Offentlige ledere skal have fingeren på den lokale puls

Borgere udøver et stadig større lokalt pres gennem organisationer og ikke mindst sociale medier for at få indflydelse på velfærden i deres egen kommune. Med lyttebøfferne slået godt ud kan offentlige ledere håndtere presset strategisk med dialog og inddragelse, anbefaler politisk rådgiver Maria Steno.

Af journalist Tina Juul Rasmussen  |  tina@juul-kommunikation.com  |  Foto: PR

“Plejehjemsbeboer lå tre dage i sit eget skidt”.

I gamle dage frygtede enhver borgmester at havne på forsiden af Ekstra Bladet med en møgsag i kommunen. Det gør de nok stadigvæk, men i dag kan en shitstorm på Facebook også give søvnløse nætter, fordi den kan opstå over night og få tilslutning fra tusindvis af borgere på ingen tid. Og hvor tidligere tiders lobbyarbejde og interessevaretagelse foregik mere diskret og stille ad bagdøren, har især sociale medier åbnet en ladeport for alle, der er utilfredse med den kommunale velfærd.

Borgerbevægelser som #enmillion­stemmer og Jobcentrenes Ofre på beskæftigelsesområdet er gode eksempler på moderne lobbyisme og aktivisme over for lokale beslutningstagere og embedsfolk. Grupperingerne er opstået på internettet, har fået enorm opbakning fra hele landet og klør hårdt på.

Et demokratisk sundhedstegn

Tendensen er klar, bekræfter Maria Steno, politisk rådgiver og forfatter til en bog om lobbyisme i offentlige organisationer: Presset fra borgergrupper og interesseorganisationer for at påvirke kommunens politik, indsatser og afgørelser vokser kun.

– Og egentligt synes jeg, at man skal se det som et sundhedstegn for det lokale selvstyre og demokrati. For på den måde anerkender borgerne, at mange politiske og forvaltningsmæssige beslutninger ikke træffes på Christiansborg, men lokalt, og derfor skal man som forening og interesseorganisation også arbejde lokalt, siger Maria Steno.

Tiden har også, pointerer hun, med internettet og sociale medier fået en anden betydning.

– Borgerperspektivet er notorisk kortsigtet – man ønsker handling her og nu, hvis der er noget, man ikke er tilfreds med i kommunen. Man har ikke tålmodighed til at vente fire år på at vælge nye politikere ind eller på, at kommunen har planlagt et borgermøde. Sociale medier reducerer den afstand i både tid og rum.

Lederne skal være gode til at lytte og have fornemmelse for, hvad der rører sig lokalt. Det kræver en tæthed til lokalsamfundet og et konstant øje på de lokale grupper, især på Facebook.
MARIA STENO, POLITISK RÅDGIVER OG FORFATTER 

Borgere grupperer sig lynhurtigt

Set fra borgernes synspunkt er det positivt, mener Maria Steno, at det i dag er hurtigere at sætte gang i noget.

– Nogle borgerbevægelser bliver nærmest etableret på en uge, fx hvis der har været en tv-dokumentar om udsatte børn eller uværdig ældrepleje. Og det er nemt at finde ligesindede at slå sig sammen med. Det smitter også af på de store foreninger som fx Ældre Sagen, Danske Handicaporganisationer osv. De bliver også hurtigere til at sætte ting i gang og tage fat i kommunen. For hvis de ikke rykker, så går der hurtigt en Facebookgruppe i gang med samme synspunkter.

Hvilke handlemuligheder har ledere?

Men hvilket handlerum efterlader det lederne med, fx når en Facebookdebat om en enkeltsag på socialområdet i løbet af en weekend bliver fulgt op af lokalpressen og får borgmesteren til at love at undersøge sagen?

– Der er ingen tvivl om, at det høje tempo og de flygtige interessefælles­skaber på sociale medier gør dialogen sværere at styre for kommunerne. Men det er efter min mening en del af lokal­demokratiet, og borgerne forventer åbenhed af politikere og myndigheder. Især fordi kommunerne ofte taler om, at de gerne vil inddrage borgerne, samskabe osv. Så bordet fanger, og det eneste rigtige at gøre er at gribe sagen, når den opstår. Lytte, vise interesse, undersøge, invitere de berørte borgere til et møde osv. Det gælder ikke kun politikere, men også embedsværket.

Hold øje med de lokale spor

Hvis du som leder vil undgå at blive taget på sengen, er det helt afgørende at have fingeren på den lokale puls, anbefaler Maria Steno.

