Hvad man bruger sin tid på, er et område, lederne i højere grad selv kan tage styring over, var meldingen fra en debat med lederne fra forretningsudvalget i FTF’s Lederråd.
Af journalist Tina Juul Rasmussen // tina@juul-kommunikation.com
Ledere ved faktisk ikke, hvad de bruger deres tid på. ”De får det til at hænge sammen”, men i praksis bruger de 50 procent af tiden på det, som har mindst effekt for borgerne.
Så kontant var krogen, som konsulent Charlotte Larsen fra virksomheden MONDAYS hængte sin velkomst på i debatten med medlemmerne af forretningsudvalget i FTF’s Lederråd.
Bruger tiden på det med mindst effekt
– Den newzealandske forsker Viviane Robinson har undersøgt på skoleområdet, hvor stor effekt forskellige delopgaver i den ledelse, der udøves, har for brugerne. Og jeg tror godt, at vi kan lade os lede af de resultater på andre velfærdsområder, indledte hun.
Forløb med ni forskellige grupper af ledere på dagtilbudsområdet fra hhv. Københavns og Gladsaxe Kommuner understreger i hvert fald centrale pointer i den udenlandske forskning, fortsatte Charlotte Larsen.
– Udover at lederne her brugte op til halvdelen af deres tid på det, som havde mindst effekt for borgerne, brugte de også mindre tid på nærværende, faglig ledelse, end de håbede på. Og jeg siger ’håbede’, fordi de godt ved, at nærværende, faglig ledelse er det, som har størst effekt for brugerne. Derudover konstaterede de, at de bruger deres tid for fragmenteret – de går til og fra et utal af ledelsesopgaver i paletten.
Forhandl dit ledelsesrum – hele tiden
Så hvad kan I formænd gøre for at støtte lederne i at arbejde mere effektivt og dermed lykkes endnu bedre med deres ledelse – for det er jo ikke sådan, at de ikke knokler, lød Charlotte Larsens oplæg til forretningsudvalget.
– Vi kan lave nogle aftaler om at gøre tingene mere hensigtsmæssigt – i stedet for at løbe rundt i et hamsterhjul, svarede fra Irene Hesselberg, formand for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd.
Anders Fløjborg, formand for Ledersektionen i Dansk Socialrådgiverforening, opfordrede sine lederkolleger til at forhandle deres ledelsesrum big time.
– Det er vigtigt at få den plads, man har brug for, men så også gøre det – tage tingene på sig som leder og se kritisk på, hvordan man bruger sin tid. Mit budskab er, at ledelsesrummet er en plastisk størrelse, som hele tiden skal forhandles.
Eva Munch, nyvalgt formand for BUPL’s Lederforening blev retorisk spurgt om ledere generelt er for pligtopfyldende, fx i at svare på henvendelser udefra, som løber med tiden.
– I hvert fald er det vigtigt at sige, at hvis ledere ikke prioriterer tiden til kerneopgaven, så er de for flinke. Samtidig må vi se på vilkårene for at lede forsvarlig med fokus på kerneopgaven. Jo længere væk, man kommer fra kerneopgaven, des mere kan opmærksomheden være rettet mod alt muligt andet.
Offentlig ledere sidder i et drivhus
Michael Agerbæk, formand for Politilederforeningen, bed skarpere igen.
– Jeg køber ikke præmissen om, at offentlige ledere er så dårlige til deres arbejde. Lytter man til debatterne om offentlig ledelse her på Folkemødet, risikerer man jo at tage hjem med en depression og se op efter den tykkeste loftsbjælke. Men faktum er, at offentlige ledere sidder i et drivhus – med fuld transparens, modsat private ledere, som bor i et mørkekammer. Men styringen definerer jo vores ledelsespraksis, så vi skal have lavet et ledelsesrum, hvor vi også kan kigge ud af døren. Have tiden til komme ud til medarbejderne og bedrive faglig ledelse i et samarbejde i stedet for at bruge den på at sende dokumentation opad i systemet.
Men skal lederne ikke tage deres egen medicin i forhold til hvad de ved, der virker, ville Charlotte Larsen vide.
– Vi skal i hvert fald ikke mene, at drift er et bandeord. Jo, vi skal være tæt på i hverdagen. Men vi skal også lave skemaer og vagtplaner, som skaber ro, før vi kan komme videre. I hvert fald på skoleområdet har man tidligere skulle gå med forsigtighed ind i klasseværelserne for at se, hvad lærerne laver. Fordi undervisning er noget meget personligt. Men også her forandrer tingene sig. De unge lærere vil gerne observeres og lade døren til klasserummet stå åben, sagde Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen og for FTF’s Lederråd.
Vi taler ledelse på en helt anden måde
Lotte Bøgh Andersen, ledelsesforsker og medlem af regeringens Ledelseskommission, blandede sig fra tilhørerrækkerne.
– Jeg vil tilføje, at vi ser nogle rigtig positive tendenser hos lederne: I har virkelig fået indprentet, hvor meget I skal arbejde med jeres ledelsesfaglighed i kombination med fagligheden. Og vi er generelt også blevet meget bedre til at tale om lederudvikling. Det kræver både viden, refleksion og handling. Så I har jo allerede påvirket Ledelseskommissionen ved at stå på scenen og tage behovet for at adressere faglig ledelse alvorligt.
Vi skal selv …
Så hvad vil formændene så selv gå hjem og gøre for at støtte deres ledere med at komme på ret kurs i måden, de bruger deres tid, ville Charlotte Larsen vide.
– Vi skal selv skabe lederudvikling, blandt andet gennem lederuddannelse, sagde Micael Agerbæk.
– Vi skal sammen udøve faglig ledelse, så medarbejderne leverer det bedste, faget kan byde borgerne, var Eva Muncks bud.
– Vi skal selv sikre, at lederne (også) er målet og ikke kun midlet i fagbevægelsen. Og huske, at der er op til 6 ledelsesniveauer, så one size does not fit all, sagde Irene Hesselberg.
– Vi skal styrke lederne i forhandlingen af deres ledelsesrum gennem førleder-programmer, udvikling, mentorordninger, sidemandsoplæring, sparring osv. Og lave introprogrammer for ledere på alle niveauer, mente Anders Fløjborg.
– Vi skal selv sikre løbende, understøttet selvevaluering og feedback-kultur for at fremme arbejdet i ledelsesteamet, slog Claus Hjortdal fast.