arbejdsglæde og store resultater gemt i netop det hvorfor. Og nu er han bogaktuel med guiden Find dit hvorfor. Den danske serie-iværksætter Jonathan Løw har skrevet forordet til den danske udgave, og Offentlig Ledelse spurgte ham, hvad en dansk velfærdsleder kan bruge hele den hvorfor-snak til.
Man kunne sige, at det offentliges ’hvorfor’ er at skabe forandring og værdi for borgerne, som betaler for velfærden (‘borgeren i centrum’). Men at komme fra det ’hvorfor’ til virkelighed – er en anden sag. Hvad skal man bruge et ’hvorfor’ til, hvis det ikke bliver til praksis?
– Jeg tænker, at man ikke kan tale om ét offentligt hvorfor. Det er ikke alle medarbejdere, der rent faktisk motiveres af den overordnede fortælling. Det kan nemt blive lidt fluffy og ikke menneskeligt nok.
– Selvfølgelig er det principielt rigtigt, men jeg har ikke mødt ret mange offentligt ansatte, hvor deres hjerte virkelig banker hurtigere, når man siger ”borgeren i centrum”. Min pointe er, at vi skal dybere ned end det.
– Vi skal derind, hvor det enkelte menneske virkelig kan mærke sig selv, og hvor de enkelte teams går sammen og prøver at finde deres fælles hvorfor. Det at definere ét overordnet hvorfor tror jeg ikke meget på. Fordi der ofte er meget langt fra sådan et fluffy why til virkeligheden. Disse store hvorfor-fortællinger materialiserer sig sjældent i kultur og mening.
Læs et uddrag af Find dit hvorfor her
Vi skal tage os af personalet først
Nu har Ledelseskommissionen talt – og netop sagt: ”Borgeren i centrum”. Er det nok ’hvorfor’ for dig?
– Det er vel meget forventeligt fra en kommission, for dens opgave er at tale i store rammer og termer, men det er ikke noget, der kommer til at flytte noget i hverdagen. Derudover er jeg faktisk ret uenig. I mine øjne bør der altid være medarbejderen i centrum. Vi kan ikke levere eksempelvis ordentlig omsorg og kvalitet for syge mennesker på hospitalerne, hvis vi ikke først tager os af personalet.
– Lederens opgave er ikke at sætte borgeren i centrum. Det er at sætte medarbejderen i centrum. Hvis vi starter med at rette vores fokus og omsorg der, kan vi derefter fokusere på borgerne.
Finder vi ikke ind til hvorfor og omsætter det i praksis, oplever vi konsekvenserne i form af alt fra stress til manglende motivation, manglende oplevelse af mening osv.
Er det overhovedet muligt at presse et lille ’hvorfor’ ned over en mastodont af en offentlig sektor med så stor variation og forskellighed i opgaver, lovgivning osv.?
– Nej, og det ville også være at misforstå Simon Sinek, hvis man tror, at hans metodik og mindset handler om det. Man kan sige, at ledere helt grundlæggende skal forstå, at deres rolle er at gøre andre gode – ikke at bestride en magtposition. ”Leadership is a choice. Not a rank”, som Simon udtrykker det. Så at finde dit hvorforer en rejse ind i, hvad der giver mening for den enkelte – dernæst for teamet – dernæst organisationen og til sidst dens kunder eller i dette tilfælde borgere, siger Jonathan Løw og tilføjer:
– Organisationer er sat i verden for nogle hvad– og hvordan-opgaver, men meningen findes i vores hvorfor. Når man taler om ”borgeren i centrum”, beskriver det udmærket et hvad. Altså at de skal serviceres osv. Et hvordan kunne være de processer og systemer, vi sætter op for at muliggøre og i nogle tilfælde desværre også umuliggøre den service. Men bagved ligger et hvorfor. Finder vi ikke ind til det og omsætter det i praksis, oplever vi konsekvenserne i form af alt fra stress til manglende motivation, manglende oplevelse af mening osv.