Kunsten at mestre det strategiske sprog

Når vi taler om strategi, overser vi, at strategierne skal oversættes for at kunne fungere i organisationer præget af mange forskellige sprog og kulturer.

Af Søren Obed Madsen

Filosoffen Wittgenstein mente, at vores sprog sætter grænsen for vores verden. Vi erkender verden igennem vores sprog. Hvis vi derfor vil udvide den, bliver vi nødt til at udvide vores sprog. Det gør sig også gældende i strategisk arbejde.

Når vi taler om strategier, anvender vi et særligt sprog om vores strategiske arbejde. Det sprog sætter grænser for, hvad strategisk arbejde handler om, fordi det er udtryk for et særligt syn på virkeligheden. Vi laver visioner. Vi formulerer intenderede strategier og oplever emergente strategier. Vi anvender SWOT, forhandler os frem til, hvad der er trusler og muligheder og identificerer indikatorer. Sidst, men ikke mindst, implementerer vi eller eksekverer strategier. Eller gør vi?

Man skal ikke have arbejdet med strategi særlig længe, før man finder ud af, at der er noget i det eksisterende sprog, der ikke fanger det, som vi gør i praksis. Selvom vi formulerer planer, forhandler indholdet, spiller skuespillet og forsøger at styre processen, mangler der noget. De få undersøgelser, der er foretaget om succesraten i at implementere strategi, matcher de flestes erfaringer, som siger, at de fleste strategier ikke implementeres – eller i det mindste ikke implementeres på den måde eller i det omfang, vi forventede eller håbede på. Så man kan spørge sig selv, om det skyldes manglende kompetencer udi kunsten at implementere, om strategierne er for dårlige, eller om vi mangler et sprog, der kan beskrive det, vi reelt gør, når vi arbejder med strategi. For i praksis producerer vi strategitekster, der skal fungerer under lokale forhold, som kan være meget anderledes end i den centrale kontakt, hvor de blev produceret. Disse tekster bliver til i en forhandlingsproces mellem mennesker, der kan have modsatrettede interesser. Afspejler det sig i teksten? Ja, selvfølgelig. Teksterne skal også være relevante for en hel organisation, og derfor bliver sproget i strategierne typisk abstrakt, så ingen kan være uenige i indholdet. Disse tekster bliver så kaldt for strategier, strategiplaner eller blot for planer.

Manglerne i det strategiske sprog

Selvom det eksisterende sprog om strategi handler om at udvikle, formulere, analysere, forhandle, engagere og implementere, overser sproget en ikke uvæsentlig detalje. Nemlig at der ikke er nogen, der udvikler strategiplaner. Derimod udvikler vi strategitekster, vi tildeler en særlig funktion: en plan. Men teksten kan også tildeles andre funktioner. En strategi kan være et dokument, der viser, hvad de involverede parter blev enige om. Den kan være et manuskript, der tildeler forskellige aktører i organisationen forskellige roller. Eller blot være et signal til omgivelserne om, at vi har styr på situationen. Vores eksisterende sprog om strategi tager også kun i ringe grad højde for, at en tekst kan fortolkes forskelligt afhængigt af konteksten, fordi vi antager, at vi skal forstå den på samme måde som forfatterne – som i langt de fleste tilfælde er organisationens toplederne.

Hvis vi nu i stedet tager udgangspunkt i vores erfaringer om strategisk arbejde, fortæller de os noget andet. Her vil der være et væld af forskellige tolkninger af teksten. Noget af teksten vil give mening, andre dele vil være uforståelige, mens noget synes rigtigt og andet forkert. Selvom sproget om strategi er veludviklet, mangler det ord for, hvad der sker, når en centralt udviklet strategi bevæger sig til forskellige lokale dele af organisationen, hvor situationen, kulturen og måske også sproget er en anden end der, hvor strategien blev produceret.

Oversættelsesteori kan give bedre sprog
Hvis vi ønsker at udvide den del af vores verden, så vi bliver i stand til at forstå og tale om, hvad der sker i den del af det strategiske arbejde, må vi udviklet sproget. Her tilbyder oversættelsesteori et veludviklet sprog, der handler om, hvordan mennesker ændrer tekster, så de på den ene side forandres og på den anden side forbliver de samme.

Formålet med at oversætte tekster er nemlig at gøre teksterne forståelige og tilgængelige for andre end dem, der kan forstå originalen. Her er fokus ikke på at standardisere forståelsen, men på at variere den, så originalteksten bliver forståelig for så mange som muligt. Her er det oversætterens opgave at producere den bedst mulige oversættelse ved at finde ud af hvilke dele af teksten, der skal ændres, og hvordan de skal ændres.

I en organisation er oversætterne de personer, der sørger for at strategierne videreformidles fra en del af organisationen til en anden. Det vil typisk være en leder, da en del af ledelsesopgaven er at fungere som bindeled mellem en eller flere dele af organisationen, der normalt ikke taler sammen. Hermed bliver modtagerne af oversættelsen de medarbejdere i en del af organisationen, der ikke har adgang til forfatterne, som typisk er topledelsen. Medarbejdernes forståelse af strategien afhænger derfor af lederens oversættelse.

De fire forskellige oversættelser
Lederne vil oversætte strategierne på fire forskellige måder afhængig af deres oversættelseskompetencer og arbejdsforhold for at gennemføre oversættelsesprocessen. Den samme oversætter kan anvende alle fire måder i samme tekst, og derfor kan oversættelserne af samme strategi komme til at se meget forskellige ud.

Den første måde at oversætte på er den sproglige, hvor akademiske ord kan laves om til ikke-akademiske ord, eller særlige fag-termer oversættes til dagligdagsudtryk.

Den anden er den kulturelle, hvor ord kan have forskellige betydninger afhængig af konteksten. Her vil oversætteren tage sig større friheder til at oversætte dele af strategien, så de i højere grad passer til den kultur, der er i den lokale kontekst.

Den tredje mulighed er en funktionel oversættelse. Her handler det om, hvordan forfatternes intentioner med teksten kan oversættes, og hvad teksten skal gøre modtagerne i stand til at udføre.

Den fjerde er en ideologisk oversættelse, hvor oversætteren enten viderefører eller ændrer ideologien i strategien. Enhver strategi har en beskrivelse af mål og midler, problemer og løsninger, men ikke alle er nødvendigvis enige i strategien. Derfor kan en oversætter ændre indholdet radikalt ved at ændre den forståelse af problemer og løsninger, strategien beskriver.

Strategien vil dog ikke blive oversat i sin helhed, men vil blive redigeret og kun oversat delvist, da oversætteren kun oversætter de dele, der er forståelige og rigtige. En strategi vil derfor kunne oversættes på mange måder af de mennesker, der har ansvaret for at tage den fra en kontekst til en anden. Det tager det eksisterende sprog ikke højde for, hvorimod det oversættelsesteoretiske sprog påstår, at ingen implementerer strategier. Vi implementerer vores oversættelse af strategierne. Derved bliver det muligt at diskutere manglende forståelse mellem forfattere og oversættere, og hvordan vi i højere grad får strategier til at fungere i organisationer, der er præget af forskellige fagsprog og kulturer.

Scroll til toppen