– Lederne skal være gode til at lytte og have fornemmelse for, hvad der rører sig lokalt. Det kræver en tæthed til lokalsamfundet og et konstant øje på de lokale grupper. Især på Facebook – også i weekenden, så man er klar til at reagere mandag morgen, hvis noget opstår.

Samtidig bør ledere arbejde mere strategisk, så de har en løbende dialog med borgernes interessegrupper – også i ‘fredstid’, mener Maria Steno.

– Det bør være en del af enhver 360-vurdering af nye tiltag: Hvad vil borgerne og foreningerne på området tænke om det her forslag? Har du som leder ikke den kontakt til både borgere og bagvedliggende foreninger, bliver du meget sårbar over for eksplosioner i enkeltsager. Men har du en løbende og god dialog med borgernes repræsentanter, kan du bruge samarbejdet til at få løftet en enkeltsag – som du alligevel ikke kan kommentere på offentligt – op på et mere principielt niveau med et bredere perspektiv, siger hun og giver et eksempel:

– Hvis en mor til et autistisk barn bringer en sag op på Facebook om en ‘uretfærdig afgørelse’, kan du via den gode og løbende dialog med Autismeforeningen få sagen og debatten løftet højere op og ind i et mere ‘styrbart’ spor og forum. Samtidig kan du gå offentligt ud og sige, at I allerede er i dialog med foreningerne på området og vil vurdere, om I kan ændre fx en procedure eller gøre noget anderledes. På den måde bliver enkeltsagen en anledning til at se og handle mere tværgående og dialogorienteret.

Men man må også godt trække en grænse

Hvordan finder man som leder balancen mellem ‘borgerdialog’ og ‘-inddragelse’ og at trække en grænse for fx perfid tilsvining?

– Hvis ledere oplever kritik af deres professionelle virke, skal de kunne håndtere det professionelt. De skal som sagt først og fremmest lytte og kan også godt gå ind i dialogen til et vist punkt, men den professionelle måde at håndtere 
kritik på er hurtigst muligt at løfte den ind i et formelt rum og en formel proces, som er mere styrbar. Det viser på den ene side, at du tager sagen alvorligt, og på den anden side bliver den flyttet ud af det hadske og personlige spor, fx på Facebook. Som leder kan du skrive: 
“Hej, jeg kan se, at du har rejst et problem. Det undersøger vi nærmere. 
Har du lyst til at komme ind til et møde?”. Det ville du jo også gøre, hvis borgeren tog kontakt ved frysedisken i Brugsen.

Lær at agere i interessefeltet

Pointen er ifølge Maria Steno, at ledere er nødt til både at deltage i borgermøder, læse lokalavisen og følge debatten på Facebook. Det er lige vigtigt og væsentligt for borgerne. Og det kan sagtens indebære, at man har en professionel profil på fx Facebook for at kunne følge og deltage i dialogen.

– Samtidig er det selvfølgelig altid vigtigt at afveje, hvornår en sag er politisk, og hvornår det er sagsbehandling. Derfor skal man også lede opad til det politiske niveau, fx til socialudvalgsformanden: “Tager du den her?”. Det gælder især i valgkampen.

Maria Steno er ikke et sekund i tvivl om, at borgernes lobbyisme fortsætter med uformindsket styrke.

– Dels fordi borgerne som sagt er blevet mere opmærksomme på, hvor mange beslutninger der ligger i kommunerne. Og dels fordi hele mediesituationen og digitaliseringen betyder, at der er meget kort fra tanke til handling. 
Derfor er ledere i dag nødt til at have et kontinuerligt samarbejde med interessenterne på deres område og samtidig være klar til den spontane dialog med lokale borgergrupper, når den opstår. 

Hvad med medarbejderne: Hvordan klæder lederen dem bedst på til at håndtere den direkte borgerdialog og evt. også -kritik?

– Lederne kan skærme medarbejderne fra den personlige kritik ved selv tydelig internt og eksternt at melde ud over for borgerne, at medarbejderne arbejder inden for rammer og retningslinjer, som enten er et politisk eller ledelsesmæssigt ansvar. Og at det er her, dialogen starter, konstaterer Maria Steno.

FAKTA

3 gode råd: Sådan håndterer du bedst borgernes lobbyisme


1. Grib den enkelte sag, når den opstår, også selv om den ikke passer ind i din arbejdsproces lige nu, lyt til borgerne og inviter til dialogkaffe.
2. Hold dig hele tiden orienteret om, hvad der rører sig lokalt, også på sociale medier.
3. Løft den aktuelle sag ind i et mere styrbart og strategisk rum gennem dialog med interesseorganisationer på området.

Kilde: Politisk rådgiver Maria Steno

Scroll til toppen