Hvis parterne i en konflikt er for optaget af egne fortællinger, kan det forhindre dem i at se løsninger. Det er Dorthe Lynderups erfaring som professionel konfliktmægler hos bl.a. politiet.

Af journalist Lars Friis //  post@larsfriis.dk. Foto: Christoffer Regild

En langvarig, opslidende konflikt har ret ofte den konsekvens, at man som part kun har øje for sin egen historie. Man er stresset, overbelastet og lytter ikke efter, hvad den anden siger.
– Som mediator er det min opgave at spørge meget konkret ind til, hvad hver part siger og ikke mindst mener, og samtidig sikre mig, at modparten rent faktisk hører det, fortæller Dorthe Lynderup, der er konfliktmægler, både som selvstændig og som ansat af Rigspolitiet.

Hun oplever, at den manglende lydhørhed er den primære årsag til, at fx en nabostrid kan køre i årevis, men det kan også skyldes, at ingen af parterne er særlig klar i sin kommunikation.
– Ofte er man bange for direkte at sige, hvad man egentlig mener. Det kan måske skyldes, at man frygter, at udtalelsen kan vendes mod en selv. Det giver jo et mismatch i samtalen.

Skab trygge rammer om samtalen

For Dorthe Lynderup handler det derfor om at skabe helt trygge rammer. Det kræver forberedelse, bl.a. via individuelle samtaler med hver part, så man er helt klar på, hvad man gerne vil tale om, og hvilke emner man ikke skal bruge tid på lige nu. Når man så i fællesskab fastlægger en dagsorden på konfliktmæglermødet, fjerner det den ubalance, det giver, hvis mindst en af parterne ofte er nervøs og usikker på, hvad der egentlig skal tales om.
– Hele situationen skal lægge op til tryghed og ligeværdighed. Det kan også være noget så enkelt, at man sidder i et neutralt mødelokale og på samme slags stole med en kop kaffe for at afdramatisere stemningen og have et sted, hvor man kan holde hænderne i ro.

Giver ansvaret tilbage til partnerne

Politiets motiv for at begynde at benytte konfliktmæglere var i høj grad, at man i stigende omfang brugte ressourcer på langvarige konflikter mellem borgere.
– Ideen i mediationer er at give ansvaret tilbage til parterne. Det er ikke politiet eller samfundet, der skal løse konflikten. Som konfliktmægler skal jeg heller ikke komme med forslag til løsninger. Jeg kan måske stille nogle spørgsmål, der får dem til at formulere en løsning, fortæller Dorthe Lynderup.

Det kan også være noget så enkelt, at man sidder i et neutralt mødelokale og på samme slags stole med en kop kaffe

Viljen til at løse konflikten kan fremmes ved, at parterne lytter til den modsatte parts ’omkostninger’, som de hver især må betale. Det kan være manglende koncentration om arbejdsopgaver, stress-symptomer eller børn og familiemedlemmer, der ikke trives på grund af konflikten.
– I opgaverne for politiet er det min erfaring, at i 80-90 % af tilfældene har vi én samtale med hver part af måske tre kvarters varighed og derefter ét konfliktmæglermøde på en-to timer. Det er ikke nogen stor investering i at løse en konflikt, som måske har varet i årevis, og som har store konsekvenser for de involverede og deres familier, siger Dorthe Lynderup.

Ved siden af opgaverne for politiet står Dorthe Lynderup for foredrag, kurser og coaching af ledere i forbindelse med mediation. Læs mere på hjemmesiden: STOPkonflikten.nu.

Fakta: Mediationens fem faser

Fase 1: Parterne fortæller hver især, hvordan de har oplevet forløbet, og hvad det har betydet for dem. Formålet er at åbne op for hinanden og forstå hinandens intentioner.
Fase 2: Parternes behov, bekymringer og interesser bliver fundet. Sammen udarbejder man en fælles problemformulering som udgangspunkt for en løsning. Formålet er at finde baggrunden og hjælpe dem med at finde behov og interesser.
Fase 3: Parterne brainstormer sammen for at finde forslag til løsninger, der dækker problemformuleringen, og som imødekommer parternes behov, bekymringer og interesser. Formålet er at få dem til at forstå, at der findes uanede løsningsmuligheder for at tilfredsstille et behov.
Fase 4: Parterne finder ud af, hvilke forslag fra brainstormingen de kan bruge. De opbygger et fundament for en fælles aftale om, hvordan de ønsker, at tingene skal være. Formålet er at støtte dem i at træffe et valg ved at se på alternative muligheder.
Fase 5: Parterne forpligter sig til aftalen. Og de sikrer, at hvis den ikke fungerer hensigtsmæssigt eller skal justeres, skal det fremgå, hvad der så skal gøres for at løse problemet på en konstruktiv måde. Formålet er at støtte dem i at udarbejde en plan, der kan fungere for begge.

Kilde: www.mediationcenter.dk