Lederen: Glem ikke dig selv

Det kan af og til føles som at arbejde i ’den blinde vinkel’, når man skal tilgodese forventninger og krav fra alle sider og styre skuden gennem konstant oprørte vande. Her er det vigtigt som leder ikke at glemme sig selv i processen.

Af Torben Hald

Ledelsesrollen synes at blive stadig mere nuanceret og vidtfavnende. Som et grundvilkår skal vi løbende forholde os til nye ledelsesprincipper, voksende krav ude- og indefra, samtidig med at vi håndterer en presset økonomi med den ene hånd og gennemfører endnu en organisationsændring med den anden.

Det kan ikke andet end påvirke os. Som ledere og som mennesker. Det samme gælder vores medarbejdere, som også reagerer på denne konstante arbejdsuro, og det skal vi møde og rumme på bedst mulig vis. Samlet set er det en bunke af krav, der ikke altid hænger sammen.

Men i stedet for at tro, at vi bare skal og kan klare det uden at fortrække en mine, findes der heldigvis noget at gribe til og i. For lidt ligesom at vi selv skal tage iltmasken på i flyet, før vi hjælper vores børn med den, skal vi også hjælpe os selv ved at række ud efter kollegial støtte, før vi kan hjælpe andre. Og det helst inden vi når at udvikle den medarbejderresistens, vi blandt andet skriver om i dette nummer af bladet.

Følelsen af at arbejde i den blinde vinkel handler også om at erkende, at vi alle påvirkes af de omstændigheder, som til enhver tid hersker.

Skab et rum for dig selv

Kollegial støtte kan være at sige højt i et fortroligt rum, hvordan du har det – dele dine tanker og bekymringer, inden de vokser sig til ukonstruktive frustrationer. Gør det både med sidestillede kolleger og med din egen chef. Det handler grundlæggende om at huske at nurse og tage dig selv alvorligt. Som leder og som menneske. Gør du det, vil du kunne skabe et tilsvarende rum for dine medarbejdere, når deres frustrationer udmønter sig i uhensigtsmæssig og konfliktfyldt adfærd. På den måde vil du også medvirke til at sikre det følgeskab, som er så vigtigt for dig som leder – og for medarbejderne, hvis de skal føle sig som fuldgyldige medlemmer af organisationen.

Ansvaret for at lykkes går begge veje

Nej, det sker ikke af sig selv eller over night. Det skal du arbejde for – over tid. Det samme gælder, når vi taler om at lede gennem processer, som også er et tema i dette blad. Ja, det kan være svært at gøre noget efter bogen, hvis bogen ikke er skrevet endnu. Ja, det kan føles som at arbejde ’i den blinde vinkel’, hvor man ikke har det fulde overblik. Og ja, det kræver, at du som leder har de rette medarbejdere til rådighed for at kunne løse opgaverne. Er det ikke tilfældet, er det et ’point of action’ for dig og dine overordnede.

Men følelsen af at arbejde i den blinde vinkel handler også om at erkende, at vi alle påvirkes af de omstændigheder, som til enhver tid hersker. At nå i mål, at lykkes med at lede gennem processer eller at lykkes med at give og skabe følgeskab afhænger derfor også af de værktøjer, muligheder og ressourcer, vi har til rådighed. Men grundlæggende handler hele spørgsmålet om den moderne leders vilkår om, at vi som ledere i kampens hede og i de oprørte vande ikke må glemme os selv. Og det er vores eget ansvar. Som ledere, men først og fremmest som mennesker.

Scroll til toppen