En måde at imødegå “ledersult” hos medarbejderne på er at være nærværende i sin ledelse, skabe tid til at tale om det, som fylder, og ad den vej opbygge kvalitet i relationen. To ledere fortæller, hvordan de griber nærværende ledelse an, og hvorfor det også betyder noget for deres egen trivsel som ledere.
Af journalist Tina Juul Rasmussen // tina@juul-kommunikation.com
Struktur er nøgleordet for administrationschef Jane Mortensen, når hun skal forklare, hvordan hun bedriver nærværende ledelse.
– En struktur i hverdagen giver mig mulighed for at se og tale med de ledere, jeg er chef for. Jeg står fast på, at vi har et ugentligt møde på to timer, hvor vi både taler relationel koordinering og faglige opgaver. Derudover har jeg 1:1-samtaler med dem mindst en gang om måneden – og ad hoc, når opgaverne kalder på det.
Nærvær på distancen
Til daglig står Jane Mortensen i spidsenfor Løn, Økonomi og Service i AarhusKommunes Magistratsafdeling for Sundhed og Omsorg med 70 medarbejdere fordelt på fire afdelinger, der har hver sin administrationsleder, som refererer til Jane Mortensen.
– Tre ud af de fire ledere, jeg er chef for, sidder i samme hus, men den sidste sidder i den anden ende af Aarhus, så det stiller ekstra krav til nærvær, når jeg noget af tiden udøver distanceledelse. Derfor er vores mødestruktur med til at sikre, at jeg ser dem alle og fornemmer, hvordan de har det, hvad de laver osv. Ellers overruler hverdagen lynhurtigt.
Jane Mortensen er slet ikke i tvivl om, at hendes nærvær som leder er nødvendigt for at skabe kvalitet i relationen til sine mellemledere.
– Ledelse er interaktioner og relationer mellem mennesker, og det kræver, at begge parter er nærværende i kontakten. Jeg har i nogle år selv bedrevet dobbeltledelse – haft flere funktioner på én gang – og det gjorde nærværende ledelse svært at praktisere, fordi jeg var meget væk til møder. Det var hårdt for mine medarbejdere, men også for mig. Fordi jeg jo gerne vil være den nærværende leder, der husker at spørge ind. Så der følte jeg ikke, at jeg levede op til at være den bedste udgave af mig selv.
Kontakt via telefon og sms
Rowena Elizabeth Lee Jensen er teamleder i den private, socialfaglige virksomhed Gravitas, som er specialiseret i ydelser til børn, unge og familier med behov for støtte til udvikling. De arbejder tæt sammen med kommuner, som køber deres ydelser.
Hun leder til dels de 13 socialfaglige medarbejdere i teamet på distancen, fordi de meget af tiden er ude i marken hos de unge eller i familierne. Det betyder, at kontakten foregår en del på sms og telefon, fortæller hun.
– Det stiller krav til mig som leder om at kunne skabe fælles retning, en følelse af fællesskab og en intern fælles kultur lidt på distancen, fordi jeg ikke altid kan være fysisk nærværende. Det gør jeg ved at lære medarbejderne rigtig godt at kende, så jeg kan følge op på deres personlige forhold og familieliv, så jeg ved, hvad de kan, og hvad der udfordrer i opgaverne. Det er også en måde at skabe nærvær og fællesskab på. Og så gør jeg ekstra meget ud af det, når vi er fysisk samlet, fx med fælles morgenmad.
Her duer det ikke, hvis jeg står og kigger ind i computeren, når en medarbejder har brug for at tale med mig.
Rowena Elizabeth Lee Jensen er særligt opmærksom på, at hendes medarbejdere agerer i et felt med høje følelsesmæssige krav, som fordrer en særlig grad af nærvær og opmærksomhed på deres trivsel af hende som teamleder.
– Fordi vi låner vores nervesystem ud til de børn og unge, vi arbejder med, er det vigtigt, at jeg kan sikre dem en god work-life-balance, sørge for, at de ikke altid skal haste af sted, men har tid til at tjekke ind med hinanden, tale sammen osv. Her duer det ikke, hvis jeg står og kigger ind i computeren, når en medarbejder har brug for at tale med mig.
Er altid på mail eller telefon
For Jane Mortensen i Aarhus Kommune er åbenhed et andet nøgleord i nærværende ledelse. Især når det kniber med tiden og overskuddet til netop det.
– Jeg er altid meget åben over for mine ledere om, hvordan tingene er hos mig, og at jeg ikke altid selv er herre over min egen kalender, så det kan være svært at finde tid til alle de gode intentioner, jeg har. Men at jeg altid er til at få fat på på telefon eller mail.
Har du en fornemmelse af, om medarbejderne hos jer oplever “ledersult”?
– Ja, det tror jeg desværre, at nogle af og til kan opleve, bl.a. fordi mange sidder hjemme og arbejder nogle dage om ugen og derfor ikke ser deres leder. Men her har de også selv et ansvar, mener jeg. Man kan ikke både sidde hjemme og samtidig sige, at man savner at se sin leder, siger Jane Mortensen og fortsætter:
En struktur i hverdagen giver mig mulighed for at se og tale med de ledere, jeg er chef for. Jeg står fast på, at vi har et ugentligt møde på to timer, hvor vi både taler relationel koordinering og faglige opgaver.
– Jeg vil også sige, at vi har valgt at organisere os, så alle HK’erne sidder samlet her i administrationen frem for ude i de enkelte institutioner. Her er de tæt på deres ledere, som også sidder i samme storrumskontorer. Det giver både en nærhed og en synlighed, som kan være en fordel for medarbejderne, der lige kan gribe fat i lederen, hvis behovet opstår – med selvfølgelig også med de ulemper, et storrumskontor medfører med afbrydelser osv.
Hvad mener du om begrebet “ledersult”?
– Min umiddelbare tanke var ”åh nej”, det lyder som noget, der er grebet ud af en sammenhæng. Hos os på det sundhedsfaglige område taler vi jo om “hudsult”, men jeg vil sige, at vi har haft en god snak om det på ledermødet i denne uge, fordi jeg spurgte dem, hvad de tænkte om det, siger Jane Mortensen, som også er nyvalgt medlem af bestyrelsen i HK Kommunal Chefgruppen.
To walk and talks om året
Som de fleste ledere kender Rowena Elizabeth Lee Jensen også til de perioder, hvor driften spiser al tid og opmærksomhed. Hos Gravitas er det ofte de meget akutte eller særligt krævende sager med børn og unge, som kan udfordre hendes ledertid til nærvær og dialog.
– Men det gør bare, at jeg er endnu mere opmærksom på, at medarbejderne ikke bare smutter af sted, eller at der går en uge, hvor jeg ikke ser dem. Så følger jeg op. Det er virkelig et opmærksomhedspunkt hos mig. Vi har socialfaglige koordinatorer, som er inde over i de enkelte sager og også giver medarbejderne både omsorg og feedback, og det giver mig mulighed for at have et helikopterblik på den samlede trivsel, siger Rowena Elizabeth Lee Jensen, der er medlem af Ledersektionens bestyrelse i Dansk Socialrådgiverforening.
For at tilbyde et rum til dialog uden fast dagsorden inviterer hun mindst to gange om året alle medarbejdere til en walk and talk.
– Det er hverken en MUS-, lønsamtale eller noget andet. Det er et rum, som medarbejderne selv har ønsket, hvor de kan tale med mig om det, som fylder hos dem. Det giver også dem, som måske ikke åbner så let op til hverdag, en mulighed for det. Og det forpligter, fordi det ligger fast i kalenderen, og fordi det ikke foregår foran en skærm eller i telefonen.
Har du en fornemmelse af, om medarbejderne hos jer oplever “ledersult”?
– Ja, det sker, når jeg har meget travlt, og det er ikke sjovt. Det påvirker også min trivsel. Men jeg er opmærksom på det, når det sker, prøver at sige højt, at sådan er det lige nu – og prøver også at give slip på det, jeg sidder med, hvis jeg kan, når nogen står og banker på min dør. Og er det noget, som kalder på mere end en kort snak, kan vi altid booke en samtale, siger Rowena Elizabeth Lee Jensen og erkender:
– Jeg tror også, det handler om mit eget ambitionsniveau – det, at jeg gerne vil en masse ting, både strategisk, implementere ny læring, når vi har været på uddannelse osv. Det kan godt stresse mig, så det skal jeg selvfølgelig være opmærksom på. Heldigvis har jeg et godt bagland, som støtter mig, og jeg kommer altid tilbage på ledersporet igen.